En dag af gangen...

Det er 1½ uge siden overgrebet og der begynder så småt at komme lidt struktur på min hverdag igen. Phew! Den sidste tid har været alt for kaotisk.

Jeg er stadig sygemeldt og det bliver jeg ved med at være 1½ uge endnu. De fleste dage har jeg det ok, men der skal meget lidt til før jeg bliver rigtig rigtig træt og så har jeg for alvor forstået hvad humør-svingninger betyder! Det ene øjeblik er jeg i strålende humør og kan klare hele verden, det næste øjeblik er jeg - uden nogen egentlig grund - rasende og 5 minutter senere er jeg rigtig ked af det. Mit humør farer op og ned, lige så hurtigt som rutchebanen i Tivoli!

Min arbejdsplads har været super og stillet psykolog-behandling til rådighed, hvilket har været en uvurderlig hjælp. Hver gang jeg har snakket med psykologen, går jeg derfra med lidt mere ro og lidt mere accept.

Jeg er meget bevist om, at jeg har brug for ro til at tænke og bearbejde og 'alene tid' når jeg er træt, men at jeg også har brug for at være ude og sammen med andre mennesker, selv om det ofte virker uoverskueligt at skulle afsted. Derfor forsøger jeg at planlægge min dag, så jeg har 4 -5 timer hjemme fra hver dag. I dag kørte jeg til Næstved, hvor min mor er indlagt på Geriatrisk Afdeling. Så kunne jeg besøge hende og få klaret nogle andre ting også.

Først gik hundene og jeg en tur i parken og skoven omkring Herlufholm Kostskole. Som Gammel Soraner (student fra Herlufholms rival Sorø Akademi) følte jeg mig jo næsten som i 'fjendeland', men selv mit Soranske hjerte må erkende, at Herlufholm er et smukt sted.

Hundene (her på billedet Beat) nød at bade i Susåen - men strømmen var ret stærk, så jeg var lidt bekymret og begrænsede det - især for de små sheltier.

Robbie og Bridie

Biscuit og Bridie

Efter gåturen kørte jeg i Næstved Storcenter og fandt kostume til Biscuits nye Freestyle program. Jeg var ikke tilfreds med det jeg havde fundet til opvisningen ved Show Of Winners. Nu har jeg pudset Q Design på opgaven og fandt altså det jeg manglede i Næstved.

Så var klokken blevet 14 og 'middagsluren' på Næstved Sygehus var ovre, så jeg kunne køre ud til min mor. Vejret var skønt, så vi satte os ud på en bænk, hvor min mor kunne hygge sig med Bridie (der jo er hendes hund og kun er hos mig, fordi min mor er indlagt). Der var gensyns glæde, selv om Bridie i begyndelsen havde lidt svært ved at finde ud af, hvem hun skulle holde sig til.

Beat fik også lov til at komme ud og hilse på - det gjorde hele Hazyland flokken faktisk.

Efter en times tid i solen og den friske luft var min mor træt og ville gerne ind igen. Jeg var også ved at være 'Game Over', så hundene og jeg kørte hjem og min mor hyggede sig med min far, der var kommet på besøg.

En afslappet Beat nyder solen

Nu står den på afslapning resten af dagen - og hvor er det rart at kunne sætte mig i sofaen og tænke 'Det har været en go' dag'. Det er et stykke tid siden, at jeg har kunnet det!