mandag den 29. september 2008

Det hvalpe-spisende marsvin

Første gang Beat mødte et af mine marsvin var han sikker på, at de levede af små sort/hvide hundehvalpe... Og det var stadig hans udgangspunkt da han fik besøg af Tea inde i hvalpegården i dag.

Han var rimelig kæk når han kunne gemme sig bag 'mor' og kun lige stikke snuden frem - parat til at stikke af...


Sagen så straks anderledes ud, når han var alene med Tea i hundekurven uden nogen at gemme sig bag.


Bedømmer situationen på sikker afstand...


Hallo - har du spise i dag? Eller er du stadig sulten?


Ahhh, den si'r den har spist... så vover jeg mig lidt tættere på... Modige Beat!!!!


Sniger mig langsomt nærmere... Hvis jeg er helt flad, ser den mig nok ikke???


Hey! Den si'r at den ikke spiser hundehvalpe!!!! Den spiser mest græs og æbler!!!! Det ku' I da bare ha' sagt!!!! :-D

Biljagt!

Vi har alle sammen hørt om det... de her Border Collier der jager biler og hyrder alt der bevæger sig. Men jeg har aldrig selv haft en af slagsen. Dvs. ikke før jeg fik Beat!

Beat jager biler! Det startede ret uskyldigt og jeg var egentlig ikke sikker på om det virkelig var det han gjorde...

Han er jo med på arbejde i kennel klubben og der er et græs-areal ud til Køgevej, hvor vi lufter hunde. Der er hegn mellem vejen og græsset, så hundene kan bare løbe og det gjorde Beat.

Han har virket lidt bange for biler, men set i bak-spejlet, så gør de fleste BCer der tænder på biler det. De dukker sig lidt når en bil nærmer sig. Ikke fordi de er bange, men fordi de går i hyrde-mode, men det er let at misforstå. I sidste uge, da han var ude og blive luftet, satte han pludselig efter en bil der kørte forbi på Køgevej. Hegnet stoppede ham og han kom straks tilbage og fjollede videre. Jeg tænkte lidt over det, men besluttede så, at jeg nok havde 'set spøgelser'. Han virkede jo ikke interesseret i de andre biler.

I går var det imidlertid klart selv for mig, at det ikke var et 'spøgelse'. Den var go' nok!
Vi trænede uden for mit hus og en bil kom trillende forbi - ganske langsomt, den skulle ind og parkere. Beat var dybt optaget af at lege, men lyden af bilen fik ham til at glemme alt om legetøj, klappe ørene ind til hovedet og gå i hyrde/jage mode.
Jeg løb den anden vej og kaldte og da bilen kørte ret langsomt blev det hurtigt uinteressant, så han kom med mig. Kæmpe belønning! Og jeg tænkte 'UPS!'.

Såh i morges kl. 7.30 gik vi i aktion. At tænde på biler er en vane der skal stoppes straks! Det er simpelthen for farligt!

Bevæbnet med en lang, let line, Beats legetøj og en masse kylling gik vi til en græsplæne nær en landevej. Beat fik den lange line på og blev sluppet. Første bil kom forbi og Beat satte efter den. Linen blev stram og.... det lille hvalpe-halsbånd han havde på klikkede op!!!!!! Heldigvis var rykket nok til at Beat stoppede op et par sekunder. Jeg løb den modsatte vej, kaldte og håbede!!! Beat tøvede... Kiggede på mig og på bilen og løb så i retning af mig. Phew! Han fik en masse kylling da han kom hen til mig!

Vi gik hjem igen og skiftede hans hvalpehalsbånd ud med et 'voksen halsbånd' og så tilbage til vejen.

Beat blev igen udstyret med den lange line og blev sat ned. Første bil... Afsted han for! Linen strammede og Beat slog en ordentlig kolbøtte. Han satte sig på halen og så overrasket og forskrækket ud. Jeg kaldte straks på ham og ynkede ham lidt. Jeg ville gerne slå fast, at det havde været en fæl fæl oplevelse at løbe efter den bil. Derefter en masse kylling for at komme tilbage til mig.

Ved de næste biler sad Beat bare og kiggede efter dem og jeg roste og belønnede for ikke at jage, så snart begyndte han at komme til mig når han så en bil, for at få sin kylling.

Vi begyndte også at lege trækkeleg og jage legetøjet. Jeg vil jo gerne have ham til at forstå, at det er ok at jage, bare ikke ok at jage biler.

Efter 20 minutter kunne Beat ignorere bilerne mens han legede med legetøj, sidde stille og se dem køre forbi og følges med mig når jeg gik langs vejen med ca. 10 meter mellem ham og bilerne.

Selvfølgelig havde han hele tiden den lange line på og jeg var parat hvis han skulle få et tilbage-fald.

Vi gentager træningen i aften og de næste par dage, bare for at være sikker på at han husker det.

Puha, tanken om at miste min hund til en bil-jagt er bare for forfærdelig!

Angel

Vil lige vise jer et billede af Angel. Hun er Robbies barnebarn efter Always Allegro As Bold As Brass.

søndag den 28. september 2008

DKCH DKLPCH Littlethorn Ruby


Stort tillykke til Ingelise og Robbies barnebarn Ruby med Champion titlerne. 2 Championater indenfor en måned. WOW!

Dårlig mave

Beat har haft dårlig mave i et par dage, så vi kører på ris, kylling og A38. Jeg tror at det er fordi han spiser nedfalds-æbler i haven. Han er vild med dem og der er bare mange at spise af!

Nå, men det ser ud til at han er i bedring og humøret fejler heldigvis ingenting.

Og han er vild med ZooLac. Jeg mistænker ham næsten for at tage en bid æble hver gang maven er næste i orden, bare for at kunne blive ved med at få ZooLac :-D

Kan man mon bruge ZooLac som belønning når man træner :-)


Dåsen!

Lige som alle andre hvalpe, bider Beat i alting! Det fede ved Beat er imidlertid, at han ikke bare lader til at være ligeglad med at have metal i munden - det ser næsten ud til at han kan lide det.

Når han bider i sin line er det altid karabinhagen han tager i munden - eller en af ringene.

Og denne dåse, der var faldet ud af 'retur-dåse' posen var også et stort hit :-). Vi legede længe med den og han var fuldstændig ligeglad med larmen af metal mod klinke-gulv.

Sært - han er forsigtig i mange situationer, men i andre er hen fuldstændig upåvirket.


Og bolden!

He he he - den bedste bold og en god hylde at ligge på... livet bliver ikke meget bedre...

Ups! Den bliver svær at redde....
Det her er ikke en heldig situation! Ikke den udvikling jeg havde håbet på!

Hmmm, nå men så man jeg jo hygge mig uden bolden!

lørdag den 27. september 2008

Bon Bon Land

I dag har Whisper og jeg lavet opvisning i Bon Bon Land sammen med Annette med Zico og Neo og Marianne med Cloe. Biscuit var også med, men det var ikke en god dag og vi måtte trække os :-(

Vi havde 2 opvisninger. En kl. 12 og en kl. 14, så ind imellem var der rigeligt tid til at Beat kunne opleve livet i en forlystelsespark.

Det er jo ikke hver dag man har en stor, grøn, støjende tallerken fyldt med skrigende mennesker til at dreje rundt over hovedet på en...


Og vand der sprøjter op ad jorden?????


Og Beat mødte Kåre.
Alle der færdes i hundeverdenen kender Kåre og Kåre kender alle både handlere og deres hunde! Og nu kender han også lille Beat :-)


Jubiiii - børn at lege med...


Mennesker at hilse på og tigge mad fra...


Og nye hunde-bekendtskaber....


Det var en træt fyr der kom ind i sit bur inden Whispers sidste optræden!


Men da vi kom hjem var han fit for fight igen og klar til en gåtur med vennerne.



torsdag den 25. september 2008

Dansk Statsborgerskab


Jubiiiiii - Beats Export Pedigree er kommet :-D
Nu kan vi endelig søge om dansk statborgerskab :-D

tirsdag den 23. september 2008

Helle på besøg

I dag har vi haft besøg af Helle, Doggie og Cookie.

Vi var høflige og serverede kaffe og kiks...
Men jeg ved ikke hvor meget af sin kiks Helle faktisk fik :-)
Hazy, Doggie og Whisper var meget meget sultne!



Hazy holder meget af Helle...
Og hun holder meget af at Helle nusser hende.
Faktisk bliver hun godt gnaven, hvis Helle holder op med at nusse hende!
Og hun viser sin misbilligelse med høje vuf!
Hun stikker næsen i sky og gø'r lige op i luften...
Og hun har ikke helt gennemskuet, at vi faktisk griner af hende og med viljer lader være med at kæle hende, bare for at få hende til at gøre det :-D


Hvem skulle have troet det...

En benzin stander hvor alle priser er under 10 kr???? I vore dage??? Man tror det jo næppe!!!!

Men her er beviset!!!! :-)

søndag den 21. september 2008

Træning, får, Cody og Rally

I dag har Hazyland flokken været delt i to.

Hazy har været med Johanna i Roskilde til Rally prøve. Hun fik 98 point og blev 2. vinder i begynder klassen. Tillykke til Hazy og Johanna :-).

Resten af flokken har været med mig i Holbæk på besøg hos Vibeke og hendes 3 Border Collier Asser, Zanto og Cody.

Vibeke træner i DcH og i næste weekend skal hun og Robbies søn Zanto til DM, men inden da havde de lige et par ting, som de gerne ville have trænet.

Vi fik kigget lidt på Zantos fri ved fod. Han har en super flot fri ved fod, men Vibeke er perfektionist og der er altid noget der kan rettes til og blive lidt bedre, så nu har de igen lidt at arbejde på :-).


Zanto er ikke vild med at ligge i fælles dæk, så det trænede vi. Mine 3 hunde og Zanto lå i 10 minutter mens Vibeke var i skjul. De lå alle helt stille og Zanto så afslappet ud.


Vibeke ville også gerne træne lidt næseprøve, for Zanto skal lave opvisning ved Vi Med Hund Messen og han skal bla. vise en næseprøve. Vi gjorde det så svært for Zanto som muligt, men han lod sig ikke narre - han fandt den rigtige hver gang!


Så var det min tur til at vise min lille nye hvalp frem. Vi viste Vibeke hvor vi er kommet til med vores fri ved fod og Vibeke hjalp mig med at træne indkald.



Selvfølgelig skulle der leges som belønning :-)


Vibeke har også fået ny hund. Cody er 8 måneder gammel og han træner DKK lydighed samt hyrdetræning. Her viser Vibeke hvor langt han er kommet med sin fri ved fod og med apporten.



Jeg havde glædet mig til at se Cody hyrde. Jeg trænede tidligere rigtig meget på får og tog til hyrdeprøver, men siden HTM tog over, har jeg ikke rigtig været i nærheden af får. Det var dejligt at se hyrdehunde i aktion igen!!!! Hyrdning er nu en kanon sport!!! Desværre er den næsten umulig at dyrke, hvis man ikke selv har får.
Cody arbejdede rigtig flot. Han har en god stil og naturligt god afstand til fårene. Det bliver spændende at se hvad han udvikler sig til.


Lille Beat skulle også møde får. Vi fik hjælp af Vibekes gamle garvede hyrdehund Asser, så Beat ikke skulle få nogen dårlige oplevelser. Asser holdt fårene og Beat sad sikkert på 'mors' arm og studerede dem.


Så blev han lidt mere modig og fik selv lyst til at komme bed og kigge nærmere på dem...


Og gæt hvad... Når man går frem mod de uldne fætre, så flytter de sig...


Se mor!!! Jeg kan få dem til at gå!!!!
Det er absolut en nyttig erfaring for en Border Collie hvalp af få :-)


Selv om det var sjovt at se Beats reaktion, så kløede det lidt i fingrene... Jeg hentede Whisper i bilen og så tog vi en tur rundt på marken. Det er en helt fantastisk følelse at se sin hund styre en flok får. Man bliver afhængig af det!
Det er ca. 2 år siden Whisper har hyrdet, men han havde ikke glemt det! Han tog sine højre og venstre kommandoer 100% og der gik kun rod i det, når jeg rodede rundt i kommandoerne!



Frokost tid! Beat og Cody er begge fjollede hvalpe, men Cody noget større end Beat, så vi måtte passe lidt på Beat, så ikke det blev for voldsomt. Når vi gjorde det, havde de det dejligt sammen og de stoppede først da vi stoppede dem.


Så endnu en lang dag for en hvalp og endnu en blog der slutter med et foto af en sovende Beat :-)

lørdag den 20. september 2008

Mens jeg var i UK...

...var Hazy på besøg hos Johanna.
Her er en lille video. Dejligt at høre Hazys stemme på YouTube, når hun nu ikke er hjemme i aften :-)

Og mens Hazy underholdte Johanna og Bluewyle flokken, dansede Hazyland flokken og jeg i England.

Biscuit stillede op i Novice Freestyle og vandt den begge gange :-)
Dejligt at se ham så glad og tændt oven på et år, der har været præget af sygdom.

Robbie var halt ved vores første konkurrence, men vandt Novice HTM ved den anden og blev nr. 2 efter Biscuit i Novice Freestyle.






Whisper vandt Novice HTM, men hans Freestyle snakker vi ikke så meget om :-).
Indendørs konkurrencer påvirker ikke hans støjniveau i positiv retning :-D





Tak for fotos til Allan Brown