Sorø Sø er frosset og erklæret sikker at gå på... Eller det var den ihvertfald inden tø-vejret satte ind. Det sker ikke så tit, at man kan gå på søen, så det skulle Helle selvfølgelig prøve. Vi diskuterede faktisk, om det var et problem, at det har tøet, men blev enige om, at frosten har varet i ugevis efter at isen blev 'frigivet' og det har kun tøet i et par dage, så isen måtte have været væsentlig tykkere end den behøvede være, for at være sikker at færdes på og det ville et par enkelte dages tø ikke smelte.
Vi blev lidt bekymrede, da vi kom ud på isen og så at vores 10 - 15 cms dybe fodaftryk fyltes med vand, men vi hoppede lidt og konstaterede, at isen hverken knirkede eller gav efter og så gik vi der ud af.
Det gik faktisk rigtig fint og vi glemte ret hurtigt at være bekymrede... Mmmm lige indtil ca. 20 meter før vi var i land og jeg trådte gennem isen, knækkede en ordentlig isflage af og stod i vand til over støvlekanten... Ok, jeg var faktisk ikke i livsfare... Min fod var godt nok ca. 30 cm. under vand, men jeg havde fodfæste på is længere nede i søen, men rart var det alligevel ikke og jeg var meget meget forsigtig med ikke at knække mere is af, da jeg skulle op ad hullet igen.
Nu tænker I nok alle sammen "Phew, det var godt at Helle var der, så hun kunne redde dig op på land igen", men nope! Helle hørte mit "FUCK!", så isen knække og fløj 10 meter i den modsatte retninge! Så kom hun godt nok listende 2 små skridt nærmere, da hun opdagede, at jeg ikke forsvandt ned i dybet, men som jeg prøvede at forklare hende senere, så er 2 små skridt altså ikke en heltegerning, når man først er sprunget 20 skridt længere væk!!!!!
Ahhh ja - tilbage til bilerne med en våd fod, men ellers i god behold og fint humør... Helles bil holdt der, hvor jeg var kørt ind og jeg var nødt til at flytte mig, for at hun kunne komme ud, så der var kun en vej ud og der så sneen ret dyb ud... Men Hey - vi havde været på 'dybt vand' før den dag, så hvorfor ikke igen... Vi kastede os ud i sne-masserne... og kørte fast! Men denne gang kom Helle mig faktisk til undsætning og skubbede mig fri :o).
Hjemme i varmen - tørre strømper på, frokost, kaffe, DVD film og kanel-snegle.
Især kanel-sneglene var et hit hos hundeflokken og stakkels Helle havde det ikke nemt... Men... He he he.... Jeg kom hende ikke til undsætning... Hun måtte selv grave sig ud af flokken af tiggende hunde!
Meget sulten!
Det er Beat også...
Det ser ikke ud til, at Helle kan vinde den her kamp...
Det er Beat også...
Det ser ikke ud til, at Helle kan vinde den her kamp...
Øjjj Robbie trænger til en kanel-snegl!
Men det er der også mange andre der gør...
Beat på skødet at Helle og Whisper prøver at komme forbi Cookie, så han også kan komme op på skødet af Helle.
Nårh Lille Beat
Det lykkedes for Whisper at komme til.
Her er det Robbie
Selv Beat kan blive træt...
Doggie
Mmmm, 'Pigen der legede med ilden', skal jeg nok se igen. En hel del af historien forsvandt bag logrende hundehaler og kanelsnegle, men det var super hyggeligt.
Tak til Helle, Hazyland flokken, Doggie og Cookie for en rigtig sjov dag.
PS. Jeg ved ikke om vi rent faktisk var i nogen større fare på Sorø Sø i går, for åbenbart kunne man køre bil på Ringkøbing Fjord samme dag!
1 kommentar:
Herlig skjønne bilder og meget trivelig beskrivelse av en hyggelig dag! Kanskje bra at ikke absolutt hvert minutt av dagen dreier seg om HTM?
Send en kommentar