Så cyklen er kommet frem og Beat har nu nået en alder, hvor hans knogler og led er stærke nok til længere traveture, så i dag var den store dag, hvor han skulle lære at løbe ved siden af cyklen. Det gik rigtig fint. Han var lidt usikker i begyndelsen og forsøgte at springe op ad mig, men han forstod hurtigt, at det blot drejer sig om at trave derud af og da Beat elsker at løbe, var det glimrende med ham. Han var vild med det!
Da alle hundene havde været ude på en god travetur enkeltvis eller i par, gik turen til Næstved for at besøge min mor, der lige er kommet hjem fra sygehuset.
Biscuit i bilen på vej til Næstved
Min mor mente, at hun har det godt nok til at få Bridie hjem, så da vi andre satte kurs mod Sorø, blev Bridie i Næstved. Det var lidt trist at sige farvel til hende, hun har været hos i næsten 2 måneder og der er meget stille her hjemme uden hende. Der manglede også en hund da jeg skulle gøre madskålene klar med aftensmad...
-Men det er jo dejligt, at min mor har overskud nok til at have hende hjemme :o).
Farvel lille Bridie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar