Tilbage på arbejde

I dag var jeg på arbejde igen for første gang siden overgrebet. Det var dejligt at være tilbage - men også hårdt.

Hårdt fordi jeg var nødt til at forholde mig til andre mennesker, tage stilling, engagere mig... Og fordi jeg hele tiden, uafbrudt blev konfronteret med overgrebet. Jeg var omgivet af steder, lugte, personer - der på den ene eller anden måde var indvolveret i episoden.

Men det var skønt at tage endnu et skridt mod at få min dagligdag og et normalt liv tilbage. Og det var dejligt at mærke mine kollegaers omsorg. Jeg har endnu ikke været ansat på Skovglimt i et år og jeg føler mig stadig 'ny'. De sidste ugers begivenheder har fået mig til at føle, at jeg 'hører til' og det er dejligt.

Hundene og mine gåture med dem har været god 'terapi' hele vejen igennem og igen i dag var det en lettelse at kunne komme ud og få blæst hjernen igennem og nyde hundene. Det føltes dejligt trygt og tryghed betyder meget i øjeblikket.

Border Collierne på vej ned ad bakken... Og en Bridie der undre sig over hvorfor de har så travlt.

Godt jeg havde gummistøvler på!
Stien forvandlede sig til en balance-gang over sten og træ-bjælker.
Ikke at Border Collierne tog afstand fra lidt mudder!

Sheltierne var tilgengæld ikke glade!
De bryder sig ikke om at få mudder på deres fine, hvide poter så de prøvede at hold sig inde i græsset langs kanten.

Heldigvis kunne både sheltier og Border Collier få skyllet mudderet af!

Hazyland flokken i vandet!

Beat

Robbie og Whisper

Bridie skulle ikke nyde noget af at blive alt for våd!
Hun fandt en træ-plade at stå på, så hun kunne komme næsten ud til Beat uden at maven blev våd...

Bridie stod for lyd-kulisserne!

Wroooof!

Yipeeee - Beat løber sig tør...

Næsten tør ihvertfald!