lørdag den 20. marts 2010

Kom godt hjem Bridie

Bridie skal hjem i dag... Hun er ellers faldet rigtig godt til i flokken og er respekteret og elsket af alle. -Selv af Beat! Vi kommer til at savne hende!

Men vi kommer altså ikke til at savne hendes gøen! 2 sheltier larmer langt mere end dobbelt så meget som 1! ;o)

lørdag den 13. marts 2010

Go' Weekend!

Der er blevet varmere i vejret, sneen er så småt begyndt at smelte og der er forår i luften :o). Herligt!

Om lidt tager jeg på arbejde, men inden da, har jeg lige lidt fotos fra ugen der gik, som jeg vil dele med jer.

Robbie elsker at sidde og stirre på 'sine marsvin' og for nyeligt er Cookie begyndt at dele hans interesse, så når Helle er på besøg, ved vi godt, hvor vi skal finde drengene. De har gang i lidt 'male bonding' rundt om marsvineburet!


Og så er lille Bridie jo kommet på besøg. Hun er nu hyggelig :o).
Men endnu engang må jeg konstaterer, at 2 sheltier larmere mere end dobbelt så meget som 1!

I går var hun imidlertid ret stille. Kl. 10 afleverede jeg hende nemlig hos dyrlægen. Hun hader dyrlæger og rystede som espeløv fra vi trådte ind i klinikken og indtil hun faldt i søvn i mine arme af bedøvelsen. Jeg hentede hende igen så snart jeg kunne og hun fik lov til at sove 'rusen' ud hjemme i vante omgivelser. Kl. 23 i aftes, da vi gik i seng, var hun stadig noget mat, men i dag er hun heldigvis sig selv igen.

En træt træt Bridie, der sover rusen ud.


Hen under aften vågnede hun lidt op, men hun blev ikke helt sig selv igen før i dag.

Og lille Beat... der giver mig grå hår i hovedet, men også et sug i maven, fordi jeg holder så meget af ham. Helle har altid været noget specielt for ham, så nyd de her fotos af ubetinget kærlighed. Man skal vist være lavet af sten, for ikke at blive rørt af dem.




Man skal virkelig nyde de små øjeblikke, hvor Beat viser hengivenhed, for de varer så kort og derefter er der igen fuld drøn på! Han er et værre fjollehoved :o).



Phew! Man bliver helt træt, når han har rullet sig ud!


Biscuit


Og Robbie


Rigtig Go' Weekend alle sammen!

onsdag den 10. marts 2010

Bridie er faldet til

Bridie er ved at falde godt til og føle sig hjemme. Hun er en gammel dame, der sover meget, så livet hos Hazyland flokken kan godt være anstrengende, men vi sørger for at hun får sin små power-naps i løbet af dagen :o).

video

På fredag skal hun til dyrlægen og vaccineres og have renset tænder. Stakkels lille pige. Hun er ikke vild med dyrlæger eller andre fremmede, der prøver at røre ved hende :o(

søndag den 7. marts 2010

Velkommen til Bridie

Min mors sheltie Bridie kommer jævnligt på besøg - enten fordi mine forældre skal på ferie eller også fordi det er tid til dyrlæge eller soignering. Denne gang slog vi tre fluer med et smæk - Bridie trængte gevaldigt til en klip og vask, det var tid til dyrlæge og mine forældre skal på ferie.

Så Bridie ankom til sin ferie i dag, hun har været i bad og er blevet klippet og i morgen ringer jeg til dyrlægen, så hun kan få renset tænder og blive vaccineret.

Bridie pakket godt ind, så ikke hun bliver kold oven på badet.

Robbie og Bridie i hver sin ende af sofaen :o)

Mmmmm

Mmmm, så dette er altså et eksemplar af den race, der betegnes som verdens mest intelligente???? He he he, når man ser hans lalleglade, lidt tåbelige udtryk er det en bekymrende tanke :oD

Og smukke Biscuit i morgen-solen :o)




lørdag den 6. marts 2010

Go' Morgen!

Beat besluttede, at Hazyland flokken lige så godt kunne komme tidligt ud af fjerene og ud og nyde sådan en smuk vinterdag, så allerede kl. 7 var vi på Rytterbjerget, hvor vi gik en dejlig fredfyldt morgentur.

Hazyland flokken med Whisper i spidsen.
Bag ham kommer Biscuit, Beat og Robbie.

Beat - vældig tilfreds med sin indsats for at få alle op og ud.

Og smukt var der jo...

Fuglespor i sneen

Og fuglesporene blandede sig med hundepoter

Heldigvis var det kun Whisper og Robbie, der fik øje på katten.
De to B'er har ikke helt samme selvdisciplin som de to gamle!

mandag den 1. marts 2010

Ice kuldet 1 år


Robbies finske hvalpe fyldte 1 år d. 25. januar. Katja fra Cabaroo Border Collies fejrede jul i Danmark sidste år, for at få Nevada parret og det kom der 8 skønne hvalpe ud af.