Hero vokser og vokser - han vejer nu på den anden side af 10 kilo. Han har været til hvalpetræning for første gang (knæ operationen + div. weekend aktiviteter udsatte starten noget) og tacklede det super flot. Jeg startede med at klikke hver gang han så op på mig eller tog kontakt til mig og ret hurtigt ignorerede han alt det andet på pladsen og fokuserede på hvad jeg gjorde.
Han var lidt forsigtig overfor de andre hvalpe, men da han lige havde set alle de andre racer án, så ville han gerne lege med dem. Alt i alt en succesfuld træningsdebut på DKK kreds 2s træningsplads. Det var også der Beat gik til hvalpemotivation og det er et godt sted.
De andre hunde accepterer efterhånden, at Hero nu er en del af flokken.
|
Biscuit har det lidt hårdt, for Hero vil meget gerne vise ham sin kærlighed, men han er allerede 2 kilo tungere end Biscuit og hans kærlighedserklæringer kan være ret overvældende. Jeg har før måttet redde sheltien ud fra en hæk, som Hero havde mast ham ind i, i et forsøg på at komme til at slikke ham i mundvigene, så vi er nødt til at lave lidt husregler for samvær med hunde af mindre racer. Vi arbejder pt. på at forklarer Hero, at når Biscuit løber ind under skrivebordet, så skal man stoppe med at kysse ham og lade ham være i fred. Der er også en regel der hedder, at når sheltien sover, må man ikke vække den med et stort smæk-kys. Biscuit er en sød og social lille fyr og han har rigtig gerne lege, men tit ender legen med at han er Heros legedyr og så bliver han forståeligt nok sur - desværre har Hero ikke rigtigt respekt for ham - han er simpelthen ikke stor nok til at 'skære igennem' overfor hvalpen, så det er mig, der skal styre deres samvær - så det gør jeg.
Det er iøvrigt Hero's egen pote, der bliver holdt hen foran hans øjne på billedet! |
|
Beat har selv sat grænser for hvad han vil være med til og det respekterer Hero. |
|
Hero forguder Whisper!
Han opsøger ham flere gange om dagen bare for at sidde og kigge hengivent op på ham og hver gang han har været væk fra flokken og kommer tilbage, så skal han lige over og kigge til Whisper. Whisper gengælder ikke helt hvalpens følelser, men det meste af tiden ignorere han ham bare og når det bliver for meget, knurrer han lidt. Hero er meget respektfuld over for Whisper. |
Og Ups - tast fejl på computeren... Hero er 15 uger gammel på denne video - ikke 16 som der står i starten. Ikke at det betyder så meget, for han når nok ikke at lærer meget mere på den næste uges tid...
1 kommentar:
Hmmm, det lyder som om hvalpen skal møde onkel Zimba igen.....tror godt han kan lære den lidt om respekt for mindre hunde;oP
Send en kommentar