søndag den 26. december 2010

Jul

Jubiiii - glædelig jul alle sammen :o)

Juleaften tilbragte jeg på Skovglimt i år - det var min tur til at være på arbejde. Selvfølgelig kan jeg godt lide at være sammen med min familie juleaften, men jeg synes også, at det er spændende og dejligt at være på arbejde. Det er da herligt at få lov til at holde jul sammen med nogen mennesker, som man ellers aldrig ville overveje at holde jul sammen med dem. Juleaften bliver et mix af alle de små traditioner, som personale og beboere mener hører til en rigtig jul og der er en helt særlig stemning.
Jul med familien har sin charme og glæde, men det kan også være fantastisk at gøre det på en helt anden måde. Jeg havde ihvertfald en rigtig god juleaften.

Første juledag stod den så på familie jul... Hundene og jeg startede dagen med en lang gåtur i dyyyyyyyyyyb sne - puh hvor var det hård, men hundene så ikke ud til at have noget problem med det :o).

Hazyland flokken i sne til maven

Beat

Hero

Efter gåturen tog alle 4-benede sig en lur mens jeg gjorde klar til turen til Næstved.

Hero - ZZZzzzzzzzzzz

- Men freden var ikke længe med Hero i huset: 'Sover du Whisper? Gør du? Gør du? Sover du?....'

Beat

Derefter kørte vi til Næstved, hvor mine forældre bor. Vi udvekslede julegaver, hyggede os og min far havde lavet en lækker julemiddag.

Der lå stadig rigtig meget sne på vejene.

Bridie og Biscuit foran mine forældres juletræ.

Hundene fik også juleguf - både min far og jeg havde sørget for lækkerier til dem.

Hero elsker appelsiner! Han kan genkende lyden af en appelsin der bliver pillet (og det giver altså ikke meget lyd!) på lang afstand og lige meget hvad han er i gang med, så skal han nok komme! I går fandt han en pose med appelsiner på køkkengulvet og så besluttede han, at det var høflig selvbetjening...

- Det er svært at få skrallen af...

- Og så forbarmede jeg mig over ham og hjalp ham med at pille den...

- Mmmmmmm...

Og da appelsinen var spist, var det tid til andre narrestreger.

Jeg sværger - julehjertet sprang op i min mund helt af sig selv... jeg stjal det ikke...!

Bridie kunne ikke lade sig rive med at de andres fjollerier. Hun sov sig gennem dagen på min mors skød.

Efter maden og en ekstra kop kaffe kørte hundene og jeg igen ad de snefyldte veje hjemad. Tak for en dejlig jul til både Skovglimt og min familie.
Dette smukke 3D billede i glas af mine hunde fik jeg i julegave af mine forældre. Neden under det står der en lille spejl lampe, så lyset brydes op gennem glasset og billedet. Det er super flot.

1 kommentar:

Berit Bilde sagde ...

JEg har en veninde, der i år helt frivilligt holdt jul på et socialt værested, og hun synes bestemt at det var en kærlig og varm jul med helt andre og mere ægte værdier end familiens egen traditionelle juleaften