lørdag den 18. december 2010

Bedste Baby

Mens Biscuit og Whisper var med mig til Nordisk Mesterskab i Finland, så var Beat og Hero på en lille vinterferie hos Erik og Ingelise.

Ingelise havde lovet at udstille Hero ved Border Collie Klubbens julestævne og sammen havde de en strålende debut på hans udstillingskarriere.

Hero med sin Bedste Baby rosette og hans kusine Wave med sin Bedste Hvalp rosette.
Wave hedder Germal Prada på stamtavlen og hun er efter Littlethorn Continental x Littlethorn Saphire.
Dommer Kresten Scheel skrev i Heros kritik:
5 mdr. gammel, smuk og velproportioneret hvalp, god størrelse og substans, rigtig godt hoved, passende udfyldt næseparti der smaller lidt til og ikke er for langt, udmærket bred skalle for alderen, velansatte ører, god halslængde, godt frontparti med tilbagelagte skuldre, prima overlinje, passende lavt ansat hale, velvinklet bagparti, prima veludviklet brystkasse for alderen, prima pels, prima bevægelser, god skridtlængde, forbenene smyger sig korrekt hen over jorden uden høje løft, tilpas aktion i bagparten.


Hero blev udstillingens Bedste Baby og efter kun en udstilling blev han også Årets Baby nr. 2.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Tillykke fætter.
Wave.
ps. jeg mente det ikke da jeg hapsede efter dig efter billede :-)
Stadig gode venner????