I det midste ved jeg nu hvad der er galt...

Det er ca. 3 måneder siden, at jeg blev udsat for et voldeligt overgreb i forbindelse med mit arbejde. Puh - det har været 3 barske måneder. Jeg har forsøgt at hænge på og ikke komme for langt bagud med aftaler, pligter og opgaver, som jeg påtog mig inden jeg vidste hvor kaotisk mit forår ville blive.

Den stress som VM i HTM og Freestyle medførte, satte på mange måder min krop tilbage i det alarmberedskab, som den var i lige efter overfaldet. Jeg er enormt følsom over for stress i øjeblikket og VM blev gennemført uden søvn og med en indre uro, som jeg ellers ikke har mærket så meget til i de sidste uger. Heldigvis lader det til, at det fortager sig hurtigere anden gang!

Og så er der jo det med knæet... Under overgrebet blev jeg sparket med fuld kraft direkte mod højre knæ adskillige gange. Siden har jeg haft smerter i knæet og smertestillende medicin har været nødvendig for at kunne træne hunde og passe mit arbejde. Jeg har været til div. undersøgelser og efter en MR scanning kom svaret så...

En væskeansamling sidder og trykker på nerverne inde i knæet og irriterer leddet. Risikoen ved en operation, er større end generne ved at leve med det... Det fortager sig i løbet af 6 - 24 måneder og i den mellem liggende tid kan man smerte-behandle.

Hmmm ja - det er selvfølgelig en lettelse, at man ikke forventer varige mén og at ledbånd, brusk eller knogler ikke er alvorligt skadede... Men de sidste 3 måneder har været lange og der er mange ting jeg har valgt ikke at gøre eller at gøre mindre af end jeg ellers ville have gjort. Tanken om, at det måske skal være sådan i de næste 21 måneder er ikke ligefrem opløftende.

Mmmm, i dag skal jeg lige sluge den... Og fra i morgen er jeg optimistisk igen... For det kan jo være, at det kun er 3 måneder mere... Mmmmm... :-]