tirsdag den 12. juli 2011

Beat 3 år.


Beat har haft en dejlig fødselsdag. Vi har lavet alle de ting, som han godt kan lide. Han har været med på arbejde, han har trænet og vi har gået en lang tur. I fødselsdagsgave fik han en ny træningsbold og efter træningen, fik han en fin tun-fiske-lagkage med 3 flag i :-)

Vi trænede lige så længe som Beat ønskede. Vi stoppede først da han begyndte at lægge sig i skyggen med bolden, fordi han ikke orkede mere løb og leg.

Uhmmmm lækker tun-lagkage efter træningen.

Men hvor god en lagkage end ser ud, så kan Beat altså ikke spise, hvis der er den mindste chance for, at der skal ske noget interessant. Han kunne slet ikke spise, så længe, at der var håb om mere bold og træning, så mens Hero trænede, sad Beat i sit bur i bilen og spiste sin lagkage. Når man er i bur og lågen er lukket, så ved man, at der ikke sker mere og så kan man jo lige så godt spise sin fødselsdagskage.

Dejlig gåtur sammen med vennerne.

Tillykke med fødselsdagen kære dejlige Beat.

Nu er Beat træt efter en dejlig fødseldag. Der skal lige være plads til lidt hygge i sofaen :-)

Ingen kommentarer: