torsdag den 2. september 2010

Dagen derpå...


Puha... jeg er træt, trist og tager gang på gang mig selv i at vente på Robbie når de andre kommer eller at tage 4 snore med, når vi skal ud og gå tur.

Som mange jo har konstateret, så så Robbie sund og rask ud lige til det sidste - for 10 dage siden ved BCKs klubmesterskab kunne ingen forudse, at det skulle blive et af de sidste arrangementer Robbie kom med til. Han var begyndt at blive lidt forvirret og konfus i visse situationer og jeg gik ikke med ham uden snor mere, fordi han ikke kunne høre ret godt og han kom tit så langt væk, at det var svært at komme i kontakt med ham. Han gik i flexi-line når vi gik tur.

Han sov også mere og i den sidste uges tid havde han også i korte perioder pustet uden grund, men ikke hele tiden. Kun i perioder af ca. 5 minutter ad gangen, så jeg var ikke meget urolig. Jeg ville lige have tjekket det med dyrlægen, når vi alligevel skulle have lavet dyrlæge check inde vi tager til England.

I går nat kl. 2 begyndte Robbie at hoste og han kastede mørkt blod op. Han havde det rigtig skidt, men det varede kun ca. ½ time og derefter lagde han sig igen til at sove. Robbie havde en fredfyldt og rolig nat. Om morgenen tog jeg alle hundene med ud på en dejlig lang gåtur, hvor Robbie fik lov til at løbe løs. Efter turen kørte vi til dyrlægen og Robbie sov fredfyldt ind med hovedet hvilende i mit skød.

Og nu skal vi andre så til at finde ud af det uden ham...

Jeg har det ok – græder meget, men på en måde er det dejligt at sørge over Robbie, fordi det føles som det sidste jeg kan gøre for ham. Det har været overvældende så mange reaktioner der er kommet på hans død. Opdrættere og border collie ejere fra hele verden skriver og fortæller om deres børnebørn eller oldebørn og om hvilken betydning han har haft for racen og deres opdræt. Hver eneste mail får mig til at græde igen - både af sorg over det jeg har mistet og glæde over det jeg havde.

Om 4 dage rejser jeg til England og henter hans oldebarn. Jeg havde glædet mig til at føre generationerne sammen, men sådan blev det ikke. Min nye hvalp skulle egentlig have heddet River, men jeg har nu besluttet mig for, at han skal opkaldes efter Robbie. Han kommer til at hedde Hero efter Robbies stambogsnavn 'Decorated Hero'.

Robbie var en fantastisk hund og jeg er stolt og lykkelig over, at jeg fik lov til at være en del af hans liv. Også selv om det gør frygteligt ondt nu, at skulle acceptere, at han ikke er her mere.

2 kommentarer:

Sidsel sagde ...

Fantastisk at lille Hero bærer både sjæl og navn videre efter Robbie...

Ea sagde ...

Kære Emmy.
Jeg har netop læst, at du har mistet din elskede Robbie. Det gør mig utrolig ondt, og jeg sidder og græder, for jeg ved, hvor forfærdeligt, du har det.
Robbie var en ener, men midt i sorgen må det være dejligt for dig at vide, at lille Hero bærer Robbies gener videre, selv om han hverken kan eller skal erstatte Robbie i dit hjerte. Rigtig meget held og lykke med den lille fyr.
Kærlig hilsen
Ea