lørdag den 28. februar 2009

Marts må blive bedre!

Somregel når jeg føler at livet går stærkt, så elsker jeg hvert et sekundt af det. Jeg har lynende travlt, men får en masse energi af det, fordi det samtidig er spændende og berigende.

Sådan har 2009 ikke været.
Året startede ellers fantastisk. Whisper fik sølv ved Freestyle NM i Sverige og vi svævede hele vejen hjem fra Göteborg. Og kort efter kom beskeden, at Biscuit og jeg var valgt til Årets Internationale Ekvipage i England. Jubiiiii. Det tegnede til at blive et fantastisk år!

Men så blev Whisper syg. Rigtig syg! Og de næste par uger var tærende. Der var ikke nogen diagnose og derfor heller ingen prognose. Bare en masse gæt om hvad der måske var sket og ingen bud på, om han ville få fuld førlighed tilbage eller om det blot ville blive lidt bedre. Vi knoklede som bæster med genoptræningen og tilbragte uoverskueligt mange timer i bilen til div. former for behandling.

Og netop som det lysnede og vi igen turde se positivt på fremtiden... Ja, så startede Crufts balladen. Det værste var nok beskyldningerne om at jeg ville konkurrerre med en syg hund. Men i det hele taget var det hårdt at være skydeskive for en til tider ret personlig hetz, specielt fordi der var så mange dele af 'historien' som jeg ikke kunne genkende og som ikke stemte overens med de facts jeg kendte. Ret hurtigt besluttede jeg, at jeg var nødt til at lade være med at læse mails og surfe rundt på nettet. Men rygterne blev jeg alligevel konfronteret med og det tog enormt meget energi.

Så da Hazy kort tid efter blev syg og måtte aflives, var jeg slet ikke oven på og klart til at håndtere et tab.

Og da DKK 3 dage senere meddelte mig, at jeg iøvrigt også var arbejdsløs, føltes det som om min verden faldt fuldstændigt sammen.
Rent logisk forstår jeg godt deres beslutning - jeg er dyr at have ansat og jeg har lavet en 2009 kursusplan for dem, så det er nemt at få en anden til at administrere den. Det giver ingen mening for dem, at betale min løn. Jeg forstår det og jeg er blevet behandlet super pænt af både chefen og mine kollegaer, men det er svært ikke at føle sig røvrendt. De hentede mig fra et job, som jeg elskede og var god til og havde de fyret mig blot 3 måneder tidligere, kunne jeg være vendt tilbage til det job. Men nope - de ventede lige præcist til at min orlov var udløbet og der var ansat en anden i min tidligere stilling.

Pointen med alt dette er, at jeg er enormt træt nu! 2009 stinker!
Og jeg kan ikke lade være med at spørge 'Hvorfor?'. Hvorfor går alting galt lige nu. Hvad har jeg gjort?

Jeg tror på, at alting har en årsag og at der er en dybere mening med mit liv - også selv om jeg ikke kan gennemskue det større billede lige nu.
"Alting samvirker til det gode, for de som elsker Gud" siger Paulus i sit brev til Romerne (kap. 8, 28), men er du sviller, hvor er det meget nemmere at tro på, når tingene går godt! Det er så let at falde hen i selvmedlidenhed og bebrejde Gud, når der kommer en periode, hvor man skal kæmpe lidt for sagen.
For et par dage siden talt jeg med en veninde om det. Hun er ikke selv religiøs, men hun er viis og siger ofte de helt rigtige ting, når jeg er ved at fare vild med min tro. Hun sagde 'Selv Jesus havde til tider svært ved at forstå hvad det var Gud ønskede af ham og hvorfor det skulle være så svært, så hvordan skulle du kunne gå gennem livet uden at blive forvirret?'

Såh.... Februar er ved at være ovre. Jeg vil ikke være ked af at se den forsvinde bag mig. Marts ligge åben foran os - ny og uberørt og jeg håber at den vil blive en lykkelig måned fyldt med smil. En måned, som jeg vil tænke tilbage på med glæde.

onsdag den 25. februar 2009

Robbie er blevet far

Hans første kuld i Finland er blevet født.
8 hvalpe - 4 blå hanner, 2 blå tæver og 2 sorte tæver.
Læs mere her!

En ulykke kommer sjældent alene...

DKK er i økonomiske vanskeligheder og en hel del medarbejdere skal fyres i dag.
Jeg var en af dem...
Såh... hvis nogen mangler en god pædagog....

mandag den 23. februar 2009

Where is the “good” in goodbye?

Jeg kan slet ikke forstå at man kan savne en hund så meget. Hun var i virkeligheden en rigtig irriterende hund, der altid gjorde præcis som det passede hende. Hvorfor savner jeg at blive skubbet ned fra sofaen når jeg prøver at slappe af eller at få et højt vuf lige ind i øret, når jeg sidder med en kop kaffe, så kaffen flyver ud over det hele? Hvordan kan det virke helt uoverskueligt aldrig mere at skulle diskuterer med hende for at få hende hen i nærheden af det bur, som jeg havde tænk mig, at hun skulle sidde i og aldrig mere at skulle lave aftensmad to gange fordi Hazy har stjålet den første portion?

12 år er jo ingen alder for en hund. Jeg troede at Hazy var så stærk, at hun aldrig ville dø. Jeg har altid troet at hun ville leve til hun var 27 og være en pest hver eneste dag af hendes liv.

Hazy bestemte selv over sit liv. Jeg hentede min første Border Collie hjem med store drømme om agility og lydighed på top plan. Hazy havde andre planer. Jeg tror aldrig at hun har bevæget sig rundt på en agilitybane i højere tempo end trav og hun blev først lydighedschampion da jeg lovede hende, at jeg aldrig ville tage hende til flere prøver, hvis bare hun blev champion.

På trods af det, har jeg lært så meget af hende. Og hun var en fast klippe i min hundeflok og i mit liv. Der var intet der kunne ryste hende og når jeg synes at jorden engang imellem begyndte at skælve lidt for meget under mig, skulle jeg bare se på hende og hendes ro smittede øjeblikketligt af på mig.

Men alderen sætter sit præg, selv på personligheder som Hazy. Gennem den sidste måneds tid eller to, har der været tegn. Små ændringer i hendes personlighed. Hun begyndte at blive lidt senil og hun blev mere afhængig af mig. Forholdet vendte og jeg blev klippen i hendes liv. Jeg forsøgte at tilbringe så meget tid sammen med hende som muligt, fordi jeg fornemmede at det var vigtigt for hende.

De sidste dage gik vi nogle lange ture og Hazy havde det godt og nød det.

Og så i går morges skete det, som jeg vidste var på vej. Hazy hostede en del i løbet af natten og hun var meget stille om morgenen. Hun var ude og tisse og kom også da jeg kaldte ude fra køkkenet for at lade hende slikke en tallerken. Men hun lagde sig ned for at slikke den. Og på vej tilbage til sofaen stod hun stille og fik en rystetur. Jeg lagde hende op på sofaen og kort tid senere kom Helle. Vi skulle have trænet sammen. Hazy løb ud for at hilse på hende, men faldt om inden hun nåede helt derud. Der var ingen der skubbede til hende - benene kunne bare ikke bære hende mere.

Vi kørte til vagt-dyrlægen i Rude, hvor Hazy og jeg sagde farvel for sidste gang.

Min klippe, min første Border Collie, min første Champion og min ven gennem 12 år er rejst til de evige jagtmarker. God rejse kære Hazy.

Helle, tusind tak fordi du tog med mig til Rude og tusind tak til Rude Dyreklinik fordi det sidste farvel blev så roligt og værdigt. Hele Hazys liv var fyldt med værdighed og det var hendes afslutning også.

Og Johanna - en kæmpe tak for at du lod Hazy blive en del af mit liv. Jeg får aldrig nogenside en hund som hende igen! Og det er ment på den mest positive måde :´).

søndag den 22. februar 2009

God Jagt Hazy


Hazyland flokken har sagt farvel til en stor personlighed og en elsket ven i dag. Hazy er draget til de evige jagtmarker.

fredag den 20. februar 2009

Strandtur

Det var ikke specielt koldt i dag og fredag er en kort dag i kennel klubben, så jeg gav alle hundene dækken på og tog dem med i bilen og efter arbejde gik vi en lang tur ved stranden. Det var rigtig dejligt. Vi havde stranden for os selv og både hundene og jeg nød det i fulde drag.











Morgentur i snevejret

Lige lidt billeder fra min og hundenes morgentur i går morges... Yiks hvor var det koldt! Men smukt var det jo også :-)




mandag den 16. februar 2009

Han ku' da bare ha' sagt hvis han var misundelig!

Hmmm det var så hvad Beat mente om Årets HTM hund i DKK!
Han har spist Whispers rosette! Han behøver da ikke at ødelægge den, selv om han er lidt misundelig på Whisper - han skal da nok få chancen en dag og så må han bare arbejde hårdt, så han kan vinde sin egen. Det prøvede jeg at forklare ham, men han virkede ret uimponeret... Han hoppede bare op og nappede rosetten ud af hånden på mig og stak af med den igen. Med et stort grin om sin sort/hvide Border Collie mule :o).


Og Hazy havde lige 10 minutter i dag hvor hun gik i barndom og fjollede med et stort plys legetøj. Der er ret langt mellem at den gamle dame går i fjolle-mode efterhånden.

Men så var hun også træt bagefter og måtte ha' sig en lur :o)

fredag den 13. februar 2009

Cabaroo hvalpenes blog og lidt sne-hygge

D. 28. februar forventes Robbies første kuld i Finland at komme til verden. Det er Nevada, der er den stolte mor og ifølge hendes ejer Katja, er hun stor som en damp-trumle :o). Hun er scannet til at have mindst 6 hvalpe.
Katja har oprettet en blog til kuldet, så følg med der, når tiden nærmer sig.

Men indtil da, kan I nyde lidt fotos af 4 unghunde, der hygger sig i sneen :o)





onsdag den 11. februar 2009

Hazys fødselsdag

Hazy har haft en skøn fødselsdag.
Hun fejrede den ved at tage med på arbejde og blive forkælet hele dagen og hvis ikke hun har dårlig mave i morgen, oven på at det hun har spist i dag, så er det et mirakel!

Endnu engang tillykke med fødseldagen. Min dejlige, gamle, senile pige :o).


Tillykke med fødselsdagen Hazy


Gamle Hazy fylder 12 år i dag.
Hvor blev tiden dog af???? Det kan da ikke være 12 år siden, jeg hentede min første Border Collie hjemme i Johannas køkken! Hazy er blevet en gammel dame, en smule dement tror jeg, men hun er glad og har det godt og det er det afgørende.
Stort tillykke med fødselsdagen min pige!

tirsdag den 10. februar 2009

Snevejr og Whisper

Så kom den... Sneen... Og hundene var begejstrede.

Det var første gang Beat rigtigt oplevede sne, men han er nu stadig mere tændt på Biscuit end på sneen. Han så dårligt ud til at bemærke, at landskabet pludselig var hvidt, fordi han havde så travlt med at holde øje med og hyrde de andre hunde.

Jeg er egentlig ikke den store fan af sne-vejr. Det gør alting mere besværligt, men jeg må indrømme, at det var rigtig rigtig hyggeligt i dag da vi gik tur :-).






I dag er det præcis 3 uger siden at Whisper blev syg! Man forstår det slet ikke, når man ser ham nu. Hans fremskridt er helt utrolige! Selv fysioterapeuten undre sig over hvor hurtigt det går med ham. Det går virkelig rigtig godt :o)
Faktisk så godt at Whisper, da vi kom tilbage til kontoret, valgte at springe over lågen for at komme ud til Soya. Hun var ikke i løbetid, men Whisper mente alligevel, at hun var verdens lækreste! Lågen ind til kontoret er 75 cm høj og han sætter af/lander på meget glat gulv. Ups! Heldigvis ser han ikke ud til at have taget skade... -selv om han nåede at gøre det 2 gange før døren blev lukket!

Videoen er fra waterwalkern i dag:


søndag den 8. februar 2009

Bedste Hvalp

Tak til Helle for disse fotos af Beat fra i går :-)
Hmm, hvornår forvandlede min langbenede, langhovede teenager sig til sådan en fin fyr????



Border Collie Dag i Sorø Hallen

I går startede meget tidligt!!! Kl. 5.00 med en gåtur med hundene og så i bad, pakke og gøre klar, så jeg kunne være i Sorø Hallen kl. 7 og gøre klar til dagens store BCK arrangement med udstilling, lydighed, rally og HTM.

Som medlem af BCKs udstillingsudvalg var mit første program-punkt at undervise i soignering - start kl. 8. Stakkels Robbie måtte være demo-hund og lade sig soignere, så deltagerne kunne se hvor man bør klippe. Han så nu ud til at hygge sig meget godt ;o).

Derefter en times ringtræning med Johanna. Beat gik med i første halvdel og derefter var det tid for, at jeg skulle gøre klar til at bedømmelserne kunne starte.

Dommer Tuula Tammelin havde indvilget i at starte med at forklare hvad hun kigger på når hun dømmer og hvorfor racen ser ud som den gør. Super interessant.

Og så gik bedømmelserne i gang.

Først en Baby og derefter Hvalpe klassen, hanner. Beats klasse.
Beat var meget meget artig. Det er altid en overraskelse når det sker. Men han viste sig fra sin mest selv-kontrollerede side... Ingen biden i linen (eller i min rumpe for den sags skyld), ingen hoppen og fuld opmærksomhed på mig. Han stod oven i købet stille engang i mellem...







Tuula Tammelin skrev:
" 6 mdr, meget tillidsful, prima kontakt, nydeligt hoved og udtryk, velbygget helt igennem, lige tilpas benstammer, bevæger sig ubesværet og ivrigt, lavt ansat hale".

Han vandt klassen og gik videre til at konkurrere mod tæve hvalpen og han blev Udstillingens Bedste Hvalp.

Nårh lille Beat :o)



I Åben Klasse tæver handlede jeg Robbies datter Tasja (Stensedals Tasja). Dommeren kunne vældig godt lide hende, men vurderede at hun var for tyk :o(. Hun blev 4. vinder i klassen, men det er nu ikke så skidt, for det var en stærk klasse.




Jeg mødte også Robbies søn Zico. Han er efter Lionheart Bliss og opdrættet af Lis Hedegården. Hans stambogsnavn er Smedegården's Let It Snow.

Og lidt mere familie...

Robbies søn Zanto er far til de næste to unge tæver - de er altså Robbies børnebørn. De fik begge bedømmelsen 'Good' i går.


Kiwi

Joythi

Og Spunk er også et barnebarn. Hans far er også en af Robbies sønner 'Strauss'.

Spunk


De afsluttende konkurrencer i går var super spændende! Robbies engelske barnebarn Doggie (Littlethorn Avensis) viste sig fra sin bedste side og vandt ubesværet sin vej op gennem klasserne. Hun endte med at vinde BIR. WOW! Kæmpe tillykke til hendes ejer Helle Larssen og opdrætter Bob Tunnicliff. Læs mere her!

Doggie
Mens jeg havde travlt i udstillingsringen, var Johanna travlt optaget i Rally ringen. Hun var bla. til prøve med Hazy og bestod Viderekommende klassen for 2. gang. De fik 96 points og blev 3. vindere i klassen. Og det på trods af et styrt over springet. Stakkels Hazy kiggede så intenst op på Johanna, at hun slet ikke så at der var et spring foran hende. Han faldt lige på næsen, men Hazy er en sej tøs. Hun rejste sig, klæbede sig igen op ad Johannas ben og fortsatte som om intet var hændt. Ingen tøven, ingen usikkerhed. Hun rystede sig ikke engang!



Tusind tak til Johanna for indsatsen med Hazys rally. Det er dejligt at se Hazy lave noget igen og det er tydeligt, at hun nyder at komme i ringen med sin opdrætter :o).

Fra kl. 16 var der HTM konkurrencer. Jeg stillede ikke op, men jeg var dommer hele aftenen. Resultaterne fra konkurrencen kan ses her!