søndag den 28. februar 2010

Andreas 4 år

I morgen fylder min nevø 4 år og i går var jeg til fødselsdag :o)

STORT TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN I MORGEN ANDREAS!

4 år er en stor dag.

Farfar, far og søn.

Andreas fik en CARS CD afspiller - den var et stort hit.

Og en kæmpe Techno Leg Bil

Men mindre kunne også gøre det - 'skyderen' vakte stor glæde.

Og det er så min nye nevø, der er på vej... inde i mors mave :o)

mandag den 22. februar 2010

En dag til Hazys ære


I dag er det præcist 1 år siden at Hazy gik til de evige jagtmarker og Hazyland flokkken har absolut sørget for at ære hendes minde. De har virkelig gjort en indsats for at leve dagen i hendes ånd!

Det startede i morges... Jeg hørte skramlen fra køkkenet og gik ud for at se, hvad der foregik... Der stod Biscuit! Oppe på køkkenbordet, hvor han ledte efter madrester! Jeg bad ham høfligt men bestemt om at hoppe ned... hvilket han også gjorde, men med en gnaven grumlen. Nu er sheltier jo ualmindelig bedårende og de kan slippe afsted med meget, så jeg kaldte på ham og bad ham springe op til mig. Det gjorde han - for med endnu en utilfreds grumlen at nappe mig i næsen!!!
Jeg sværger, at jeg kunne høre Hazy fnise oppe fra sin sky!

Til aften... gamle fornuftige, men altid sultne Robbie begyndte at lave 'jeg-skal-brække-mig-lyde'. Og så brækkede han sig... En million stykker plastic pose - den plastic pose, som jeg havde haft lækkert oksekød i da vi trænede!!!
Igen kunne jeg høre Hazy heppe oppe fra sin himmel... Hun hujede: 'Hvis man er nødt til at æde plastic posen for at få det sidst kød med, så er det det man gør!!!!'


Det bedste Beat kunne finde på var at brække lidt af aftensmaden op, men det var ikke helt i Hazys ånd. Hun kunne spise hvad som helst i enorme mængder uden at blive dårlige. Hendes menu har gennem tiden bestået af 2½ kilo hundemad fortærret på ca. 15 minutter, 2 kilo æbler, 1 kilo rå grødris, en flaske læderolie, 2 kilo sukker, 500 gram ægte hollandsk kakao, 1 stor plade Marabou chokolade... og adskellige andre stjålne foder-emner, der bestemt ikke står på listen over anbefalet føde til hunde.

Nu er vi på vej i seng... efter en dag med mange smil - om end lidt triste - ved tanken om min dejlig Hazy og alle de gale streger hun fandt på gennem sit 12 år lange liv. Hazy er savnet - det var en ære og en glæde at være en del af hendes liv. For det var hendes liv og hun gjorde med det præcist som det passede hende. Hun var en personlighed ud over det sædvanlig.

Hazy

Det er i dag et år siden, at Hazy drog til de evige jagt-marker. Jeg savner hende utrolig meget - både fordi hun gav stabilitet i min flok, men også fordi hun udstrålede en ro og balance, der beroligede mig, når livet indimellm gik lidt for stærkt. Hun var en helt unique hund med en kæmpe personlighed.

Hazy var en stjerne - ikke på dansegulvet, som mange af de andre, men i livet.

God Jagt lille pige. Vi savner dig!

søndag den 21. februar 2010

Snemænd

Mmm, hvem kan modstå dette syn ret længe??? De to sort/hvide fik mig overtalt til at sluge kaffen og komme i overtøjet - ud i det danske vintervejr!

Suk! Jeg tror at min næste race skal være en, der ka' li' at sove længe og som ikke gider være ude når vejret er dårligt!


Gårsdagens tøvejr kombineret med nattens frost, havde fået vejene til at ligne skøjtebaner! Stakkels Whisper har ikke rigtigt kunnet styre sit bagben på glatte overflader siden var syg og han lignede virkelig Bambi på glatis!


Da først vi kom ud hvor hundene kunne løbe frit, var der heldigvis ingen problemer... Altså bortset fra at det føg og sneede så meget, at jeg næsten ikke kunne se hundene. Robbie var faktisk et eller andet sted ude i sne-tågerne på dette billede, men han blev helt skjult af vinter-vejret!


4 x snemænd!


Snemand Biscuit


Og en ualmindelig begejstret Snemand Beat


Snemand Whisper med sne i skægget


Pludselig kom solen frem... Mmmm skønt!


En split-face sheltie!
Eller måske leger han Phantom Of The Opera?


Jubiiiiii - vi var ellers på vej hjem, men da vejret blev bedre, blev turen lige lidt længere :o)
En dejlig start på en søndag!

fredag den 19. februar 2010

Om at hade

Jeg hørte for nyeligt om en samtale mellem to mennekser, der er indvolveret i HTM verdenen. Den ene havde sagt: "Jeg ved godt, at Emmy hader *en anden dog dancers navn*...

Jeg var dybt overrasket da jeg hørte det. Godt nok handlede det om en person, som jeg har meget lidt til fælles med og ikke særlig stor respekt for, men ligefrem at hade vedkommende? Det forekom mig lidt voldsomt!

Hunde-verdenen er en stor del af mit liv og jeg mange gode venner, som jeg har mødt gennem hundesporten og som nu beriger mit liv, bare ved at være en del af det. Jeg har endda enkelte rigtig nære venner, som jeg betror mig til og som kender de små, dybe hemmligheder om mig og mit liv.

Men langt de fleste af dem, som jeg støder på via mit arbejde med hundene, betragter jeg som bekendte. Nogen er det hyggeligt at se og jeg glæder mig altid til gensynet med dem, andre ville jeg lige så gerne være fri for. Alle er de bekendte og en del at mit liv, men ikke nogen, som jeg tænker meget på, undtagen når jeg er sammen med dem eller læser deres status-opdateringer på Facebook. Enkelte gør mig kede af det, med deres ord og handlinger. Dem forsøger jeg at have så lidt at gøre med som muligt, men at jeg skulle hade nogen af dem, virker en smule overdrevent og groteskt...

Udsagnet fik mig alligevel til at tænke over, hvad det er for nogle billeder vi har af hinanden i hundeverdenen. Når alt kommer til alt, så kender de fleste af os hinanden ret dårligt. Vi kender hinanden i de roller, vi nu engang har, når vi er ude med hundene og i ganske specifikke situationer, men i bund og grund ved vi kun meget lidt om hvad der gør hinanden glade, kede af det, bange, hvad der betyder noget for hinanden eller hvordan vi tackler de store ting i livet. Og det er vel også ok, at det er sådan, men det betyder, at vi netop ikke kan vide hvad andre føler og tænker om de forskellige oplevelser, som hunde-livet byder på. Det betyder, at risikoen for at fejl-tolke og misforstå hinanden er stor. Det kombineret med, at vi ofte mødes i konkurrence-situationer, hvor nerverne er uden på tøjet og følelserne intense, giver god gro-bund for konflikter og intriger.

Hunde-verdenen er dejlig. Der er en masse skønne mennesker - både fortrolige, venner og bekendte, som jeg nyder at være sammen med, når lejligheden byder sig. Der er også enkelte, som jeg lige så gerne ville være fri for, men jeg hader dem ikke. Hvorfor skulle jeg dog det? Trods alt er hundeverdenen kun en del af mit liv og i den store sammenhæng, så er de individer, som jeg ikke bryder mig om kun en meget lille prik på mit livskort.

WOW!!!

Se hvad jeg lige har hentet hos Majbritt Pavlak fra Tegnebutikken!!! Er det ikke bare en skøn tegning af Beat???? Den er tegnet efter et foto fra hans 1 års fødselsdag og Majbritt har fanget hans udtryk og personlighed helt fantastisk.

WOW!!!!


Majbritt er iøvrigt kommet med et rigtig godt tilbud. Hvis du bestiller et portræt af din hund og siger, at du har set tilbudet på min blog (Emmys blog), så får du tegningen til kr. 400 hvis du selv henter den og 450 hvis den skal sendes.

Du kan se flere af hendes tegninger på Tegnebutikkens hjemmeside og kontakte hende på e-mail eller telefon 5783 5865 / 5132 3277.

lørdag den 13. februar 2010

En Blue Merle Sygeplejer

Stakkels lille Beat har fået et hak i kinden og han har været noget trist og stille i et par dage. Heldigvis er han ved at være sig selv igen og såret heler fint, men Beat har også sin egen private sygeplejer til at følge ham i hælene og holde såret under skarpt opsyn og nusse og pusse det. Beat tager det meget pænt, at han nærmest konstant har en bekymret sheltie-næse boret ind i kinden! :o)



Fodbold hygge i sneen

video

onsdag den 10. februar 2010

søndag den 7. februar 2010

Kanelsnegle og film

Sneen ligger stadig tungt over landet - også selv om vi har haft + grader i et par dage... Det er besværligt at træne hunde i det vejr, så Helle og jeg besluttede at lave noget andet sammen. Vi mødtes for at gå en tur med hundene og bagefter satte vi os godt til rette i sofaen med en masse DVD film og holdt sumpe/hygge dag.

Sorø Sø er frosset og erklæret sikker at gå på... Eller det var den ihvertfald inden tø-vejret satte ind. Det sker ikke så tit, at man kan gå på søen, så det skulle Helle selvfølgelig prøve. Vi diskuterede faktisk, om det var et problem, at det har tøet, men blev enige om, at frosten har varet i ugevis efter at isen blev 'frigivet' og det har kun tøet i et par dage, så isen måtte have været væsentlig tykkere end den behøvede være, for at være sikker at færdes på og det ville et par enkelte dages tø ikke smelte.

Vi blev lidt bekymrede, da vi kom ud på isen og så at vores 10 - 15 cms dybe fodaftryk fyltes med vand, men vi hoppede lidt og konstaterede, at isen hverken knirkede eller gav efter og så gik vi der ud af.

Det gik faktisk rigtig fint og vi glemte ret hurtigt at være bekymrede... Mmmm lige indtil ca. 20 meter før vi var i land og jeg trådte gennem isen, knækkede en ordentlig isflage af og stod i vand til over støvlekanten... Ok, jeg var faktisk ikke i livsfare... Min fod var godt nok ca. 30 cm. under vand, men jeg havde fodfæste på is længere nede i søen, men rart var det alligevel ikke og jeg var meget meget forsigtig med ikke at knække mere is af, da jeg skulle op ad hullet igen.

Nu tænker I nok alle sammen "Phew, det var godt at Helle var der, så hun kunne redde dig op på land igen", men nope! Helle hørte mit "FUCK!", så isen knække og fløj 10 meter i den modsatte retninge! Så kom hun godt nok listende 2 små skridt nærmere, da hun opdagede, at jeg ikke forsvandt ned i dybet, men som jeg prøvede at forklare hende senere, så er 2 små skridt altså ikke en heltegerning, når man først er sprunget 20 skridt længere væk!!!!!

Ahhh ja - tilbage til bilerne med en våd fod, men ellers i god behold og fint humør... Helles bil holdt der, hvor jeg var kørt ind og jeg var nødt til at flytte mig, for at hun kunne komme ud, så der var kun en vej ud og der så sneen ret dyb ud... Men Hey - vi havde været på 'dybt vand' før den dag, så hvorfor ikke igen... Vi kastede os ud i sne-masserne... og kørte fast! Men denne gang kom Helle mig faktisk til undsætning og skubbede mig fri :o).

Hjemme i varmen - tørre strømper på, frokost, kaffe, DVD film og kanel-snegle.

Især kanel-sneglene var et hit hos hundeflokken og stakkels Helle havde det ikke nemt... Men... He he he.... Jeg kom hende ikke til undsætning... Hun måtte selv grave sig ud af flokken af tiggende hunde!


Cookie og Doggie kigger intenst på Helles kanel-snegl

Mmmmm Doggie er sulten!


Meget sulten!


Det er Beat også...


Det ser ikke ud til, at Helle kan vinde den her kamp...


Øjjj Robbie trænger til en kanel-snegl!


Men det er der også mange andre der gør...


Da kanel-sneglene var spist, var det hygge-tid.
Beat på skødet at Helle og Whisper prøver at komme forbi Cookie, så han også kan komme op på skødet af Helle.


Nårh Lille Beat


Det lykkedes for Whisper at komme til.


Endelig blev alle hundene trætte og lagde sig til at sove, så vi kunne se film.
Her er det Robbie


Selv Beat kan blive træt...


Nårh Beat :o)


Hvorfor er det, at alle Helles hunde sover med tungen ude af munden???
Doggie

Og Cookie

Mmmm, 'Pigen der legede med ilden', skal jeg nok se igen. En hel del af historien forsvandt bag logrende hundehaler og kanelsnegle, men det var super hyggeligt.

Tak til Helle, Hazyland flokken, Doggie og Cookie for en rigtig sjov dag.

PS. Jeg ved ikke om vi rent faktisk var i nogen større fare på Sorø Sø i går, for åbenbart kunne man køre bil på Ringkøbing Fjord samme dag!


fredag den 5. februar 2010

Knap så begejstret sheltie!

Ok, nu begynder sneen altså at blive for tung for Biscuit og de andre hunde har det heller ikke nemt! Beats lange ben holder ham selvfølgelig højt hævet over sne-masserne :o).

video

mandag den 1. februar 2010

Begejstret sheltie :o)

Det kræver en indsats fra lille Biscuit at følge med de store drenge, når sneen når ham til et godt stykke over mave-højde. Især langbenede Beat gi'r ham baghjul i disse dage, men Biscuit ta'r det nu meget pænt :o)

Nyd denne lille video af en begejstret sheltie i sneen.

video

De små hvin man kan høre mens de løber, kommer fra Biscuit, der udtrykker sin frustration over ikke at kunne følge med! :o)