Det er hundens ret og ejerens pligt at lave noget sammen

Forskellige oplevelser gennem de sidste 14. dages tid, har fået mig til at tænke over ansvar og træning. Jeg har tænkt over hvorfor jeg træner mine hunde. Er det kun for at klare mig bedst muligt til konkurrencer?

Det håber jeg ikke... Jeg håber at der er mere i det end det, for det forekommer det mig lidt ynkeligt hvis motivationen for at træne ene og alene kommer fra et ønsket om at deltage i konkurrencer og vinde.

Heldigvis er jeg kommet frem til, at min stærkeste motivation er, at jeg elsker at arbejde med hundene og slet ikke kan lade være.

Indrømmet - der er dage, hvor jeg nok ville have nøjes med en gåtur, hvis ikke det var fordi der ventede en konkurrence rundt om hjørnet, men trods alt så trænede jeg Dog Dancing næste dagligt i 10 år, før sporten blev en officiel konkurrence-sport. Og i de fleste af de 10 år var der 1 eller 2 opvisninger OM ÅRET, hvis det var et godt år.

Og Hazy stoppede sin konkurrence karriere i 3 års alderen, men blev stadig trænet flere gange om ugen indtil sin død som 13 årig. Hun lærte f.eks. at finde og markere for lugten af kaffe-bønner skjult i tasker eller rundt omkring terrænet, fordi jeg syntes at det ville være sjovt og interessant at se, om jeg kunne træne en hund til at reagere på en bestemt fært, ligesom en bombe-, narko- eller ID hund gør. Vi brugte år på det og eksperimenterede med forskellige kaffe-mærker og også pulverkaffe og færdiglavet kaffe. Vores største triumf var en dag da vi var ude og gå en tur og Hazy bludselig lå med næsen langt inde i en busk og nægtede at komme ud eller rejse sig. Det viste sig, at det lå et tomt plastic-bæger derinde, som der engang havde været kaffe i! Som 13 årig dækkede Hazy stadig, når hun fik tydelig fært af kaffe :o) og vi gjorde det ene og alene fordi det var sjovt. Der var absolut intet praktisk formål med det.

Så nej, det er ikke kun pga. konkurrencerne. Og det er heller ikke kun 'for sjov'. Det er også fordi det er min pligt som hundeejer og især som Border Collie ejer.

Jeg har ret stærke følelser for det at eje en Border Collie. Formentlig fordi jeg var med til at starte redningsfonden op og havde ansvaret for den i mange år. Jeg var i kontakt med mange Border Collie ejere, der ikke burde have ejet en! Jeg mener at når man anskaffer sig en Border Collie, så gør man det netop fordi man kan lide at træne og lave noget med sin hund. Det er hundens ret og ejerens pligt at lave noget sammen.

Jeg siger ikke at livet altid er nemt og at alting er enten sort eller hvidt. Det ved jeg godt, at det ikke er, men hvis jeg en dag står i en situation hvor jeg ikke mere har lyst, overskud, tid eller motivation til at træne med den ene eller flere af mine hund og hvis jeg kan se at de ikke trives med det liv jeg kan tilbyde dem, så håber jeg, at jeg har selverkendelse nok til at finde et nyt hjem til den eller dem.

Heidi har lige gjort det med Kinza. Jeg ved at det ikke var en nem beslutning, men hun traf den alligevel. Hatten af for hende!