fredag den 31. december 2010

Rigtig Godt Nytår

Min smukke Robbie, der nu danser på den anden side af regnbuen.


Årets sidste dag - tid til at tænke tilbage og tid til at se fremad.

Det føles som om 2010 er ræset afsted og gået lynende hurtigt, men når jeg tænker tilbage, så er der sket ufattelig meget. Livet ser så anderledes ud nu end d. 31. december 2009.

I marts stod jeg med en kniv for struben og en psykisk syg kvinde smadrede mit knæ ved at sparke til det. D. 27. marts kunne mit liv så let være blevet bragt til en brat afslutning. Kvinden siger stadig - uden nogen form for anger - at hun ville have slået mig ihjel. Det er heldige omstændigheder og måske også fordi hun trods alt ikke havde modet til at stikke kniven i mig, at jeg er i live i dag. Efter effektiv krise-bearbejdning hos en super dygtig psykoterapeut, er jeg kommet over episoden med større viden om mig selv og om livet. En gang imellem bliver jeg vred over de stærke og kroniske smerter i knæet og over alle de ting som jeg pludselig ikke kan, men det meste af tiden lever jeg med det i dyb taknemlighed over at være i live og kunne give min mor et knus, hører min nevø plage mig om at komme og lege med lego, nyde mine hunde, rejse, opleve, leve...
Sagen blev ikke helt afsluttet i 2010. Både fordi de psykiske og især de fysiske mén vil strække sig langt ind i fremtiden, men også fordi der er en arbejdsskadesag og en retsag, som forhåbentlig kan afsluttes i 2011. Det vil være dejligt at kunne lægge de to sager bag mig. Især retsagen gruer jeg for, fordi jeg der vil blive konfronteret med gerningsmanden igen.

2010 var også året for det første HTM Verdensmesterskab nogensinde. Og så endda i Danmark! DKKs HTM udvalg knoklede som bæster både op til konkurrencen og også de 4 dage i Herning, men det var en fantastisk oplevelse. Det blev naturligvis ikke mindre af, at Danmark vandt HTM Guld og Freestyle Sølv. WOW! Og så sov jeg iøvrigt nærmest en uge i træk da det var overstået.

Der har været spændende rejseoplevelser. En uge i Finland i sommers for at lave opvisning og undervise og afsted til Finland igen i december til Nordisk Mesterskab. Jeg må indrømme, at jeg bedre kan lide Finlands vejr i august end i december! Vores 14 dages ferie i England i september var også fantastisk - specielt fordi jeg fik lille Hero med hjem. Og så underviste jeg for første gang i HTM i England. Sikke en ære, at blive inviteret til at undervise i sportens hjemland og med nogen af verdens bedste handlere på tilskuerrækkerne. Jeg må indrømme at jeg havde noget klamme hænder og følte en vi præstationsangst, da vi gik i gang! Jeg har også dømt i Sverige for første gang og det fik mig til at sætte stor pris på de danske regler. Puh hvor var det svært, men interessant :o).

2010 bød på en række gode opvisnings-oplevelser. Først på året var der Show Of Winners, hvor Biscuit og jeg testede vores nye program til It's A Hard Knock Life. Ved VM fik Whisper og jeg lov til at lave Ratatouille i The Main Arena, som før nævnt var vi i Finland for at lave opvisning og vi havde 2 dage i silende regn og stiv kuling ved Royal Canin Show. En af de mest specielle opvisninger i år var imidlertid nok den Whisper og jeg lavede foran hele det engelske Kennel Club Working Party og repræsentanter fra The Kennel Club. Den blev videofilmet til brug ved fremtidig undervisning af engelske HTM dommere og vi skulle bryde så mange regler som muligt i løbet af programmet. Sært at få lov til at optræde foran engelsk hundesports spidser og så ikke engang kunne vise sit allerbedste. Sært, men også ganske sjovt at prøve :o).

I begyndelsen af september tog jeg afsked med min elskede og helt unikke Robbie. Jeg savner ham utroligt meget - min stærke, klippefaste og gudesmukke blå dreng, der kom ind i mit liv nærmest ved et tilfælde og som berigede det så meget og har sat poteaftryk i mit hjerte og i border collie verdenen generelt. Han lever videre i hans efterkommere og jeg er taknemlig for, at jeg stadig deler liv og hjem med både hans søn og hans oldebarn.

I oktober blev Biscuit og jeg inviteret til at danse på national og live TV i Bingo Banko. Hold da op det var svære forhold og Biscuit viste virkelig, at han er en sheltie ud over det sædvanlige. Men det fedeste var alligevel, at Helle og jeg havde en helt fantastisk aften sammen.

For 2010 har givet mig mange rigtig gode oplevelser både sammen med Helle og sammen med mine andre venner. Og familien har der heldigvis også været plads til midt i alt hunderiet. Min mor har været alvorligt syg og indlagt adskillige gange. Hun er hjemme nu og jeg havde en dejlig 1. juledag sammen med hende og min far. Lad os håbe, at 2011 bringer hende et stærkere helbred.

Jeg glæder mig til at se hvilker oplevelser 2011 bringer. Hazyland flokken og jeg ønsker jer alle et rigtig godt og succesfyldt nytår.

torsdag den 30. december 2010

Et af livets små mysterier og andre Hero billeder...


Hmmm jeg er sikker på, at jeg satte mine træsko ude i gangen, da vi havde været ude med skraldespanden???
Så hvordan den er havnet i sofaen er virkelig et mysterium???? ;o)


Hero elsker Whisper og vil helst hele tiden være så tæt på ham som muligt. Der er rigeligt plads til, at de kan ligge sammen i sofaen mener han. Whisper er vist ikke helt enig. Han bliver lidt irriteret over Heros overdrevne kærlighed, men han er jo en tålmodig fyr, så han gør ikke noget ved det. Når han bliver rigtig irriteret grumler han højest lidt i skægget, men og det gør ikke noget særligt indtryk på Hero.

Og sådan ser Hero ud, når han har haft en hård dag med gåtur, træning og leg med søster Jazz :o)

søndag den 26. december 2010

Jul

Jubiiii - glædelig jul alle sammen :o)

Juleaften tilbragte jeg på Skovglimt i år - det var min tur til at være på arbejde. Selvfølgelig kan jeg godt lide at være sammen med min familie juleaften, men jeg synes også, at det er spændende og dejligt at være på arbejde. Det er da herligt at få lov til at holde jul sammen med nogen mennesker, som man ellers aldrig ville overveje at holde jul sammen med dem. Juleaften bliver et mix af alle de små traditioner, som personale og beboere mener hører til en rigtig jul og der er en helt særlig stemning.
Jul med familien har sin charme og glæde, men det kan også være fantastisk at gøre det på en helt anden måde. Jeg havde ihvertfald en rigtig god juleaften.

Første juledag stod den så på familie jul... Hundene og jeg startede dagen med en lang gåtur i dyyyyyyyyyyb sne - puh hvor var det hård, men hundene så ikke ud til at have noget problem med det :o).

Hazyland flokken i sne til maven

Beat

Hero

Efter gåturen tog alle 4-benede sig en lur mens jeg gjorde klar til turen til Næstved.

Hero - ZZZzzzzzzzzzz

- Men freden var ikke længe med Hero i huset: 'Sover du Whisper? Gør du? Gør du? Sover du?....'

Beat

Derefter kørte vi til Næstved, hvor mine forældre bor. Vi udvekslede julegaver, hyggede os og min far havde lavet en lækker julemiddag.

Der lå stadig rigtig meget sne på vejene.

Bridie og Biscuit foran mine forældres juletræ.

Hundene fik også juleguf - både min far og jeg havde sørget for lækkerier til dem.

Hero elsker appelsiner! Han kan genkende lyden af en appelsin der bliver pillet (og det giver altså ikke meget lyd!) på lang afstand og lige meget hvad han er i gang med, så skal han nok komme! I går fandt han en pose med appelsiner på køkkengulvet og så besluttede han, at det var høflig selvbetjening...

- Det er svært at få skrallen af...

- Og så forbarmede jeg mig over ham og hjalp ham med at pille den...

- Mmmmmmm...

Og da appelsinen var spist, var det tid til andre narrestreger.

Jeg sværger - julehjertet sprang op i min mund helt af sig selv... jeg stjal det ikke...!

Bridie kunne ikke lade sig rive med at de andres fjollerier. Hun sov sig gennem dagen på min mors skød.

Efter maden og en ekstra kop kaffe kørte hundene og jeg igen ad de snefyldte veje hjemad. Tak for en dejlig jul til både Skovglimt og min familie.
Dette smukke 3D billede i glas af mine hunde fik jeg i julegave af mine forældre. Neden under det står der en lille spejl lampe, så lyset brydes op gennem glasset og billedet. Det er super flot.

torsdag den 23. december 2010

Mito

Så er der kommet nye billeder af Heros bror Littlethorn Mito. Deres opdrætter Bob har hele tiden sagt, at Hero og Mito ligner hinanden og det kan jeg godt se... Mitos ører virker bare lidt mere under kontrol end Heros, der flagre for alle vinde og i øvrigt ligner Beats det meste af tiden! ;o)
Hvalpene er nu 5 mdr. gamle.





Så er det snart jul

Julen er nu ganske nær og der er vist ikke mere nogen tvivl om, at det bliver en hvid en i år!


De sidste dage har det været bidende koldt, men utrolig smukt.






I forgårs - d. 21. dec. - kom jeg hjem fra arbejde ved 16 tiden og tog straks hundene ud på en gåtur ud over marken. Der var -15 grader og det var så koldt, at hundene fik rimfrost i ansigterne og små istapper i skægget under hagen. Men de nød turen, selv om de engang imellem haltede lidt, når de havde stået stille og poterne blev for kolde.






Jeg skulle have været oppe ved min søster og hendes familie i dag, men lige som mange andre valgte jeg at tage sne-stormsvarslerne alvorligt, så jeg kørte der op i går i stedet.

Hold da op! Godt nok var der ikke sne på vejene, men der var stadig vældig glat og så var juletrafikken overvældende! Hele vejen fra Køge til København var der massive trafike-propper i den modsatte retning og bilerne bevægede sig i sneglefart. Selv om jeg også havnede i kø, så var jeg var taknemlig for, at jeg skulle mod København og ikke mod Jylland.
Det var alt for længe siden jeg havde besøgt min søster, svoger og to nevøer, så det var rigtig hyggeligt. Vi fik udvekslet julegaver (mine nevøer åbnede deres, men gik meget op i, at jeg ikke måtte åbne min... Hmpf!), jeg fik læst bøger for min ældste nevø Andreas, hygget med min yngste nevø Marcus og snakket med min søster. Og så fik min svoger fixet min router, så den nu virker og jeg har trådløst internet i stuen :o). Yep - jeg sidder netop nu i sofaen med den bærbare og blogger. Yipeeeee.

Andreas - 4½ år

Min søster og 6 mdr gamle Marcus

Marcus

Marcus

Marcus, Andreas og jeg

Og så kom sneen!

Men hundene havde haft en kedelig dag og de nød at løbe i sneen

Hjemturen var lang! Der var stadig meget trafik mod Jylland og vejene var endnu mere glatte, men vi tog os god tid og kom godt hjem. Det begyndte at sne, da vi var ca. 30 km fra Sorø, men det var først da vi kørte af motervejen, at det blev rigtig slemt.

Hundene havde en rigtig kedelig dag i går. De var alene hjemme mens jeg var på arbejde og derefter tilbragte de lang tid i bilen. De fik en lille gåtur om morgenen, en lille en midt på dagen og en lidt længere da vi kom hjem fra Hillerød, men ikke en fed dag for 4 aktive hunde, så jeg lovede dem i rigtig god dag i dag...

- Så i formiddag trodsede vi vejret og gik i skoven. Øj hvor var det hårdt at gå tur gennem ½ meter sne, men hundene elskede det. Bagefter skovlede vi sne hos os selv og for den ældre dame på den anden side af vejen, så hundene brugte en lille time på at forsøge at gribe alt det sne jeg kastede væk. Nu er det helt udmattede og der kommer snorke-lyde fra alle hjørner af stuen :o)