Bridie indtager sin hundekurv igen...Vejret var dejligt og havedøren stod åben, så Robbie gik ud i haven for at se sig om... Han stivnede imidlertid i en strudse-lignende position med hovedet gemt i hækken og han havde ingen planer om at komme ud igen!
Hvorfor denne gemme-leg?
Mmmm, svaret var i naboens have på den anden side af hækken...
En yndig lille hvid perser kat... Katten og Robbie stirrede på hinanden gennem hækken i en lille times tid og derefter fik katten nok og gik sin vej.
Robbies udholdenhed var naturligvis noget større. Han er jo en Border Collie - et eksemplar af en race, der er kendt for at blive ved og ved og ved... Så det gjorde han!
Vi så ikke mere til Robbie resten af eftermiddagen og aftenen. Han stod troligt ved hegnet og håbede at få endnu et glimt at den lille pelsede muse-fanger.
Det øgede selvfølgelig også hans motivation, at naboens anden kat - en brun perser - kom ind i haven og hilste på. Robbie jager ikke katte, han hyrder dem... Men den brune fyr havde svært ved at se forskellen og den stak hurtigt hjem til sig selv, da Robbie begyndte at snige sig frem mod den.
Biscuit var ligeglad med katten, men han havde fundet sig et tygge-ben, som han havde travlt med at passe på. Han fik iøvrigt tygge-benet med hjem, men ikke passede godt nok på det, så nu ligger Robbie på sofaen og spiser det. Sådan kan det gå.
Da vi kom hjem gik alle hundene med ud i haven for at slå græs. Heldigvis holder en af naboerne fest med høj musik, så min græsslåmaskine kl. 21 virkede ikke så støjende og jeg var altså nødt til at slå det! At man ind imellem mister en sheltie i det høje græs, det kan man leve med - de er jo så små, men når Border Collierne også bliver væk, så er det på tide at lufte Flymo'en!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar