 |
| Min smukke Robbie, der nu danser på den anden side af regnbuen. |
Årets sidste dag - tid til at tænke tilbage og tid til at se fremad.
Det føles som om 2010 er ræset afsted og gået lynende hurtigt, men når jeg tænker tilbage, så er der sket ufattelig meget. Livet ser så anderledes ud nu end d. 31. december 2009.
I marts stod jeg med en kniv for struben og en psykisk syg kvinde smadrede mit knæ ved at sparke til det. D. 27. marts kunne mit liv så let være blevet bragt til en brat afslutning. Kvinden siger stadig - uden nogen form for anger - at hun ville have slået mig ihjel. Det er heldige omstændigheder og måske også fordi hun trods alt ikke havde modet til at stikke kniven i mig, at jeg er i live i dag. Efter effektiv krise-bearbejdning hos en super dygtig psykoterapeut, er jeg kommet over episoden med større viden om mig selv og om livet. En gang imellem bliver jeg vred over de stærke og kroniske smerter i knæet og over alle de ting som jeg pludselig ikke kan, men det meste af tiden lever jeg med det i dyb taknemlighed over at være i live og kunne give min mor et knus, hører min nevø plage mig om at komme og lege med lego, nyde mine hunde, rejse, opleve, leve...
Sagen blev ikke helt afsluttet i 2010. Både fordi de psykiske og især de fysiske mén vil strække sig langt ind i fremtiden, men også fordi der er en arbejdsskadesag og en retsag, som forhåbentlig kan afsluttes i 2011. Det vil være dejligt at kunne lægge de to sager bag mig. Især retsagen gruer jeg for, fordi jeg der vil blive konfronteret med gerningsmanden igen.
2010 var også året for det første HTM Verdensmesterskab nogensinde. Og så endda i Danmark! DKKs HTM udvalg knoklede som bæster både op til konkurrencen og også de 4 dage i Herning, men det var en fantastisk oplevelse. Det blev naturligvis ikke mindre af, at Danmark vandt HTM Guld og Freestyle Sølv. WOW! Og så sov jeg iøvrigt nærmest en uge i træk da det var overstået.
Der har været spændende rejseoplevelser. En uge i Finland i sommers for at lave opvisning og undervise og afsted til Finland igen i december til Nordisk Mesterskab. Jeg må indrømme, at jeg bedre kan lide Finlands vejr i august end i december! Vores 14 dages ferie i England i september var også fantastisk - specielt fordi jeg fik lille Hero med hjem. Og så underviste jeg for første gang i HTM i England. Sikke en ære, at blive inviteret til at undervise i sportens hjemland og med nogen af verdens bedste handlere på tilskuerrækkerne. Jeg må indrømme at jeg havde noget klamme hænder og følte en vi præstationsangst, da vi gik i gang! Jeg har også dømt i Sverige for første gang og det fik mig til at sætte stor pris på de danske regler. Puh hvor var det svært, men interessant :o).
2010 bød på en række gode opvisnings-oplevelser. Først på året var der Show Of Winners, hvor Biscuit og jeg testede vores nye program til It's A Hard Knock Life. Ved VM fik Whisper og jeg lov til at lave Ratatouille i The Main Arena, som før nævnt var vi i Finland for at lave opvisning og vi havde 2 dage i silende regn og stiv kuling ved Royal Canin Show. En af de mest specielle opvisninger i år var imidlertid nok den Whisper og jeg lavede foran hele det engelske Kennel Club Working Party og repræsentanter fra The Kennel Club. Den blev videofilmet til brug ved fremtidig undervisning af engelske HTM dommere og vi skulle bryde så mange regler som muligt i løbet af programmet. Sært at få lov til at optræde foran engelsk hundesports spidser og så ikke engang kunne vise sit allerbedste. Sært, men også ganske sjovt at prøve :o).
I begyndelsen af september tog jeg afsked med min elskede og helt unikke Robbie. Jeg savner ham utroligt meget - min stærke, klippefaste og gudesmukke blå dreng, der kom ind i mit liv nærmest ved et tilfælde og som berigede det så meget og har sat poteaftryk i mit hjerte og i border collie verdenen generelt. Han lever videre i hans efterkommere og jeg er taknemlig for, at jeg stadig deler liv og hjem med både hans søn og hans oldebarn.
I oktober blev Biscuit og jeg inviteret til at danse på national og live TV i Bingo Banko. Hold da op det var svære forhold og Biscuit viste virkelig, at han er en sheltie ud over det sædvanlige. Men det fedeste var alligevel, at Helle og jeg havde en helt fantastisk aften sammen.
For 2010 har givet mig mange rigtig gode oplevelser både sammen med Helle og sammen med mine andre venner. Og familien har der heldigvis også været plads til midt i alt hunderiet. Min mor har været alvorligt syg og indlagt adskillige gange. Hun er hjemme nu og jeg havde en dejlig 1. juledag sammen med hende og min far. Lad os håbe, at 2011 bringer hende et stærkere helbred.
Jeg glæder mig til at se hvilker oplevelser 2011 bringer. Hazyland flokken og jeg ønsker jer alle et rigtig godt og succesfyldt nytår.
