mandag den 29. september 2008

Biljagt!

Vi har alle sammen hørt om det... de her Border Collier der jager biler og hyrder alt der bevæger sig. Men jeg har aldrig selv haft en af slagsen. Dvs. ikke før jeg fik Beat!

Beat jager biler! Det startede ret uskyldigt og jeg var egentlig ikke sikker på om det virkelig var det han gjorde...

Han er jo med på arbejde i kennel klubben og der er et græs-areal ud til Køgevej, hvor vi lufter hunde. Der er hegn mellem vejen og græsset, så hundene kan bare løbe og det gjorde Beat.

Han har virket lidt bange for biler, men set i bak-spejlet, så gør de fleste BCer der tænder på biler det. De dukker sig lidt når en bil nærmer sig. Ikke fordi de er bange, men fordi de går i hyrde-mode, men det er let at misforstå. I sidste uge, da han var ude og blive luftet, satte han pludselig efter en bil der kørte forbi på Køgevej. Hegnet stoppede ham og han kom straks tilbage og fjollede videre. Jeg tænkte lidt over det, men besluttede så, at jeg nok havde 'set spøgelser'. Han virkede jo ikke interesseret i de andre biler.

I går var det imidlertid klart selv for mig, at det ikke var et 'spøgelse'. Den var go' nok!
Vi trænede uden for mit hus og en bil kom trillende forbi - ganske langsomt, den skulle ind og parkere. Beat var dybt optaget af at lege, men lyden af bilen fik ham til at glemme alt om legetøj, klappe ørene ind til hovedet og gå i hyrde/jage mode.
Jeg løb den anden vej og kaldte og da bilen kørte ret langsomt blev det hurtigt uinteressant, så han kom med mig. Kæmpe belønning! Og jeg tænkte 'UPS!'.

Såh i morges kl. 7.30 gik vi i aktion. At tænde på biler er en vane der skal stoppes straks! Det er simpelthen for farligt!

Bevæbnet med en lang, let line, Beats legetøj og en masse kylling gik vi til en græsplæne nær en landevej. Beat fik den lange line på og blev sluppet. Første bil kom forbi og Beat satte efter den. Linen blev stram og.... det lille hvalpe-halsbånd han havde på klikkede op!!!!!! Heldigvis var rykket nok til at Beat stoppede op et par sekunder. Jeg løb den modsatte vej, kaldte og håbede!!! Beat tøvede... Kiggede på mig og på bilen og løb så i retning af mig. Phew! Han fik en masse kylling da han kom hen til mig!

Vi gik hjem igen og skiftede hans hvalpehalsbånd ud med et 'voksen halsbånd' og så tilbage til vejen.

Beat blev igen udstyret med den lange line og blev sat ned. Første bil... Afsted han for! Linen strammede og Beat slog en ordentlig kolbøtte. Han satte sig på halen og så overrasket og forskrækket ud. Jeg kaldte straks på ham og ynkede ham lidt. Jeg ville gerne slå fast, at det havde været en fæl fæl oplevelse at løbe efter den bil. Derefter en masse kylling for at komme tilbage til mig.

Ved de næste biler sad Beat bare og kiggede efter dem og jeg roste og belønnede for ikke at jage, så snart begyndte han at komme til mig når han så en bil, for at få sin kylling.

Vi begyndte også at lege trækkeleg og jage legetøjet. Jeg vil jo gerne have ham til at forstå, at det er ok at jage, bare ikke ok at jage biler.

Efter 20 minutter kunne Beat ignorere bilerne mens han legede med legetøj, sidde stille og se dem køre forbi og følges med mig når jeg gik langs vejen med ca. 10 meter mellem ham og bilerne.

Selvfølgelig havde han hele tiden den lange line på og jeg var parat hvis han skulle få et tilbage-fald.

Vi gentager træningen i aften og de næste par dage, bare for at være sikker på at han husker det.

Puha, tanken om at miste min hund til en bil-jagt er bare for forfærdelig!

1 kommentar:

Lilly sagde ...

Hejsa! Har med STOR interesse læst dette indslag, der fremkom som allerførste hit via Google på "hunde biljagt". Har en vidunderlig bette BC på godt 5 mdr, som jagter biler...vi er rådvilde og meget bange for at slippe ham løs med mindre vi er i en hundeskov! Men jeg vil i den grad forsøge mig med samme metode, som du beskriver her med Beat. Håber Beat er bilfikseringsfri den dag i dag -- og har du andre råd, hører jeg MEGET gerne fra dig. Vi SKAL bare have vores lille solstråle til at stoppe hans jagteri hurtigst muligt. Konsekvenserne af et worst case scenario kan jo desværre gå hen at blive fatale (som du uden tvivl selv har tænkt også)...det vil vi ikke kunne bære :-(

Tak for et godt indlæg! De bedste hilsner Lisbeth fra Aalborg (email amos AT hum.aau.dk)