Det er jo ikke nogen overraskelse, at det er hårdt arbejde, at have en hundehvalp, men den måde hvorpå Hero flyttede ind i flokken, har vist ikke gjort det nemmere. Han flyttede hjemmefra og ind i en flok på Helles 2 hunde, mine 3 og Mary Ann Nesters 4. Næste dag kom han med til en træningsdag - nyt sted, nye mennesker, nye rutiner igen. Tilbage til Mary Anns flok, hvor der nu også var andre gæstehunde på besøg. Næste dag ind i en bil og en lang rejse. Første morgen i DK - afsted ud til Ingelise og hendes hunde mens jeg var på sygehuset. Endelig efter 6 dage med skiftende hunde, hjem og måder at gøre tingene på, kunne vi gøre en indsats for at få lidt struktur og ro på hans liv. Han har taget alting i stiv pote, men det er nu rart, at det hele er ved at falde lidt til ro. Han sover mere og vi havde faktisk ingen uheld inden døre i går, hvilket også tyder på, at det hele giver lidt mere mening for ham nu.
Hero er en skøn hvalp - massere af energi og gå-på-mod og så ligner han en rigtig bames :o).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar