tirsdag den 27. januar 2009

Tagged

Jep - vi blev også 'tagged'...
Jeg vil lade Helle forklare hvad det skal sige... Det følgende er tyvstjålet fra bloggen 'Helle's Hunde':

Vi er blevet tagget af Bluedog ......og hvad betyder det så?? Det går, i alt sin enkelthed, ud på at man skal åbne en fil på sin pc, finde den 5. mappe og åbne det 5. billede......derefter skal man blogge det og beskrive billedet. Når det er gjort skal man "tagge" 5 andre bloggere. Selvfølgelig vil vi gerne lege med på denne leg, som vistnok er opstået i USA, så her er mit billede nr. 5 fra den 5. mappe i filen "hundebilleder":o)
Mit 5. billede er fra HTM tøsernes video-hygge i december måned og meget passende er det med en rask og glad Whisper i centrum. Passende fordi dagen i dag har været 'Store Whisper Dag' og alt tegner til, at han er godt på vej til igen at blive både rask og glad (glad er han nu allerede).

I morges var vi til fysioterapi på Karlslunde Dyrehospital og i eftermiddag var vi igen hos Lone. Begge dele gik godt. Fys'en var imponeret over Whispers fremskridt :-) og Lone satte lige et par enkelte ting på plads og erklærede ham derefter færdig med behandling!


Ingen kommentarer: