torsdag den 29. januar 2009

Robbie skal være far igen.

I går aftes tikkede den længe ventede SMS ind fra Finland. Nevada, der var her på julebesøg sammen med sin ejer Katja, var blevet scannet og Jubiiiii, man kunne se mindst 6 små hvalpe i hendes mave :-). Robbie skal snart være far igen!

Det bliver det fedeste kuld! Nevada er en lækker, lækker tæve. Super tændt, lyn hurtig og 100% fokuseret på Katja. Der kunne sprænge en bombe under maven på hende og hun tog ikke øjnene fra Katja. Jeg så hende lave lidt lydighed (hun er finske LP Champion) og WOW! At få lov til at stå ved en kegle var nærmest belønning i sig selv og hendes fremadsendelse... der var hjulspor når hun satte i gang og bremsespor når hun stoppede!!!

Men!!!! Jeg skal ikke have flere hunde lige nu!!! :-)

Følg med på Cabaroo Border Collies hjemmeside. -Øhhh, når den kommer op og køre igen om et par dage altså...



tirsdag den 27. januar 2009

Tagged

Jep - vi blev også 'tagged'...
Jeg vil lade Helle forklare hvad det skal sige... Det følgende er tyvstjålet fra bloggen 'Helle's Hunde':

Vi er blevet tagget af Bluedog ......og hvad betyder det så?? Det går, i alt sin enkelthed, ud på at man skal åbne en fil på sin pc, finde den 5. mappe og åbne det 5. billede......derefter skal man blogge det og beskrive billedet. Når det er gjort skal man "tagge" 5 andre bloggere. Selvfølgelig vil vi gerne lege med på denne leg, som vistnok er opstået i USA, så her er mit billede nr. 5 fra den 5. mappe i filen "hundebilleder":o)
Mit 5. billede er fra HTM tøsernes video-hygge i december måned og meget passende er det med en rask og glad Whisper i centrum. Passende fordi dagen i dag har været 'Store Whisper Dag' og alt tegner til, at han er godt på vej til igen at blive både rask og glad (glad er han nu allerede).

I morges var vi til fysioterapi på Karlslunde Dyrehospital og i eftermiddag var vi igen hos Lone. Begge dele gik godt. Fys'en var imponeret over Whispers fremskridt :-) og Lone satte lige et par enkelte ting på plads og erklærede ham derefter færdig med behandling!


søndag den 25. januar 2009

DVD formiddag hos Helle

I dag var det første dag Whisper var med ude siden han blev syg. Hundenen og kørte til Lille Skensved og besøgte Helle, Doggie, Cookie og Bianca og det var skønt at være hjemmefra og tænke på noget andet end genoptræning. Jeg var faktisk sammen med Whisper uden at analyserer hans mindste bevægelse!!!!

Whisper nød det også!
Binaca er hans store kærlighed og hun er også meget forelsket i ham, så selv om vi jævnligt mindede dem om, at Whisper skulle passe på, så flirtede de stort!
Whisper så rigtig godt ud og virkede ikke træt, men hormoner kan nok overdøve en del træthed, for da han endelig faldt ned og trak vejret normalt, var han udmattet! Han gik noget bedre på benene da han kom end da han gik og han har sovet uafbrudt siden, men jeg tror han synes at det var det værd!
Skønt at være hund og ikke patient for en dag :-).


Yihaaa - min bedste Binaca.

Dagens egentlige formål var at se DVD fra den engelske Crufts Semifinale og selv om vi havde luftet hunde først, så var Beat ihvertfald ikke træt!
Alle er hjælpsomme og vil godt sikre at DVDen kommer godt i afspilleren

Det er jo ikke sært at der kommer ryg-skader engang imellem!!!!!
Helle prøver at redde Whisper fra at få en Beat i hovedet.
Jeg ved ikke hvad der ser mest skræmmende ud - Beats stilling på et ben eller Helles ansigtsudtryk!

Beat prøvet at lærer HTM.
Jeg ville nu ønske at han havde kigget på en anden - den her gøede ret meget i sit program!

Attack!
Det er Helle nederst i bunken.


Mmmm, min velopdragne hvalp står da ikke på bordet????
Narjh - det gør han aldrig!


Se - han er jo en ren engel!


Artighed i personificeret form!

Alle hundene tager en slapper.
Bemærk især hvor tungt Whisper sover. Jeg tror, at han drømmer om Bianca.


Hazy
ZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzz

Robbie er altid lidt asocial.
Han lægger sig altid i det fjerneste hjørne.
Tak til Helle og hundene for en hyggelig dag :-)

fredag den 23. januar 2009

Fysioterapi


Whisper genoptræning dag 3!
Fysioterapi!

Tilbage på Karlslunde Dyrehospital. Whisper var ikke helt vild med tanken og skulle lige overtales før ham gik med ind. Men alle var venlige og søde og tjekket hos dyrlægen gik stærkt - konklusionen var "Klar forbedring i forhold til for 2 dage siden!".

Videre til fysioterapi.

Da fysioterapeuten så ham trave (nemlig! trave!!!) ned ad gangen, var hun lige ved at mene, at han ikke behøvede mere fysioterapi, men da hun så ham gå og stå stille var det ikke helt så godt. Han har stadig problemer med balancen og trækker stadig en del på venstre fod. Det mest iøjenfaldende er, at han vrider på fødderne når han går. Han sætter poten i jorden og når han lægger vægt på den for at tage et skridt, vrider han indad.

Han kan bedst lide at trave nu, fordi tempoet hjælper ham med at holde balancen. Det er ligesom at cykle. Det er nemmere at holde balancen når der er tempo på, end hvis man kører meget langsomt eller står stille.

Der er nu enighed om, at det er en neurologisk skade og ikke en smerte reaktion. Heldigvis går det fremad. Jeg har ikke set ham sætte oversiden af poten i jorden i dag. Han er nogle gange tæt på, men når at rette det inden han træder ned.

Han er også kun faldet ganske få gange. Han kan selv rejse sig når han ligger ned - ret hurtigt endda OG!!! han kan kravle op i stolen og ligge :-D.

Vi har fået et træningsprogram fra fys'en, så nu har vi igen noget at træne på. 5 minutter ad gangen eller indtil Whisper bliver træt - men det gør han hurtigt :-(.

Bemærk at han træder normalt ned på højre ben og så prøver at snyde lidt med venstre. Han ser nærmest lidt halt ud. Venstre ben er helt klart 'smertens barnet'.

Men - som sagt kan han nu kravle op i stolen og det har øget hans livskvalitet enormt!!!
Og det har også øget Beats livskvalitet. Han flyttede straks ind på tæppet med alle hans kødben og legetøj :-D



torsdag den 22. januar 2009

Et foto fra i aften...

Jeg er lige nødt til at dele dette billede med jer.
Det er bare så dejligt at se en afslappet hund, der kan rette sig ud uden smerter og som har en lige ryglinje!

Lone

Whisper har været oppe hos Lone i dag. Dyrlægen mente at han havde været udsat for nok i går, så der kørte vi ikke der op, men dyrlægen, Lone og jeg var enige om at det skulle ske hurtigst muligt og heldigvis havde Lone tid i dag.

Whisper var skæv på alle ender og kanter. Hans nakke, skuldre, hofter og bækken var ude af position - Lone forklarede at det kunne være sket mens han var under narkose og blev flyttet rundt.

Men det værste var hans ryg. Lige der hvor dyrlægen havde forventet at finde en diskusprolaps, slog rygsøjlen en ordentlig 'bue'. Stakkels Whisper, det må have gjort rigtig ondt!
Men heldigvis kunne Lone sætte det på plads igen og nøj hvor så Whisper lettet ud da det var overstået!

Whisper er en hel anden hund efter at vi er kommet hjem. Han ser afslappet ud, hvilket er en stor lettelse. Jeg kan leve med, at han er vakkel-voren og ikke kan holde balancen, men det var frygteligt at se ham så forpint. Der er ingen tvivl om at Lone har afhjulpet megen smerte i dag.

Whisper har stadig nogle problemer med signalerne fra hjernen og ned i foden. Han sætter jævnligt foden forkert når han træder ned på venstre bagben. Han træder ned på oversiden af foden. Og han slæber stadig lidt på benene, han synker i bagparten som om benene næsten ikke kan bære ham og han kan ikke helt holde balancen (hmmm, dette skulle være en positive update), men hans overlinje er mere lige igen, han forsøger at trave lidt, han rejser sig hurtigere og lettere, han står op længere tid ad gangen og han forsøger at flirte lidt med Hazy :-). Alt i alt har Lones behandling gjort en kæmpe forskel.

Da vi kom hjem fra Lone, lavede Whisper faktisk en lille 'buk' - det havde været helt umuligt for ham i morges!

Og Lone lånte os et af hendes hundes 'Back on Track' dækner. Han skal have dækken på både ude og inde for at holde hans muskler og led varme og 'Back on Track' er specielt velegnede til hunde med ryg-problemer, så det er perfekt! Hvis Whisper skal blive ved med at bruge dækken, vil jeg købe et til ham.

I morgen skal han til fysioterapi på Karlslunde Dyreklinik, forhåbentlig giver det endnu et skub i den rigtige retning.

Whisper før Lones hjælp.
Han lå helt krøllet sammen med benene oppe under sig og uden at kunne finde ro og slappe af.


Whisper efter Lones hjælp.
Han er meget mere afslappet og gladere. Han kan rejse sig op uden hjælp og han gør det frívilligt. Han står også op uden grund. Før stod han kun op når han var nødt til det.

onsdag den 21. januar 2009

Whisper er hjemme igen

Krum-rygget, men han står op!

Bagparten er ikke rigtigt under kontrol endnu

Formiddagen var meget lang i dag! Men endelig kl. 11 ringede Dyrlæge Louise Frost-Christensen fra Karlslunde Dyrehospital. Hendes første ord var "Han har det bedre". Puh! Sjældent har jeg været mere lettet!
Derefter fulgte en lang forklaring inden konklusionen "Du kan hente ham i eftermiddag". endnu engang Puh!

Så Whisper er hjemme. Han er meget meget træt og bestemt ikke klar til HTM træning! Han er stadig meget usikker på bagparten, mister balancen især når han vender, slæber det ene bagben efter sig og snubler, MEN!!!! han ser glad ud og han kan gå (sådan da!) :-)

Man ved ikke med sikkerhed hvad der er sket. En blødning måske eller et lille stykke brusk, der er gået løs og har sat sig fast og blokeret et blodkar.

Og der er stadig en masse genoptræning forude.
Dyrlægen har talt med Lone og opdateret hende om sagen, så der skal vi op i morgen og sikre, at alt sidder som det skal. Og på fredag skal han tilbage på Karlslunde Dyrehospital til fysioterapi. Ellers skal han passes rigtig godt på og holdes varm. Små, korte, vakkelvorne ture i snor...

Hmmm vores træningsprogram har lige ændret sig fra nye, komplicerede freestyle tricks til vand-terapi og 'øve os i at gå i en lige linje uden at snuble'.

Whisper er noget restløs. Jeg tror at han har lidt ondt og ikke rigtigt kan finde hvile. Men han har spist og været ude og tisse og nu sætter jeg mig over og ser fjernsyn, så falder der forhåbentlig ro på hele flokken.

De andre hunde har helt klart reageret på Whispers pludselige sygdom.
Hazy og Robbie virker godt nok ret lige glade, men Biscuit er helt oppe på mærkerne efter at Whisper er kommet tilbage. Han gør sit bedste for at understrege at Whisper er svag og han er stærk!
Og Beat har været meget meget stille de sidste 24 timer. Jeg ved ikke om det var min bekymring og tristhed eller fordi Whisper var væk. Eller måske begge dele... Men ihvertfald er der fuld drøn på igen nu og han er tit henne og kigge nærmere på Whisper. Det er ikke så nemt at beskytte Whisper mod Beats kærlighed!

tirsdag den 20. januar 2009

Whisper

I dag, præcis 2 uger efter at han vandt NM sølv, blev Whisper indlagt på Karslunde Dyrehospital uden kontrol over bagparten.

I går viste han tegn på at have ondt i ryggen og vi lavede en aftale med Lone, der har hjulpet ham 100 gang før.

I morges kl. 8 gik han selv op af trappen til mit kontor i kennel klubben. Han var stivbenet, men gik ok.
Kl. 12 kunne han ikke gå op ad to små trappetrin, men med støtte kunne han gå tilbage til kontoret.
Kl. 14 kunne han ikke gå på det glatte gulv i kennel klubben - end ikke med støtte. Han kunne ikke styre bagparten, men han kunne stadig gå selv på græs.
Kl. 15 kunne han kun gå få skridt på asfalt. Bagkroppen var vaklende og han snublede og mistede balancen.
Kl. 16 kunne han ikke gå, men måtte køres på en båre fra bilen og ind til dyrlægen.

Kl. 18.30 forlod jeg dyrlægen uden at vide hvorfor min elskede Whisper pludselig er blevet så syg og har så mange smerter.

Kære blog-læsere, hvis I tror på bønner, så bed for Whisper. Hvis ikke, så send positive tanker.

Please lad være med at komme med teorier om hvad det kan være eller forslag til hvad vi skal forsøge. Whisper er i de bedste hænder og dyrlægerne gør alt hvad de kan. Sorry, jeg vil ikke lyde uforskammet, men jeg orker ikke at tage stilling til gode råd. Jeg ved at der bliver testet for alt hvad der kan testes for.

tirsdag den 13. januar 2009

Tillykke med fødselsdagen Whisper

Stort tillykke med fødselsdagen til Whisper. Han fylder 9 år i dag.

Hvor blev tiden dog af? Det er jo kun gange få måneder siden jeg hentede ham i lufthavnen og han kom ud af sin fly-box og chokerede mig ved slet ikke at ligne den yndige hvalp jeg så i England få uger før. Han have de længste ben og de største ører i hele verden!

Whisper er en 'once in a life-time hund' og min bedste ven.

lørdag den 10. januar 2009

Jive

Hazyland flokken har været i Middelfart for at besøge Jive og det var rigtig dejligt at se ham :-). Han er 5 år gammel nu og har det godt!

Da Jive var 2 år gammel, kunne hans familie ikke længere have ham, så han kom til en ny familie. Der var han ganske få dage, før de indså, at han ikke var en hund for dem. Så fik jeg ham og begyndte at træne med ham og vi nåede også at stille op til en enkelt konkurrence (se Jives første og eneste dans her), men jeg måtte med tiden erkende, at han ikke trivedes med at bo sammen med andre hunde og at han aldrig ville blive rigtig glad hjemme hos mig.

Så startede den svære jagt på den helt rigtige familie til Jive. Jeg tror, at det var den bedste dag i Jives liv da Christina og Jens kom på besøg for at møde ham og tog ham med hjem. En af de sværeste dage i mit liv, men det helt rigtige for Jive.

Jeg har hele tiden haft det godt med at vide, at Jens og Christina tog sig godt af ham, men efter at have besøgt ham i dag, er jeg endnu mere sikker på, at han ikke kunne have fået det bedre nogen steder.


Jive nyder en lille bid brød i sin hundekurv.

Jive, Hazy og Beat på stranden


Jive
Han var blevet mere hanhund at se på.
Mindre ranglet og mere maskulin - en rigtig flot fyr!