tirsdag den 25. november 2008

Biscuit - min bedste blå sheltie :-)

Biscuit er knap 4 år gammel, men på mange måder virker det som om, at vi altid har været sammen. Han er måske nok en ung hund, men vi har oplevet så meget og har så mange dejlige minder allerede.

Det sidste år med Biscuit har været meget anderledes end de første 3.

I de første 3 år af hans liv, sprudlede han af overskud og energi. Han elskede at være midtpunkt og at optræde. Det føltes som om, at alt hvad vi rørte blev til guld. Trods sin unge alder, var han Danmarks mest vindende freestyle hund og også i udlandet vakte hans udstråling og selvtillid begejstring.

Og nærmest fra den ene dag til den anden ændrede han karakter. Han mistede motivationen og koncentrationen og jeg følte at jeg skulle trække ham gennem hans programmer. Han havde ikke lyst til at træne eller optræde.
Det var faktisk en lettelse, da jeg fik at vide, at han var syg. Der var der en forklaring - det var ikke fordi jeg var en elendig træner og hundeejer, der havde ødelagt hans motivation og overtrænet, så han var brændt ud efter kun 3 år.

Så nu er han i behandling og der er gode og dårlige dage, men der er heldigvis ikke længere ret mange uudholdelige dage.

Det sidste år med Biscuit har lært mig en hel masse om succes. For bare et år siden troede jeg, at det var succes når man kvalificerede sig til store mesterskaber eller når man stod øverst på sejrsskamlen konkurrence efter konkurrence. Nu ved jeg, at succes er når man har slutter sin træning med følelsen af, at ens hund læser ens tanker eller når man laver en opvisning og publikum jubler og man selv jubler med, bare fordi man er lykkelig over at have lavet noget som man elsker og som hunden også elsker.

Mit største kick i år var en opvisning ved Frijsenborg Slot, hvor Biscuit lavede sit program og var glad fra start til slut. På intet tidspunkt skulle jeg sige 'kom nu' og på intet tidspunkt mistede han gejsten eller lysten til at lave noget sammen med mig.
For et år siden, ville jeg ikke engang have tænkt over hvor fedt det er, at mine hunde brænder for det de laver og elsker det lige så højt som jeg gør. Man glemmer vist desværre at sætte pris på deres sundhed, indtil de pludselig ikke er så sunde mere.

Heldigvis ser det ud til, at Biscuit reagerer godt på sin behandlingen og i dag da jeg talte med Vicky, der har hans søn, gik det op for mig, at vi faktisk har haft et par super gode uger med meget få eller slet ingen dårlige dage.

Og det er jo ikke fordi alt håb om at komme tilbage i top-form er ude. Vores store idol og Crufts HTM vinder 2008, Karen Sykes' Fly er allergiker lige som Biscuit og i samme type behandling som ham.

Såh - kryds fingre for os. Lige nu nyder vi vores gode dage og vores små danse under gadelygterne efter arbejde, men det ville være skønt at stå med et Freestyle kl. 3 program igen en dag :-)


Vores store idol
Karen Sykes med Fly

Hvalpe-leg

5 hvalpe/unghunde af 5 forskellige racer - Shih Tzu, Cairn Terrier, Schæfer, labrador og Border Collie - og alle under et år...
Jubiiii - fuld fart frem! :-)







Stor dreng!

Beat blev vejet i går...
11 kg!

Mit bud er at der er ca. ½ kg hoved, 1½ kg krop, 5 kg ben og 4 kg ører...

Mmmm, han er stadig ret langbenet og har kæmpe-store ører :-D

mandag den 24. november 2008

Suk!

Beat havde en af de der aftner i går...
Du ved... Sådan en aften hvor man overvejer om man kan smugle ham tilbage til England og levere ham tilbage!

I løbet af de 1½ minut nedenstående video varer, har han gang i 4 forskellige stykker legetøj og han når endda at få tid til at skælde kameraet ud! Og sådan kørte det i ca. 3 timer inden jeg gav op og puttede ham ind i buret, hvor han sov som en sten efter ½ minut.

Hmmm ja, en dag lærer han vel selv at sige stop, når han ikke kan mere. Men indtil da, må han have lidt hjælp :-)

Han har haft en travl weekend med opvisning lørdag og kursus søndag, så det var ihvertfald ikke fordi han ikke var træt - nok snarre lidt overtræt!

torsdag den 20. november 2008

Beat og Tollo

Beat havde fornøjelsen af at 'lege' med Bull Mastiffen Tollo i dag. Eller dvs. de legede ikke så meget, for Tollo er en rigtig mand og han ville hellere snuse end fjolle :-).
Han måtte imidlertid alligevel overgive sig, da Beat begyndte at lave heelwork. Det så lidt for spændende ud... Mulighed for en 6+ en gang i fremtiden????




Hvalpe

Disse yndige hvalpe er efter SHCH Littlethorn Kia (Robbies barnebarn) og SHCH VV03 Littlethorn Continental (Robbies søn), så de er tæt beslægtede med de fleste af Hazyland flokkens medlemmer.




Farum Bytorv på Lørdag

På lørdag kl. 11 og kl. 13 skal Whisper optræde på Farum Bytorv til fordel for Græske Gadehunde. Såh... hvis ikke I har noget at lave, så kig forbi :-)




tirsdag den 18. november 2008

Fernando og Bridie

Beat fik en ny ven i dag!
Min kollega Karin havde sin søns 6 mdr. gamle franske bulldog Fernando med på arbejde og ham og Beat havde det fantastisk sammen. Desværre arbejdede jeg om aftenen pga. et kursus og Karin var der om dagen, så de mødtes kun lige 'i døren'. Forhåbentligt får de bedre tid til at lege i morgen. Der kommer Fernando nemlig igen :-)








Min mor og far er på ferie, så Bridie er her. Det hygger hun sig rigtig meget med. I dag var hun med på arbejde og hun holdt sig på sikker afstand af Beat og Farnando. Man er vel en prinsesse og sådan nogen fjolle-hoveder skulle hun ihvertfald ikke udsætte sig selv for!


Bridies livs-filosofi: 'Lad dem ligge på gulvet, der er skabt til det!' :-D




Min mor var bekymret for, om Bridie stadig kunne klare sig i flokken. Hun er jo ved at være en ældre dame... Så jeg lavede denne lille video for at berolige hende. Bridie klarer sig glimrende :-)


søndag den 16. november 2008

En hyggelig søndag

Hazyland flokken og jeg har haft en rigtig hyggelig søndag.

Efter at Beat er kommet ind i familien, har vi fuld drøn på lige fra morgen-stunden. Nyd lige Whisper-hygge-onkels legestue:

Klokken 10 kom Helle. Vi havde aftalt at træne sammen.

Beat var første hund på banen. Han skulle vise Helle, at han nu kan dække alene på verbalt signal. Mmmm, hver gang jeg sagde 'down', stirrede ham på mig med et blankt udtryk i ansigtet, som om han aldrig havde hørt det ord før. Hmpf! Han kunne gøre det i går midt på den travle peron på Slagelse Station! HMPF!


Heelwork kunne han heldigvis huske :-)

Og det med bogen sad også ret godt fast...


Selv når han ventede på, at jeg fik fyldt godbidder op, lavede han sine bog-tricks - bare for sin fornøjelses skyld :-)


Slalom mellem ben...


Helle og Cookie var næst. De arbejder på deres nye HTM program og det bliver så cool! Jeg glæder mig vildt til at se det!

Så var det Whispers tur. Vi har brugt en masse tid på at træne Surrounded, men har nu besluttet at holde fast på Olsen Banden og desuden leder vi desperat efter 2009 musik! Argh! Det er så svært at finde det rigtige. Især til Whisper fordi Whisperhan skal have noget helt specielt musik.

Derefter blev træningen lidt mere 'løs på tråden'. De 'billige piger' - 'tøjternes' tur :-)
Først Helle, Doggie og Big Spender...


Og derefter Robbie og Don't Tell Mama.


Mine forældre skal på ferie i næsten 14 dage, så Bridie er på besøg hos Hazyland flokken. Hun nød træningen - hende og Helle havde travlt med at holde styr på musik, godbidder og tasker.




Efter træningen havde vi lige tid til en hurtig kop, inden vi kørte ud til Marianne.


Mariannes store, men meget venlige Line tog imod os.


Beat er ved at skifte tænder i øjeblikket og han bider i alt!!!!!



Han var i Paradis ude hos Marianne.
Hendes sut-sko, den gule madras og mange andre ting måtte reddes ud af hans mund. En enkelt broderet sheltie overlevede ikke. Den mistede et ben...




De to artige sheltier var shokerede over hans opførsel! :-)


Beat selv mente nu, at han var både høflig og velopdragen :-)


Tak til Marianne og Helle for en hyggelig dag :-)

lørdag den 15. november 2008

Hvalpetræning på Slagelse Station

Beat har været til hvalpetræning i dag. Holdet mødtes på Slagelse Station - de skulle ud og se den store verden.




Dagens første udfordring var en fæl trappe, hvor man kunne se ned alle vegne, både mellem trinnene, gennem hullerne i trinnene og ud gennem gelænderet.
Rigtig mange af hundene var bange for at gå op, men heldigvis var Beat fuldstændig ligeglad. Han futtede lystigt både op og ned.





Og så videre gennem tunellen til næste udfordring...


Pælen.
Hvalpene skulle lære selv at vikle sig ud af en pæl. Første gang jeg provokerede Beat til at gå den forkerte vej rundt, skulle han lige tænke sig om, men så viklende han sig tilbage og fik ros. Anden gang vendte han straks om, da han opdagede at han var på den forkerte side i forhold til mig. Tredje gang undveg han at komme på den forkerte side og så bebrejdende på mig - 'Hey' tror jeg han tænkte 'nu har du lokket mig på afveje 2 gange - tænk dig lige lidt om mor!' :-D



En rar bus chauffør inviterede alle hvalpene til at gå en tur gennem hendes bus. Beat var cool og tullede glad og nysgerrigt igennem.



Og så skulle vi køre i elevator. Ingen tegn på klaustrofobi og heller ingen bekymring over at 'jorden bevægede sig'.



Op på peronen og vente på et tog. Beat brugte ventetiden på at lege med sin bedste klasse-kammerat Falkor. De to er vilde med hinanden.


Jamen Bedstemor, hvorfor har du så store ører???
Det er så jeg bedre kan høre dig!
:-D

Endelig kom toget - ihhhh hvor var det spændende med sådan en stor grå bil...


Dagen sluttede inde i ventesalen med en flok hvalpe mættede af oplevelser og indtryk.


Og her til sidst vil jeg lige vise jer Beats elefant...
Øhhh men vi er vist kommet til at indlære den den modsatte vej af alle andre elefanter.
Men Johanna kom med forklaringen! Det er fordi at Beat er englænder og englænderne skal altid gøre alting modsat... Det er ligesom at køre i venstre side af vejen :-)