Mormor

Min mormor døde, da jeg var teenager og inden da, så vi hende egentlig ikke ret tit. Vi boede i Fredericia i en kort periode og min mormor boede i Middelfart, så i den tid, formoder jeg, at vi så hende lidt oftere. Jeg husker i hvertfald, at jeg overnattede hos hende og at hun fik en kat... Men ellers voksede jeg op i Island og på Grønland og bedsteforældre var kun nogen man så, når de enten kom på besøg hos os eller vi var på ferie i Danmark.

Jeg har kun vage minder om min mormor. Jeg husker en hvidhåret dame, jeg husker hvordan hendes lejlighed var indrettet og jeg husker en stor metal-bil, som jeg legede med, når jeg besøgte hende. Tanken om hende fylder mig med varme. Jeg husker, at jeg holdt af hende og at hun fik mig til at føle mig elsket.

Jeg er i Middelfart i dag, til sidste del af min Konflikt Coach uddannelse. Jeg ankom tidligt i morges og kørte gennem byen en lidt anden vej end de andre gange jeg har været her og pludselig så jeg dette gamle vandtårn midt i et lyskryds!

KAPOW!!!! SMAK!!!! BANG!!! Jeg rejste 30 år tilbage i tiden!!!!
Da jeg var barn og vi skulle besøge min mormor, føltes rejsen dertil altid uendelig lang. Vi kørte og kørte og kørte og jeg glædede mig så meget til at se hende og når vi så dette vandtårn, så var vi der... Blot et enkelt sving mere inden vi drejde ned ad Sixtusvænget, hvor hun boede...

Jeg var nødt til at fortsætte videre til Hindsgavl Slot, hvor mit kursus blev afholdt. Jeg skulle nå at gå med hundene inden kurset startede. Derefter blev jeg grebet af den helt fantastiske undervisning og da vi var færdige, skulle hundene ud på endnu en tur på stranden.

Men lidt over 5 kørte jeg tilbage til vandtårnet. Jeg skulle lige se det igen - og mindes... Jeg kørte også lidt videre, for at se om det jeg mente at kunne huske var korrekt og joh det var det. Lige rundt om hjørnet fandt jeg Sixtusvænget og de flade huse, som jeg husker, at min mormor boede i.

Ældre mennesker i dag er ængstelige (og det er mange unge vel egentlig også) og jeg tror, at en del af beboerne fandt det bekymrende, at jeg gik rundt med mit kamera og tog billeder af deres vej og hjem... Men det kunne selvfølgelig heller ikke vide, at jeg var på en rejse 30 år tilbage i tiden og på en vandring langs 'Memory Lane'.

Hundene og jeg nyder nu en stille aften på vore B&B. Alle sover - det har været en god dag, men oplevelser for 2- og 4 benede. Jeg tror også, at jeg snart skal i seng.

Beat elsker at rulle sig på tæpper - selv en lille dør-måtte kan bruges til et godt rul.

Godnat - sov godt derude.