Morgentur og Andreas bolde

Vi vågnede til endnu en smuk og solrig morgen og da man jo kender den danske sommer og ved at man ikke nødvendigvis kan forvente at vejret arter sig hele sæsonen igennem, tænkte vi, at vi hellere måtte udnytte det.

Kl. 7 kørte Hazyland Flokken og jeg mod Rytterbjerget og gik en dejlig morgentur.

Beat gjorde en fantastisk opdagelse!!!! Han opdagede, at han kan svømme!!!! Så i stedet for at stå inde i vandkanten og være lettere hysterisk fordi de andre gjorde noget som han ikke kunne/turde, så sprang han i bølgerne og fulgte med dem. Jubiiii - sikke en start på dagen for lille Beat! :o)

Det var en smuk og stille morgen...

Da jeg kom hjem ringede telefonen...

Det var min nevø Andreas, der lige ville minde mig om, at jeg havde glemt at give ham hans bolde!

Ria - min gamle Border Collie tæve - var ekspert i at finde bolde. Hun forsvandt ind i buske og krat og kom ud med gamle glemte bolde. Hun var besat af den hobby og på trods af, at det er flere år siden hun døde, har mine hunde stadig et bjerg af bolde liggende.

Sidst Andreas var på besøge legede han med boldene og han fik lov til at tage et par af dem med hjem, men han glemte dem og det har han været ked af, hvilker han altså kom i tanke om i morges... Så gode råd var dyre!

Heldigvis fandt vi en løsning. Hazyland Flokken blev igen pakket i bilen og afsted mod Hillerød med 2 fine bolde i bagagen!

Vi kom frem og boldene blev prøvet af. Men de var lidt hårde at sparke til med sandaler på, så vi tog plastic bloden i brug i stedet.

Bagefter spillede vi Memory - Andreas vandt! Hmpf - han har jo også en ung, frisk hjerne! Nåh ja, og så tog han det heller ikke så tungt hvis tur det var, når han gennemskuede hvor der lå et stik :o).

Vi havde også det vildeste drama med flyvende mænd, politi og brandbiler inde på værelset. Men det var altså ikke så farligt, for alle mændene havde hjelm på!

Allans sikkerhed og velbefindende lå Beat stærkt på sinde og han tilbød sin assistance som mund-skænk (og I troede garanteret, at han bare tiggede!).

Og Beat lever stadig, så Allans kiks var åbenbart ikke giftige!

(Ligner Beat en der griner af os?)

Vi sluttede dagen med en cykeltur. Andreas kender ikke til frygt! Han tog de vildeste bakker i fuld fart!

En super hyggelig dag sammen med familien i Nordsjælland - det var nu ikke så skidt, at jeg glemte at give Andreas boldenen :o)