lørdag den 10. juli 2010

Hyggelig dag ved søen

Endnu en varm dag, hvor ikke en vind rørte sig til at køle os ned... Heldigvis matchede vores planer for dagen vejret - Helle, hundene og jeg skulle ned til søen og bade!


Cookie, Robbie, Whisper, Biscuit, Doggie og Beat

Det eneste tidspunkt Hazyland flokken får lov til at lege med pinde, er når de svømmer... Efter at Ria fik revet sin tunge ud med en pind, som hun løb med i munden, har vi været meget forsigtige, men på den anden side har vi også mistet utallige bolde og aqua-legetøj i søens dyb, så nu har vi opgivet og er gået tilbage til pindene...

Beat elsker vand, men ser nu noget ynkelig ud, når han er våd

De to gamle drenge - Robbie og Whisper

Alle hundene ville gerne have fat i pinden, så de svømmede så hurtigt de kunne, for at komme først frem til den...


Eller dvs. alle på nær Cookie... Ikke fordi han ikke ville have pinden... Det ville han rigtig gerne... Han brugte bare en anden taktik...

Han lod de andre knokle for at komme først ud til den og når de så kom tilbage, lå han klar og stjal den fra dem! Hmpf!
Her er det Robbie, der bliver overrumpet

Og Doggie...

Og Robbie igen!

Utroligt - Robbie igen!
Cookie har ellers ret meget respekt for Robbie, men åbenbart ikke nok til at lade ham beholde pinden.

Han prøvede også Whisper, men han var for hurtig og trak pinden til sig

Ha - ta' den Cookie! :o)

Lille Biscuit siger at pinde er alt for hårdt arbejde - han vil hellere jagte Border Collier i vandet!

En dejlig formiddag i vandet - to- og firbenede nød det!
Beat i så høj grad, at han ikke ville op da alle andre gik op :o)




Ingen kommentarer: