Jeg havde fri fra arbejde kl. 22 i går aftes og var hjemme ½ time senere. Gav hundene mad, hyggede med dem og vi gik en lille tur. Der skulle også lige være tid til at læse mail og... Mmmm, massere af ting, der lige skulle ordnes, så det blev ret sent inden vi gik i seng.
Kl. 6 i morgens 'tabte' Beat for første gang sit legetøjs-får ned lige midt i mit sovende ansigt! Og så sov det ikke mere!
Beat bliver ret klodset, når han vågner tidligt om morgenen. Det er lige som om, at hans kæber er ude af stand til at holde fast og alting smutter ud af munden på ham - Og pudsigt nok rammer det ofte ned i området omkring min hovedpude.
Da først vi havde vist tegn på liv, havde Beat store planer for hvad vi kunne bruge tiden til. Jeg var nu mere stemt for at få en stille og rolig morgen, med fred og ro til at vågne op...
Og så kl. lidt i 8, da jeg var lys-vågen og mit humør endelig var ved at nærme sig et niveau, hvor jeg kunne forholde mig til Beats fjollerier og rent faktisk kunne huske hvorfor det er, at jeg finder ham bedårende og helt uimodståelig... Så krøllede han sig sammen ved mine fødder og tog sig en god lang lur.
"Mission Accomplished! Familien er oppe! Nu kan jeg godt ta' mig en morfar!"
Suk!
Man skal have en veludviklet humoristisk sans for at dele hjem med den sort/hvide med de fjollede ører!
Nyt år - ny blog!
-
2012 starter med en ny dog dancing dagbog. Fremover kan I følge med i
Hazyland dansernes liv og oplevelser i den nye dog dancing dagbog! Klik her!
Denne bl...
12 år siden
1 kommentar:
He he jeg kan da godt forstå at Beat fik brug for en lur hvis han skulle bruge næsten 2 timer på at få dig op i gear. Phew det må have været hårdt for den lille fyr!!
Send en kommentar