Hmpf!

I weekenden efter at vi havde hentet Hero kørte vi ned til Mary Ann, der bla. har Robbies barnebarn Tico. Tico har brillieret ved at spise sig gennem sofaer, puder, borde og adskillige andre genstande og vi havde joket med, at han glædede sig til at lære sin nevø og sin niece hvordan man gør...

Mmmm - jeg tror nu, at Hero fik en lektion for meget!!!! Hmpf!!!

Tico

Dog Dancing Dagbogen skal iøvrigt nok snart blive opdateret efter Lille Skensved konkurrencen, men tiden flyver afsted med hvalp i huset - computertiden er ret begrænset! Phew!

9 ugers fødselsdag

I dag fylder Hero 9 uger! Phew, sikke meget han har nået at opleve på sin første uge hjemmefra!

I går var han med på arbejde for første gang. Han fik hilst på et par af de borgere, der bor på Skovglimt og ellers var han med mig oppe på kontoret, hvor jeg prøvede at ajourføre mig med begivenhedernes gang de sidste 2½ uge. 

Vi havde taget en bold med, som Hero kunne lege med mens jeg arbejdede...



Men min taske var nu det bedste legetøj!



Efter arbejde kørte vi til Hillerød, hvor vi besøgte min søster og hendes familie.

Frokost i bilen på vej til Hillerød

Jeg havde købt en masse gaver til min nevø Andreas, som jeg havde med op til ham. En af favoritterne var en Svamp Bob kage :o)

Andreas var med ude og gå tur med hundene og spille fodbold. Lidt af en udfordring, at holde styr på 4 hunde og spille fodbold med en 4 årig på samme tid!

Hero og Whisper

Hero er meget huslig og hjælper gerne med oprydningen

I dag har vi været til generalforsamling i sheltie klubben. Yep - hele tiden nye ting, der skal opleves og udforskes :o)

Til generalforsamling i sheltie klubben

Biscuit søn Zimba var også til generalforsamling, så Hero fik hilst på løven :o)

Det er hårdt at have hundehvalp

Det er jo ikke nogen overraskelse, at det er hårdt arbejde, at have en hundehvalp, men den måde hvorpå Hero flyttede ind i flokken, har vist ikke gjort det nemmere. Han flyttede hjemmefra og ind i en flok på Helles 2 hunde, mine 3 og Mary Ann Nesters 4. Næste dag kom han med til en træningsdag - nyt sted, nye mennesker, nye rutiner igen. Tilbage til Mary Anns flok, hvor der nu også var andre gæstehunde på besøg. Næste dag ind i en bil og en lang rejse. Første morgen i DK - afsted ud til Ingelise og hendes hunde mens jeg var på sygehuset. Endelig efter 6 dage med skiftende hunde, hjem og måder at gøre tingene på, kunne vi gøre en indsats for at få lidt struktur og ro på hans liv. Han har taget alting i stiv pote, men det er nu rart, at det hele er ved at falde lidt til ro. Han sover mere og vi havde faktisk ingen uheld inden døre i går, hvilket også tyder på, at det hele giver lidt mere mening for ham nu.

Hero er en skøn hvalp - massere af energi og gå-på-mod og så ligner han en rigtig bames :o). 

Artikel fra vores tur til England

Læs om vores rejseoplevelser her!

Hvalpe videoer

Så nærmer tiden sig... I morgen henter vi hvalpe!

I dag står den på pakning, besøg hos Rachel, der ejer Doggies bror og ankomst til Bob og hvalpene. I morgen går turen videre til Northhampton, hvor vi skal bo hos Mary Ann og søndag skal jeg undervise ved en træningsdag, hvor temaet er fortolkning. Jeg er hamrende nervøs for træningsdagen! Nogen af mine store idoler kommer som tilskuere og at undervise i HTM i England føles lidt som at skulle lære eskimoerne at bygge igloer!

Sidst vi besøgte hvalpe optog vi video af både hvalpene og deres familie - så mens vi venter på at kunne hente dem, kan vi nyde dem på YouTube.

En anderledes performance og hvalpe

Dagen startede med en køretur til Stoneleigh, hvor Kath skulle undervise ved et kennel klub dommer-seminar. Hun skulle bruge en ekvipage, der ville vise et program, hvor de brød så mange regler som muligt. Så Whisper og jeg lavede en noget anderledes Ratatouille performance... Adskillige gange, fordi den også skulle filmes og gemmes på video til fremtidige seminarer.

Da vi var færdige, kørte Helle og jeg videre til Linton, hvor vi besøgte Bob og hvalpene - se billeder her!

Engelsk flag til engelsk hvalp

I dag har vi været i Pets At Home - en stor dyrehandler - for at kigge på hvalpelegetøj og andre hundeting. Vi købte lidt legetøj, hundekiks og andre guffere og på vejen ud så jeg en maskine, hvor man kunne få trykt hundetegn mens man ventede. Man skulle selv taste det info ind, som man ønskede på hundetegnet og derefter tog det mindre end et minut, at få det printet.

Da jeg endnu ikke havde fået købt hundetegn til Hero, besluttede jeg straks, at min engelske hvalp skulle have et hundetegn med et engelsk flag - så havde jeg også en god undskyldning for at afprøve maskinen :o)

Bliver han ikke bare fin, min lille fyr?!

Littlethorn Colt At Tobermoray JW SBCHT

Dette er Littlethorn Colt At Tobermoray JW SBCHT. Han er Robbies barnebarn efter Sh Ch Grandver Celtic Quest og Sh Ch Littlethorn Xsara. Han er kuldbror til Helles Doggie (Littlethorn Avensis) og fra samme kombination som Ingelise Ussings Ruby (Littlethorn Ruby) og Enid Halds Edvard (Littlethorn SS Jaguar).

Video af Jazz og Hero

Og her er de så igen... :o)

En lille video af vores hvalpe Jazz og Hero:

Hero og Jazz

Endelig er vi i UK. Rejsen forlob saa meget nemmere fra Esbjerg end med den lange koretur til Holland, men det er stadig ca. 28 timer paa farten.

Utaalmodigheden voksede efterhaanden som vi naermede os Linton og Kennel Littlethorn, der var vores forste stop. Vi skulle endelig mode vores hvalpe og finde ud af hvem Bob havde valgt til os.

Da vi naermede os Linton og det omraade, hvor Robbie voksede op og levede de forste 2,5 aar af sit liv, dukkede der en stor smuk regnbue op paa himlen. Jeg er sikker paa, at det maa vaere den regnbue Robbie nu danser henover. Det bragte en lille taare frem i ojenkrogen, men var samtidig en smuk paamindelse om, at han lever videre i de to hvalpe, som vi netop var paa vej hen for at besoge.


Endelig fremme! Ov! Lige som vi, havde de andre hunde rejst ca. 28 timer og vi var nodt til at tage os af dem, for vi kunne mode hvalpene. Heldigvis har Bob og Alison flere kaempe store indhegnede marker, hvor de kunne gaa, saa saa snart vi var sikre paa, at de havde det godt, kunne vi koncentrere os om hvalpene.

Og her er han saa... Littlethorn Feet Of Flames 'Hero':



Baade Helle og jeg fik den hvalp, som vi helst ville have - jeg fik den morke af de to hanner - den uden fuld krave og Helle fik taeven med det sorte ben.

Der er mange flere billeder af hvalpene her!

Rachel Spencer var ogsaa kommet for at mode os - hun har Doggies bror (Robbies barnebarn), saa ham fik vi ogsaa hilst paa. En rigtig hyggelig eftermiddag sammen med gode venner og vores nye hvalpe.

Ved 7 tiden var det atter tid til at finde bilen. Naeste stop - Kath og Davids hjem!

På vej!

Vi er på vej! Det har vi været siden kl. ca. 13.30 i går. Vi skulle egentlig have været kørt ved 13 tiden, men jeg begyndte at få ondt i ryggen i weekenden og måtte lige en tur til kiropraktor mandag morgen. Og heldigvis kunne jeg få en tid, for ryggen har været perfekt siden og uden kiropraktorens indsats, havde jeg ikke magtet sengene på færgen. De er godt nok specielle!

Turen er gået godt. Ankomst til Esbjerg i god tid, hundene kom fint gennem pas kontrollen (selv om de studerede Doggies pas skræmmende grundigt) og derefter gik vi en 30 - 45 min på havnen, så alle var luftet godt og havde strukket benene inden den lange færgetur.
Det har fungeret upåklageligt med luftetider undervejs. Der er ca. 10 svenske hyrder ombord som formentlig skal over til en hyrdekonkurrence, så dækket vrimler med Border Collier, når vi lufter hunde. Bunkevis af BCer, en labrador og lille Biscuit Sheltie. Det har været enormt hyggeligt at mødes med de samme mennesker 3 gang under overfarten og lufte hunde sammen :o). Hundene har også taget det fint, at skulle tisse på dækket og der har været god tid til at tage sig af dem. Alt i alt super positivt at rejse med hund fra Esbjerg til Harwich. Jeg er helt tryg ved at gøre det med hvalpene på vejen hjem.

Helle og jeg har hygget os. Vi spildte cola over fiskefileten til aftensmade (det smagte faktisk forbløffende godt med cola og fisk sammen), Helle viste sig at være bange for ballon-klovne (aldrig har jeg set hende komme væk så hurtigt - jeg nåede ikke engang at drikke resten af min cola - den del, der ikke endte på fisken), jeg blev sø-syg under morgenemaden (der har været det vildes vejr undervejs - men jeg er 10-4 nu og har spist + drukket kaffe) og vi har set uendelig mange halve film, fordi vi starter med at se dem og så skal lufte hunde, falder i søvn osv.

Om ca. 2 timer er vi fremme og så går turen til Linton, hvor vi endelig skal møde vores hvalpe og får at vide hvem Jazz og Hero er :o).

Senere i aften fortsætter vi til Kath og Davids hjem i Morley.

Rejseforberedelser

Nu nærmer det sig... Hundene har været ved dyrlæge, jeg har gjort rent, slået græs, lavet de sidste forberedelser til min undervisning, brændt CDer og givet sheltien et bad... UK here we come!

Og når vi kommer hjem, så har vi lille Hero med, så hvalpegården er sat op og gjort klar og det lille hvalpebur er sat ind i bilen. Joh, Hazyland flokken er klar til at modtage et nyt medlem.

Hvalpegården venter bare på lille Hero.

Hundene har været til dyrlæge og er klar til indrejse i UK om ca. 24 timer. Her er det Hazyland flokken, der venter på deres tjek.

Og Cookie og Doggie hos dyrlægen.

Nogen gange kan det være lidt svært at finde motivationen for rengøring, så hundene og jeg blev enige om, at vi hellere måtte gå en god tur over stubmarkerne i morges inde vi for alvor gik i gang.

Whisper, Biscuit og Beat

Biscuit, Whisper og Beat.

Beat var den eneste der var adræt nok til selv at hoppe op på halmballerne. Whisper var for gammel og Biscuit for lille.

Og ned igen!

Biscuit

Whisper

Biscuit kom i bad inden rejsen... det var han ikke helt pjattet med!

Yiks! Godt det er overstået!

Og godt projekt pakning også er overstået!

Med sådan en stak, kan vi da ikke have glemt noget!

Og mens vi andre sled i det med rejseforberedelserne, så Whisper bare TV.

Hmpf! Typisk mænd! ;o)

Dagen derpå...

Puha... jeg er træt, trist og tager gang på gang mig selv i at vente på Robbie når de andre kommer eller at tage 4 snore med, når vi skal ud og gå tur.

Som mange jo har konstateret, så så Robbie sund og rask ud lige til det sidste - for 10 dage siden ved BCKs klubmesterskab kunne ingen forudse, at det skulle blive et af de sidste arrangementer Robbie kom med til. Han var begyndt at blive lidt forvirret og konfus i visse situationer og jeg gik ikke med ham uden snor mere, fordi han ikke kunne høre ret godt og han kom tit så langt væk, at det var svært at komme i kontakt med ham. Han gik i flexi-line når vi gik tur.

Han sov også mere og i den sidste uges tid havde han også i korte perioder pustet uden grund, men ikke hele tiden. Kun i perioder af ca. 5 minutter ad gangen, så jeg var ikke meget urolig. Jeg ville lige have tjekket det med dyrlægen, når vi alligevel skulle have lavet dyrlæge check inde vi tager til England.

I går nat kl. 2 begyndte Robbie at hoste og han kastede mørkt blod op. Han havde det rigtig skidt, men det varede kun ca. ½ time og derefter lagde han sig igen til at sove. Robbie havde en fredfyldt og rolig nat. Om morgenen tog jeg alle hundene med ud på en dejlig lang gåtur, hvor Robbie fik lov til at løbe løs. Efter turen kørte vi til dyrlægen og Robbie sov fredfyldt ind med hovedet hvilende i mit skød.

Og nu skal vi andre så til at finde ud af det uden ham...

Jeg har det ok – græder meget, men på en måde er det dejligt at sørge over Robbie, fordi det føles som det sidste jeg kan gøre for ham. Det har været overvældende så mange reaktioner der er kommet på hans død. Opdrættere og border collie ejere fra hele verden skriver og fortæller om deres børnebørn eller oldebørn og om hvilken betydning han har haft for racen og deres opdræt. Hver eneste mail får mig til at græde igen - både af sorg over det jeg har mistet og glæde over det jeg havde.

Om 4 dage rejser jeg til England og henter hans oldebarn. Jeg havde glædet mig til at føre generationerne sammen, men sådan blev det ikke. Min nye hvalp skulle egentlig have heddet River, men jeg har nu besluttet mig for, at han skal opkaldes efter Robbie. Han kommer til at hedde Hero efter Robbies stambogsnavn 'Decorated Hero'.

Robbie var en fantastisk hund og jeg er stolt og lykkelig over, at jeg fik lov til at være en del af hans liv. Også selv om det gør frygteligt ondt nu, at skulle acceptere, at han ikke er her mere.

God jagt kære Robbie

For ca. 10 år siden, da jeg fik et brev fra Whispers opdrætter, hvor hun spurgte om ikke jeg ville have Whispers far til Danmark og træne ham, havde jeg ikke den vildeste forestilling om, hvad det var hun tilbød mig.

Formentlig har jeg ikke helt forstået det før i dag, hvor jeg har holdt hans hoved i mine hænder, mens han sov ind for sidste gang. Jeg har modtaget sympati mails fra sørgende Border Collie ejere fra det meste af verden. Folk som jeg ikke kender, men som har et barnebarn, et oldebarn eller et tip-oldebarn efter ham og der lige som jeg, sørger over hans død.

Robbie var en unik hund - helt enestående. Han var smuk som en drøm både inden i og uden på. Han var blid og ærlig og gav altid sit absolut bedste, når vi arbejdede sammen. Hans power og drive kunne tage vejret fra en.

Det har været et privilegium og en ære at få lov til at dele mit liv med Robbie, men hvor er det bare svært i dag, hvor jeg prøver at forstå, at det er slut. Det var tid til, at han skulle rejse videre. Vi var heldige. Han var rask og glad lige til det sidste. Først få timer før han sov ind, viste han tegn på sygdom. Heldige, fordi jeg ikke kunne ønske mig en bedre død for ham - men pludseligt og uforberedt for mig og derfor så svært at acceptere.

God jagt kære Robbie - du kan slet ikke forestille dig hvor savnet du er.

Jeg har besluttet, at min hvalps kaldenavn skal være 'Hero' efter Robbie.