Men ikke desto mindre var vi tidligt oppe, hvilket var fint, for så kunne jeg både nå at vågne (jeg fungerer ikke rigtigt, før jeg har været oppe i et par timer) og træne Robbie, Whisper og Biscuit inden Hazy, Beat og jeg satte os i bilen med kurs mod Slagelse.
Først skulle Beat og jeg til hvalpetræning (i silende regnvejr) hos DKK Kreds 2 og derefter kørte vi videre mod Løve for at besøge vores god ven Marianne, der endnu ikke havde mødt Beat.
Beat var vild med at besøge Marianne og hendes store Labrador/Sankt Bernhard blanding Line. Han følte sig straks hjemme og indtog Lines hjem som var det hans eget :-)
Øhhh, Kan jeg lige få en hånd?
En eller anden har sat madskålene lidt for højt op.
Jeg kan ikke nå dem!
Det her tæppe rykker jeg lige lidt.
Det ligger vist bedre her ovre...
En eller anden har sat madskålene lidt for højt op.
Jeg kan ikke nå dem!
Det her tæppe rykker jeg lige lidt.
Det ligger vist bedre her ovre...
Puh, nu må jeg ha' en lur sammen med Line.
Efter et stykke tid blev han modig nok til at titte lidt frem.
Og så var han klar til at hilse på...
Men stadig i sikkerhed på mors arm!
Og endelig kunne han sidde nede på gulvet og kigge på dem. Han rykkede sig dog lidt væk, når Parisiennes nysgerrighed tog overhånd og hun ville kigge nærmere på det lille sort/hvide væsen.
Der er forskel på mod og dumhed, blev Beat enig med sig selv om og der er jo ingen grund til at være dum, vel? :-)
Men man skal heller ikke overdrive det der med at sove.
Mon jeg kan få liv i Line igen?
Line er en stor hund...
Mon jeg kan få liv i Line igen?
Line er en stor hund...
Line er måske nok stor, men ikke stor nok til at imponere Beat.
Det var tilgengæld hestene...
Det var tilgengæld hestene...
Beat gik kækt ind i stalden og stopped så brat! Det havde han alligevel ikke forestillet sig!
Snoren var ikke lang nok til at han kunne flygte ud af stalden igen, da han fik øje på Buzen, Parisienne og Tessa, så istedet kravlede han op på skødet af mig og legede struds. "Hvis jeg gemmer hovedet under mors arm, kan de nok ikke se mig".
Snoren var ikke lang nok til at han kunne flygte ud af stalden igen, da han fik øje på Buzen, Parisienne og Tessa, så istedet kravlede han op på skødet af mig og legede struds. "Hvis jeg gemmer hovedet under mors arm, kan de nok ikke se mig".
Efter et stykke tid blev han modig nok til at titte lidt frem.
Og så var han klar til at hilse på...
Men stadig i sikkerhed på mors arm!
Og endelig kunne han sidde nede på gulvet og kigge på dem. Han rykkede sig dog lidt væk, når Parisiennes nysgerrighed tog overhånd og hun ville kigge nærmere på det lille sort/hvide væsen.
Der er forskel på mod og dumhed, blev Beat enig med sig selv om og der er jo ingen grund til at være dum, vel? :-)
Beat sov rigtig godt i bilen på vejen hjem :-)
2 kommentarer:
Hvor blev den store modige han hvalp af :-) hvor ser han betuttet ud inde hos hestene.
The stable pictures are cute! I just found your blog! It's awesome, Im adding it to my list of blogs :)
Send en kommentar