torsdag den 7. januar 2010

Hundeskove


Jeg går normalt ikke ture i hundeskove, men min mor er i øjeblikket indlagt på Næstved Sygehus og når jeg nu alligevel skulle til Næstved for at besøge hende, så kunne jeg jo... Det var jo stadig formiddag, så der kunne vel ikke være så mange andre, der var ude at gå tur.

Der var ikke ret mange andre, men de to jeg mødte, var desværre nok til, at jeg endnu engang fik bekræftet mine fordomme mod hundeskove.

Som jeg ser det, er formålet med en hundeskov, at man helt lovligt og uden risiko for at skade vildtet i skoven, kan gå med sin hund uden snor... Man går der ikke nødvendigvis fordi man gerne vil have, at ens hunde hilser på fremmede hunde eller skal ud og lege. Man vil bare gerne, med god samvittighed, kunne gå med den uden snor.

Tilsyneladende mener alle andre, at man - hvis man færdes i en hundeskov - også skal påtvinges andre hunde og deres ejeres selskab. Hundene og jeg var alene i hundeskoven da jeg kom og vi begav os ud på første runde. Hundene nød det - mange nye dufte og et nyt område at undersøge. Der er ikke langt rundt, men der er flere stier at vælge imellem, så man kan godt gå en ok tur.

Da vi kom forbi indgangen og begav os ind på en ny sti, så vi en gravhund, der begyndte at gå modsat vej rundt. Fint nok - skoven var stor nok til os alle... Kort efter indhentede gravhunden os imidlertid bagfra. Den var vendt om og gik nu samme vej som os. Dens ejer kom halsende efter og forklarede, at de plejede at gå den anden vej rundt, men hendes hund havde fået øje på mine hunde og var løbet efter os og så kunne hun jo lige så godt følge med.

Ok... Heldvis var det en sød lille gravhunde-han og der var ingen problemer med den og mine hunde. Dens ejer slog følge med mig og underholdt mig med div. mindre positive oplevelser fra en hundeskov i Roskilde, hvor folk bare gik tur og ikke mødtes for at lade hundene lege... Mmmm ja, jeg forsøgte at forklare, at jeg egentlig også bare gerne ville gå tur og at mine hunde fik deres sociale behov dækket andre steder, men gravhundeejeren hørte nogenlunde lige så godt efter som hendes hund, så det sivede ikke rigtigt ind.

Da vi atter nærmede os indgangen, blev vi mødt af en ung hanhund af muskel/kamphunde-type. Ok, jeg prøver på ikke at være hysterisk, men hunden var alene uden ejere og jeg har en lille sheltie at passe på. Og jeg ser også TV og læser avis...

Hunden så imidlertid ganske ung ud og virkede ok, så jeg slog koldt vand i blodet og fortsatte 100 meter længere frem, hvor vi fandt det unge par, der ejede den. Gravhunden damen hilste på dem og kommenterede hvor stor muskelhunden var blevet siden sidst. Phew, jeg havde haft ret. Det var bare en stor hvalp.

Jeg blev noget mindre begejstret da jeg hørte teenage-ejerens stolte svar 'Den har ellers været på en tæve for første gang'!
Vi fik skam alle detaljerne om parringen og hvordan de hang sammen og stod med 'røven til hinanden' (Charmerende!).

Muskel-hunde hannen havde parret en labrador tæve! Et helt kuld hvalpe, der bliver solgt som labradorblandinger til intetanende børne-familier og vokser op til at blive store, stærke kamphunde-blandinger. Skønt!!!!

Mindre end 10 minutter efter det første møde, havde den halvvoksne muskelhund været efter både Biscuit og Robbie og jeg valgte at trække ned mod udgangen inden det for alvor gik galt...

På vej videre mod sygehuset, kunne jeg ikke lade være med at spekulerer på, hvorfor det er blevet sådan med hundeskovene. Det var jo bare ment som en del af skoven, hvor man måtte slippe hunden løs, men det har udviklet sig til et sted, hvor samtlige regler for god tone mellem hunde-ejere træder ud af kraft. Der er da ingen andre steder i samfundet, hvor man bare går ud fra, at de hunde man møder er venlig og har lyst til at hilse på andre hunde.

Heldigvis er mine hunde fine med andre hunde, men hvordan kan en dame finde på, uden skrubler at lade sin lille gravhund løbe midt ind i en flok at store Border Collie hanhunde? Og hvordan kan ejerne af en muskelhund finde på, at lade den løbe løs 100 m fra sig uden visuel eller nogen anden form for kontakt?

Det varer nok længe inden Hazyland flokken igen vælger at gå tur i en hundeskov.


4 kommentarer:

Berit Bilde sagde ...

Jeg kunne bare ikke være mere enig med dig i din betragtning om hundeskove.

Jeg forstår heller ikke, hvordan det er blevet sådan, at folk føler at deres hunde har RET til at snakke med alle hunde.

Mine hunde bliver også socialt stimuleret andre steder, og jeg vil gerne selv godkende, hvem de skal hilse på.

Så jeg fravælger også ofte de etablerede fritløbsområder.

Helle sagde ...

Det er en af grundende til at vi ALDRIG sætter vores fødder i hundeskove!!

Godt at dine hunde er så fornuftige og at i gik hurtigt derfra inden det måske var gået galt.

Janne Litgov sagde ...

Jeg tror der er meget forskel på hundeskovene. De der meget små indhegnede områder tror jeg folk har en ide om er det samme som at slippe sin hund løs i haven - de kan bare rende frit. Og det et jo ikke ideen efter min mening.

Den hundeskov hvor vi går næsten hver dag er ikke indhegnet og egentlig er det bare halvdelen af en skov hvor man må gå med dem løse.

Her går vi da næsten uden problemer og mine får ikke lov til at hilse på hvem som og slet ikke på kamphunde. Og det har da fungeret fint indtil nu. Nogle folk mødes dernede for at deres hunde kan løbe og lege sammen, men det er de jo enige om at deres hunde skal og vi andre kan sagtens gå forbi uden problemer.

Bluedog sagde ...

Sidst jeg fik forvildet mig ind i en hundeskov havde jeg også en dårlig oplevelse.
Der kommer en stor hund, men stive ben og rejste børster hen i mod os og ejeren er en prik ude i horisonten.....jeg kalder mine hunde til mig, tager snor på dem og forsøger at undgå den, tilsyneladende, sure hund. Det kæmper jeg så med indtil ejeren når frem (hun havde ikke travlt!) Hun kiggede måbende på mig og sagde: "Den gør altså ikke noget", som om jeg var idiot. Hunden løber rundt om os, knurrende, med rejste børster og jeg siger; "Men jeg er utryg ved din hund, den er meget voldsom og virker bestemt ikke fredelig!!"
Hvortil damen siger; "Hvorfor går du så i en hundeskov!!??"

Og hvad kan man så sige til det??

Det er en pest at man skal påtvinges andres hunde og jeg ender tit med at forlade en hundeskov med forhøjet blodtryk, så vi holder os også helst væk;o)