lørdag den 27. november 2010

En travl uge med en hurtigt-voksende hvalp.

Hero vokser og er ved at være en stor dreng. Men hans hoved er stadig ret stort i forhold til kroppen, så der er nok lang vej igen... for jeg formoder jo, at kroppen kommer til at passe til hovedet en dag.

Den sidste uge har budt på nogen rigtig lange arbejdesdage, men heldigvis kan jeg som regel have Hero med mig, så han ikke skal være alene hjemme.

Sommetider er Hero heldig, at min kollegas Jack Russel hvalp Bodil kommer med på arbejde.

Elegant fyr :o)

Sådan ser kontorgulvet ud, når Hero har været i sving!

Og når gulvet på kontoret ser ud som om, at en eller anden har tømt makuleringsmaskinen ud over det hele, så skal der jo ryddes op... Ikke nemt, for Hero er besat af at jage kosten. Selv når den ligger og ikke bliver brugt, hænger han fast i den!

Beat nøjedes trods alt med at stjæle de sko, som jeg ikke havde på!!!!

Og hvad laver den her sko i hans mund?????

Den første sne

Zoooooom!
Løbetur sammen med Cookie, Beat, Doggie og søster Jazz

Hero har fået en større hundekurv, men åbenbart er baby-kurven den bedste og lige bortset fra hovedet og det ene forben, så kan han jo også næsten være der :o)

tirsdag den 16. november 2010

Hero - 16 uger gammel


Så er Hero blevet 16½ uge gammel og træningen skrider godt frem. Han elsker øvelser, hvor han kan få lov til at bevæge sig og han er enormt intens i sin arbejdsstil. Han giver virkelig 100% i hver eneste lille zig zag. Det er enormt sjovt at arbejde med ham. Stillestående øvelser eller øvelser, der kræver lidt mere koncentration irriterer ham - han vil have gang i den. Jeg håber, at hans tålmodighed bliver bedre med alderen. Lige nu nyder og 'dyrker' jeg bare de ting han er rigtig god til. Så længe han er så ung, gælder det om at styrke arbejdsglæden og motivationen, så kan vi øge kravene til koncentration og fokus senere, når han bliver lidt mere moden.

Min største bekymring lige nu er, at der er begyndt at komme lidt for meget lyd på. Jo gladere han er for en øvelse, jo mere knurrer han, når han laver dem. Ups! Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal tackle det, fordi han er så ung endnu. Jeg har ikke lyst til at stoppe ham i noget. Jeg tror, at jeg må forsøge kun at klikke for og belønne øvelser uden lyd, men det er svært, for klikket kommer ofte når han er i gang med bevægelsen og lyden først når han er ved at afslutte den, så det ender rigtig tit med, at klik og knur kommer på præcis samme tid. Ups igen!

torsdag den 11. november 2010

Mito og Guiletta

Hero og Jazz er snart 16 uger gamle - dvs. at det er 8 uger siden vi hentede dem og så deres deres to søskende Mito og Guiletta, som opdrætteren selv beholdte, for sidste gang, så det var rigtig spændende, da der i dag tikkede en mail ind fra Littlethorn Border Collies i England med dug-friske fotos.

Hold da op, hvor er de lækre de to hvalpe. Mito minder mere om Hero nu, end han gjorde da vi hentede hvalpene. Den gang virkede Mito meget tung i forhold til Hero, men det gør han ikke mere.
Guiletta er lige så yndig som hun var, da hun var 8 uger gammel - en rigtig feminin lille tæve hvalp.

Mito

Guiletta

tirsdag den 9. november 2010

Hero, 15 uger gammel

Hero vokser og vokser - han vejer nu på den anden side af 10 kilo. Han har været til hvalpetræning for første gang (knæ operationen + div. weekend aktiviteter udsatte starten noget) og tacklede det super flot. Jeg startede med at klikke hver gang han så op på mig eller tog kontakt til mig og ret hurtigt ignorerede han alt det andet på pladsen og fokuserede på hvad jeg gjorde.
Han var lidt forsigtig overfor de andre hvalpe, men da han lige havde set alle de andre racer án, så ville han gerne lege med dem. Alt i alt en succesfuld træningsdebut på DKK kreds 2s træningsplads. Det var også der Beat gik til hvalpemotivation og det er et godt sted.

De andre hunde accepterer efterhånden, at Hero nu er en del af flokken.


Biscuit har det lidt hårdt, for Hero vil meget gerne vise ham sin kærlighed, men han er allerede 2 kilo tungere end Biscuit og hans kærlighedserklæringer kan være ret overvældende. Jeg har før måttet redde sheltien ud fra en hæk, som Hero havde mast ham ind i, i et forsøg på at komme til at slikke ham i mundvigene, så vi er nødt til at lave lidt husregler for samvær med hunde af mindre racer. Vi arbejder pt. på at forklarer Hero, at når Biscuit løber ind under skrivebordet, så skal man stoppe med at kysse ham og lade ham være i fred. Der er også en regel der hedder, at når sheltien sover, må man ikke vække den med et stort smæk-kys. Biscuit er en sød og social lille fyr og han har rigtig gerne lege, men tit ender legen med at han er Heros legedyr og så bliver han forståeligt nok sur - desværre har Hero ikke rigtigt respekt for ham - han er simpelthen ikke stor nok til at 'skære igennem' overfor hvalpen, så det er mig, der skal styre deres samvær - så det gør jeg.
Det er iøvrigt Hero's egen pote, der bliver holdt hen foran hans øjne på billedet! 

Beat har selv sat grænser for hvad han vil være med til og det respekterer Hero.

Hero forguder Whisper!
Han opsøger ham flere gange om dagen bare for at sidde og kigge hengivent op på ham og hver gang han har været væk fra flokken og kommer tilbage, så skal han lige over og kigge til Whisper. Whisper gengælder ikke helt hvalpens følelser, men det meste af tiden ignorere han ham bare og når det bliver for meget, knurrer han lidt. Hero er meget respektfuld over for Whisper.

Og Ups - tast fejl på computeren... Hero er 15 uger gammel på denne video - ikke 16 som der står i starten. Ikke at det betyder så meget, for han når nok ikke at lærer meget mere på den næste uges tid...

lørdag den 6. november 2010

Beats far

Julie, der ejer Beats far Dug, har lige sendt et par nye billeder af ham... De er fra The Kennel Club Working Trial Championships (det engelske mesterskab) i oktober, hvor Dug arbejde for første gang efter en lang pause pga. en skade. Han arbejdede super godt og blev nr. 5, men bedst af alt var det, at der ikke var nogen tegn på skavanker eller skade!

Længdespring

Højdespring

Dugs udtryk minder helt vildt om Beat på det her billede :o)