onsdag den 1. oktober 2008

Puhhh - der er fart på i øjeblikket!

Beat er endelig ved at komme sig over sin dårlige mave. Det har varet over en uge. Jeg troede egentlig ikke, at det påvirkede ham noget særligt, for han var stadig legesyg og glad, men nu hvor han er oven på igen, kan jeg godt se forskellen... Han har vist været ret træt og utilpas, for er du sviller hvor er der drøn på nu!!!! Puh!

Men han er en cool lille hvalp og jeg begynder at se den hvalp, jeg drømte om i ham. Fuld af power, gå-på-mod og lære-lyst!
Jeg vil ikke gå så langt som til at kalde ham behage-syg... Han har sin egen mening om tingene, men vi begynder så småt at kunne enes om at min mening også tæller lidt :-)
Jeg glæder mig meget til at arbejde med ham i de næste måneder.

Det går rigtig godt med biltræningen. Han ignorer nu bilerne når de kører forbi og han kan lege og træne på græsplænen lige ud til vejen uden at lade sig forstyrre. Jeg stoler ikke på ham endnu, men der er gode fremskridt. Og i virkeligheden kan man vel aldrig stole ret meget på en 12 ugers hvalp.

Hey - jeg glemte helt at fortælle... han er begyndt at lette ben! Stor dreng! Men kun når de andre drenge ikke er med ude :-)

I dag har han været på arbejde og i frokost-pausen var vi lige ude og lege med 'vennerne'.
Vennerne var i dag Soya, en Shih-tzu hvalp og Joythi en ung Border Collie.
Joythi er iøvrigt Robbies barnebarn :-). Hun vidste ikke helt hvad hun skulle stille op med de to små, fjollede børn.




Han kan blive træt... men sjældent ret længe af gangen...
Jeg prøver at indføre en 'Den der vækker hvalpen, skal tage den ned og tisse' regel, men mine kollegaer er ikke særlig flinke til at overholde den... De påstår altid, at den var vågen! Hmpf!

Ingen kommentarer: