lørdag den 27. december 2008

Biscuits børnebørn, Robbies ekstra julegave og Beats tænder.

Phew! Det har været et par hektiske dage.

Biscuit er blevet bedstefar igen - 2 små bi-blue piger, 2 blue merle drenge og en sort dreng hos Shenaja Shelties. Det er Biscuits datter Anja der er far og Johanna Allanachs Monty, der er den stolte far. Et super lækkert kuld. Ærgeligt at jeg ikke mangler en hvalp i øjeblikket. Specielt fordi der er 2 blå drenge tilbage og jeg har jo en svaghed for blå drenge :-).


Og Robbie er i strålende humør i dag. Han fik en ekstra lille julegave leveret med fly fra Finland. Vi hentede hende og hendes ejer i lufthavnen i går aftes og her til morgen havde vi den første parringe.
Katja fra Cabaroo Border Collies er kommet for at få hendes tæve Cabaroo Glacier Gale (Navada) parret med Robbie. Nevada er en super lækker tæve. Rigtig tændt og arbejdsivrig og med herligt temperament. Jeg tror at deres hvalpe bliver fantastiske hunde. Endnu engang øv, at jeg ikke lige står og mangler en hvalp.





Men heldigvis har jeg jo hvalp nok i øjeblikket. Og min lille guldklump er godt nok en pest ud over alle grænser og teenager med stort T, men jeg er stadig vild med ham! Når han ser på mig med sit uskyldigste blik og siger 'Det var ikke med vilje'... så kan jeg ikke være gal på ham.
Hans hjørnetænder faldt heldigvis ud uden hjælp :-).
Jeg ved ikke om det var hans intense gnaven i det store jule-kødben eller alt hans trækken i Biscuits pels, der endte med at gøre kål på dem, men ud kom de!


Ingen kommentarer: