
Kl. 6 i morgens 'tabte' Beat for første gang sit legetøjs-får ned lige midt i mit sovende ansigt! Og så sov det ikke mere!
Beat bliver ret klodset, når han vågner tidligt om morgenen. Det er lige som om, at hans kæber er ude af stand til at holde fast og alting smutter ud af munden på ham - Og pudsigt nok rammer det ofte ned i området omkring min hovedpude.
Da først vi havde vist tegn på liv, havde Beat store planer for hvad vi kunne bruge tiden til. Jeg var nu mere stemt for at få en stille og rolig morgen, med fred og ro til at vågne op...
Og så kl. lidt i 8, da jeg var lys-vågen og mit humør endelig var ved at nærme sig et niveau, hvor jeg kunne forholde mig til Beats fjollerier og rent faktisk kunne huske hvorfor det er, at jeg finder ham bedårende og helt uimodståelig... Så krøllede han sig sammen ved mine fødder og tog sig en god lang lur.
"Mission Accomplished! Familien er oppe! Nu kan jeg godt ta' mig en morfar!"
Suk!
Man skal have en veludviklet humoristisk sans for at dele hjem med den sort/hvide med de fjollede ører!