torsdag den 7. maj 2009

Jubilæum, vikar-arbejde og gamle damer

I går var min første fridag efter at jeg startede nyt arbejde og phew! hvor var jeg smadret oven på alle de nye indtryk. Hvis ikke dagen havde været nøje planlagt, var der nok gået nogen timer på sofaen. Men dagen var nøje planlagt og sofaen stod desværre ikke på programmet.

Hazyland flokken og Whizz startede med en gåtur. Vi lavede det til en bytur i går, for jeg skulle alligevel til Sorø og hente div. gaver.

Kl. 13 afsted mod Skælskør. Min far havde 25 års jubilæum på sin arbejdsplads Harboes Bryggeri, så de inviterede til jubilæums reception.



Min nevø Andreas kom også for at sige tillykke til 'morfar' og for at det ikke skulle blive kedeligt for ham, havde jeg taget en lille jubilæumsgave med til ham også. En bog om Thomas Tog, et lille Thomas Tog og en bold med 'Cars'...


Resten af familien og deres venner fortsatte til Næstved for at fejre jubilæet, men jeg havde lovet Johanna at undervise hendes 2 hvalp/unghunde hold mens hun er i Sverige, så jeg kørte hjem til Sorø for at skifte tøj og hente hunde.
Jeg fik Bridie med mig hjem. Min mor og far skal på ferie, så hun skal passes her mens de er væk. Yep, 2 gamle damer på besøg hos Hazyland flokken - Whizz og Bridie :o).



Kl. 18 stod den på hvalpetræning i Lille Skensved og kl. 19.15 på unghundetræning. Heldigvis holdt det tørvejr! Jeg havde nået at brokke mig til Johanna over, at hun ville stikke af og overlade træningen til mig når det regnede!!!


Kl. lidt i 10 var vi hjemme igen og selv Beat var træt efter en lang dag :o).
I dag står den heldigvis på en masse kvalitetstid med mine egne hunde og vores 2 gæster. Vi har allerede været ude og træne og nu tror jeg, at vi går en tur inden det begynder at regne. Det ser gråt ud.
Whizz

Ingen kommentarer: