torsdag den 1. april 2010

En ganske almindelig lørdag...

Lørdag eftermiddag kl. 15 gik jeg på arbejde... en ganske almindelig lørdag og en ganske almindelig aftenvagt... Og knap 2 timer senere blev jeg udsat for et voldsomt overfald af en psykisk syg pige. Gennem ca. 20 minutter blev jeg udsat for verbale trusler, spark, slag, spyt i ansigtet og jeg blev truet med en kniv få centimeter fra mit ansigt.

Jeg får alt den hjælp og støtte fra min arbejdsplads, som jeg kan forestille mig og mine venner har været super, men lige nu 'hygger' jeg mig med umotiverede ryste-ture, grådlabilitet, hukommelsesvanskeligheder, koncentrationsbesvær, træthed (fuldstændig ubeskriveligt træt) og angstanfald - ifølge psykologen helt almindelige chock symptomer, der vil være slemme i en måned eller to, men langsomt fade ud og om ca. ½ år vil jeg være i stand til at tænke på episoden uden at blive påvirket. Jeg håber, at hun har ret.

Jeg er stadig vild med mit arbejde - det er ikke noget der normalt ville ske der og jeg glæder mig til, at jeg er klar til at komme tilbage på job, men lige nu tager jeg en dag af gangen...

Fuck hvor er det grotesk, at mit liv er blevet vendt på hovedet i løbet 20 minutter, fordi en anden person beslutter sig for, at hendes ønske er vigtigere end mit liv.


Mine venner har været super...
Gåture med Erik, Ingelise og hundeflokken...

Hygge med Helle og hundene...
Bridie er iøvrigt kommet på besøg igen, fordi min mor er syg og blevet indlagt.

Beat kan dårligt tro, at maden havnede i den forkerte (Helles!) mund!

I biografen sammen med Johanna

Kæmpe tak til mine venner og kollegaer for deres omsorg!

Bridie på besøg - videoen her er lavet, for ellers ville mine forældre nok nægte at tro, at hun bevæger sig hurtigere end skridt-gang og bader!

4 kommentarer:

Ellen Christensen sagde ...

For en grusom opplevelse du har hatt Emmy. Sender deg masse positiv energi, og håper at du raskt henter deg inn igjen. Klem fra Ellen

Anni Pedersen sagde ...

Føj for en oplevelse, håber du har det bedre selvom der er lang vej igen. Mange positive tanker herfra og god påske.
Anni og hundene.

Berit Bilde sagde ...

Puha da Emmy......
Det er ikke rimeligt at du eller nogen anden skal udsættes for sådan noget.
Jeg håber du snart kommer til hægterne igen, men som du også skriver, så skal du nok forvente, at det vil tage noget tid.
Og du skal endelig ikke lade være med at bruge dit netværk. De sidste par har jeg lært, at man kan både gavne sig selv og andre ved at tage mod tilbudt hjælp.

Bluedog sagde ...

Sikke en grim oplevelse, der er ikke noget at sige til at du er rystet og meget påvirket af det der er sket:o(
Selvom det nok tager lang tid, så håber jeg at du kommer helt over det og ikke får mén af oplevelsen.

Drengene og jeg sender positive tanker og masser af kram til dig.