fredag den 31. oktober 2008

2 mod 1 og et smukt efterår

Livet er ikke altid retfærdigt. Det måtte Beat også skønne i dag, da vi havde 'hvalpe-træf' i frokost pausen. Soya (Lhasa Apso), River (Labrador) og Beat mødtes for at leget og Soya og River rottede sig sammen mod Beat, der hele tiden endte med at ligge nederst i bunken. Det så nu ikke ud til at bekymre ham særlig meget...
Og med hans lange ben kan han jo bare løbe fra dem :-)





Efter arbejde tog jeg alle hundene med på en dejlig gåtur i området omkring Kongskilde. Vejret var fantastisk og skoven helt utrolig smuk med alle efterårs farverne.









onsdag den 29. oktober 2008

Beat & Joythi

Beat og Joythi er rigtig gode venner og når de begge to er med på arbejde i kennel klubben, så skal der leges!
Joythi er iøvrigt Robbies barnebarn, så hun og Beat er næsten i familie ;-)





Zanto


Robbies søn Zanto optrådte på Vi Med Hund Messen.

mandag den 27. oktober 2008

Lidt af hvert...

Først lige et billede af familiens 2 sort/hvide der 'kysser'. Jeg håber, at Whisper hvisker ham små råd i øret om livet og dansen.
Jeg ville elske, hvis Beat kunne vokse op og komme til at ligne min fantastiske Whisper bare en lille smule.


Og Beat...
Ja, jeg har jo hele tiden sagt, at jeg skulle ikke have en udstillingshund og det betød intet hvordan han så ud.

Mmm... Erm... Host...
Men kip-ører er altså sødere og det giver et mere årvågent og charmerende udtryk end tung ører. Så i dag gav jeg efter for trangen til at hjælpe hans ører lidt på vej.

Hans ører er nu 'limet op', så må vi se om de bliver der eller ej, men så har jeg ihvertfald prøvet.



Og Robbie har fået noget nyt at kigge på... eller... egentlig er det ikke nyt, det er bare gen-funden.
For mange år siden lavede Lailas mand Bent et stort bur til mine marsvin. De brugte det i mange år og det var super, men et stort skrummel, så da jeg kun havde to marsvin tilbage, røg det ud til fordel for et mindre bur, der var nemmere at gøre rent.
Nu har jeg 3 marsvin - Breakfast, Lunch og Tea. De kunne godt være i det mindre bur (der stadig var ret stort), men jeg kan godt lide at de har rigeligt plads. De tilbringer trods alt så godt som hele døgnet i deres bur, så i dag skiftede jeg det fine plastic-bur ud og tog træburet ind igen.
Både Robbie og marsvinene har taget godt imod det. Der kommer tilfredse lyde fra deres hjørne af stuen :-)


søndag den 26. oktober 2008

Buzen, Parisienne og Tessa

Dagen i dag startede tidligt - mest fordi vi lige er gået over til vintertid og jeg stadig vågnede til sommertids tid :-)
Men ikke desto mindre var vi tidligt oppe, hvilket var fint, for så kunne jeg både nå at vågne (jeg fungerer ikke rigtigt, før jeg har været oppe i et par timer) og træne Robbie, Whisper og Biscuit inden Hazy, Beat og jeg satte os i bilen med kurs mod Slagelse.

Først skulle Beat og jeg til hvalpetræning (i silende regnvejr) hos DKK Kreds 2 og derefter kørte vi videre mod Løve for at besøge vores god ven Marianne, der endnu ikke havde mødt Beat.

Beat var vild med at besøge Marianne og hendes store Labrador/Sankt Bernhard blanding Line. Han følte sig straks hjemme og indtog Lines hjem som var det hans eget :-)

Øhhh, Kan jeg lige få en hånd?
En eller anden har sat madskålene lidt for højt op.
Jeg kan ikke nå dem!

Det her tæppe rykker jeg lige lidt.
Det ligger vist bedre her ovre...

Og den her hundekurv passer lige til mig!

Men sofaen er nu bedre - og en bamse jeg kan gnave i...
Perfekt!

Puh, nu må jeg ha' en lur sammen med Line.

Men man skal heller ikke overdrive det der med at sove.
Mon jeg kan få liv i Line igen?

Line er en stor hund...

-men hun er godheden selv!

Line er måske nok stor, men ikke stor nok til at imponere Beat.
Det var tilgengæld hestene...

Beat gik kækt ind i stalden og stopped så brat! Det havde han alligevel ikke forestillet sig!
Snoren var ikke lang nok til at han kunne flygte ud af stalden igen, da han fik øje på Buzen, Parisienne og Tessa, så istedet kravlede han op på skødet af mig og legede struds. "Hvis jeg gemmer hovedet under mors arm, kan de nok ikke se mig".



Efter et stykke tid blev han modig nok til at titte lidt frem.


Og så var han klar til at hilse på...
Men stadig i sikkerhed på mors arm!


Og endelig kunne han sidde nede på gulvet og kigge på dem. Han rykkede sig dog lidt væk, når Parisiennes nysgerrighed tog overhånd og hun ville kigge nærmere på det lille sort/hvide væsen.
Der er forskel på mod og dumhed, blev Beat enig med sig selv om og der er jo ingen grund til at være dum, vel? :-)


Beat sov rigtig godt i bilen på vejen hjem :-)


Tak til Marianne, Line og hestene for en rigtig hyggelig eftermiddag.

lørdag den 25. oktober 2008

Biscuit træner HTM

Biscuit er begyndt at træne heelwork.

Han har haft det hårdt i år. Hans allergi gør det vanskeligt for ham at træne på samme niveau som han plejer og hans overskud er ikke så stort som det var. De svære kl. 3 Freestyle programmer er for meget for ham, nu hvor han ikke er i topform, så vi har besluttet at starte forfra i kl. 1 med HTM. Så har vi et stykke vej op til kl. 3, hvor kravene igen bliver høje og når vi når dertil, har han det forhåbentligt bedre.

Lige nu træner vi mest på positioner og samtidig leder vi med lys og lygte efter godt HTM musik. Ihhh hvor er det svært at finde det helt rigtige! Men vi har fundet Freestyle musik til Beat under jagten!




Træt efter en god dag med træning og leg.


Biscuit er iøvrigt igen blevet den lille...
Det første af de næste to sidste billeder er af Beat og Biscuit da Beat var 8 uger gammel...


Nu er han 15 uger gammel og han har vokset Biscuit over hovedet!


Heldigvis er Beat ved at lære, at Biscuit ikke er hans personlige bide-bamse og lege-dyr. Biscuit siger ikke selv fra, så det har været mit ansvar at lære Beat ikke at mishandle sheltien. Og nu er han ved at forstå budskabet - leg er ok, men det er forbudt at have store totter af sheltie pels i munden hver gang man har passeret Biscuit!

Beats lørdag

Beat har haft et par hårde dage! Jeg har været syg, så aktivitets niveauet har været meget lavt og det er bestemt ikke noget Beat er begejstret for, så han var lettet da jeg stod op til normal tid i morges og oven i købet så ud som om, at jeg var indstillet på at vi skulle lave noget...

Helle kom ved 11 tiden og så skulle vi ellers ud og træne.
Vi lavede et par små træningsvideoer, der nu er på YouTube.
Heelwork her og her!
Og Beat's nyeste 'trick' - han kan nu lave touch på en target plade. Beviset er her! :-)

Vi trænede mest heelwork. Det var en stor udfordring for Beat, at hans bedste ven Helle stod lige ved siden af, og han måtte ikke engang smile sødt til hende, når han gik forbi.






Beat elsker trække-legetøj, så det er en go' belønning mellem øvelserne.




Efter træningen skulle Helle og jeg lige have styr på verdens-situationen. Og hundene skulle hygge :-)


Da Helle kørte var Beat klar til en lille lur...


Der dog ikke varede ret længe... Øv - sovende hvalpe er nu søde! :-)
Men Beat fik lov til at underholde sig selv lidt og derefter var det spisetid, en tur i haven og nu ligger alle hundene og sover efter en dejlig dag.



Så shhhhh - det er strengt forbudt at tale, bevæge sig eller noget andet, der kan vække hvalpen :-D