Hero holde øje med, at alle videobåndene bliver spillet ordentligt over!
Det er lidt vemodigt at se disse gamle videoer, men samtidigt dejligt...
Skønne minder, der samtidig prikker lidt til savnet.
I denne video er det Ria, Kiri, Hazy, Robbie, Whipser, Nalle, Easy og Ea, der hygger sig ved vandet. Af alle disse hunde, er det kun Whisper, der stadig lever.
Og starten af Rias agility karriere...
Fantastiske, dejlige Ria. Hun var sådan en hund, som jeg altid vil drømme om at få igen. Lydig, lærenem, ivrig efter at behage, 100% nervefast og altid 110% motiveret. Hun ydede altid mere end man bad om.
Så er jeg ved at være i bund med stakken af gamle videobånd, der skulle spilles over på DVD.
I dag er det bla. div. mental tests, der er blevet spillet over og nu også gemt på YouTube.
Skønne, ivrige Ria legede sig gennem sin mental beskrivelse (danske):
Hazy er både mentalt testet i Danmark (mental beskrivelse) og i Sverige og i begge tests viste hun sig at være super nervefast! Her er hun i den svenske test, som hun bestod med glans i 1998, da hun var 1½ år gammel:
Kiri bestod også den svenske mental test i 1998:
Og det samme gjorde Robbies halvbror Foggy (Whenway Smokey Joe):
Så er vi ved at være i bund med alle de gamle videoer, som jeg har uploaded til YouTube, så de er gemt for eftertiden.
Først er der Hazys LP1 prøve. Den er fra 1998, så den er efter de gamle regler.
Kiris LP2 prøver er fra 1997 og 98, så de er også efter de gamle regler, hvor hunden f.eks. skulle 2 x heelwork. Først lineføring, hvor handleren selv gik programmet og derefter et fri ved fod program, som dommeren dirigerede. Jeg har uploadet 2 af Kiris prøver.
Og så er der et par videoer, som intet har med konkurrencer at gøre. Trods alt er langt det meste af livet med hundene jo hverdag og samvær.
Kiri sammen med de to marsvin, som jeg havde den gang. Kiri var så glad for marsvinene og nussede og pussede om dem :-)
Og den sidste lille video er Paw, Kiri og Hazy, der leger i haven sammen med genboens corgi Viktor. Denne video må være fra 1997 - 98, for Hazy ser ret ung ud og hun er født i 1997 og Paw ser endnu ikke gammel ud og han døde i 2000 som en gammel, slidt mand. Det bærer han slet ikke præg af på den her video, så den må være fra et godt stykke tid før 2000.
Jeg har netop fået spillet nogen af mine gamle VHS bånd over på DVD. Det har været fantastisk, at gense mange af de gamle hunde, som jeg har lært så meget af og noget af det jeg har lavet med dem, vil jer gerne dele med jer. Nyd denne lille rejse ned af min Memory Lane.
Min første hund var en schæferhund ved navn Paw. Her løber han agility i et indslag på TV2 Øst.
Og her træner han lidt lydighed hjemme i baghaven:
Og Kiri... det var med hende, at jeg tog de første skridt ind i den fantastiske verden af musik og dans, som nu er så stor en del af mit liv. Og her sker det... min allerførste HTM performance nogensinde - i 1998 :-)
Og et par år senere i 2001 på Vilhelmsborg ved World Cup Finalerne i dressur ridning. Konge familien var til stede!!!
Og Hazy - en LP3 prøve fra 1998. Hun var ca. 1½ år den gang og det var efter de gamle LP regler, hvor der var 6 felter til fremadsendelse og apport af ukendt genstand. Her ser det ud til at være en ske, de skulle hente.
I dag er det præcist 1 år siden at Hazy gik til de evige jagtmarker og Hazyland flokkken har absolut sørget for at ære hendes minde. De har virkelig gjort en indsats for at leve dagen i hendes ånd!
Det startede i morges... Jeg hørte skramlen fra køkkenet og gik ud for at se, hvad der foregik... Der stod Biscuit! Oppe på køkkenbordet, hvor han ledte efter madrester! Jeg bad ham høfligt men bestemt om at hoppe ned... hvilket han også gjorde, men med en gnaven grumlen. Nu er sheltier jo ualmindelig bedårende og de kan slippe afsted med meget, så jeg kaldte på ham og bad ham springe op til mig. Det gjorde han - for med endnu en utilfreds grumlen at nappe mig i næsen!!! Jeg sværger, at jeg kunne høre Hazy fnise oppe fra sin sky!
Til aften... gamle fornuftige, men altid sultne Robbie begyndte at lave 'jeg-skal-brække-mig-lyde'. Og så brækkede han sig... En million stykker plastic pose - den plastic pose, som jeg havde haft lækkert oksekød i da vi trænede!!!
Igen kunne jeg høre Hazy heppe oppe fra sin himmel... Hun hujede: 'Hvis man er nødt til at æde plastic posen for at få det sidst kød med, så er det det man gør!!!!'
Det bedste Beat kunne finde på var at brække lidt af aftensmaden op, men det var ikke helt i Hazys ånd. Hun kunne spise hvad som helst i enorme mængder uden at blive dårlige. Hendes menu har gennem tiden bestået af 2½ kilo hundemad fortærret på ca. 15 minutter, 2 kilo æbler, 1 kilo rå grødris, en flaske læderolie, 2 kilo sukker, 500 gram ægte hollandsk kakao, 1 stor plade Marabou chokolade... og adskellige andre stjålne foder-emner, der bestemt ikke står på listen over anbefalet føde til hunde.
Nu er vi på vej i seng... efter en dag med mange smil - om end lidt triste - ved tanken om min dejlig Hazy og alle de gale streger hun fandt på gennem sit 12 år lange liv. Hazy er savnet - det var en ære og en glæde at være en del af hendes liv. For det var hendes liv og hun gjorde med det præcist som det passede hende. Hun var en personlighed ud over det sædvanlig.
Det er i dag et år siden, at Hazy drog til de evige jagt-marker. Jeg savner hende utrolig meget - både fordi hun gav stabilitet i min flok, men også fordi hun udstrålede en ro og balance, der beroligede mig, når livet indimellm gik lidt for stærkt. Hun var en helt unique hund med en kæmpe personlighed.
Hazy var en stjerne - ikke på dansegulvet, som mange af de andre, men i livet.
Jeg fik en fødselsdagsgave fra min australske veninde Kym i dag og WOW! Sikke en gave. Den gave mig en klump i halsen. Et halssmykke med et af mine favoritbilleder af Hazy printet ind i metallet. Det var svært at tage billeder af det, men i virkeligheden er det rigtig rigtig fint og jeg er meget glad for det.
Jeg kan slet ikke forstå at man kan savne en hund så meget. Hun var i virkeligheden en rigtig irriterende hund, der altid gjorde præcis som det passede hende. Hvorfor savner jeg at blive skubbet ned fra sofaen når jeg prøver at slappe af eller at få et højt vuf lige ind i øret, når jeg sidder med en kop kaffe, så kaffen flyver ud over det hele? Hvordan kan det virke helt uoverskueligt aldrig mere at skulle diskuterer med hende for at få hende hen i nærheden af det bur, som jeg havde tænk mig, at hun skulle sidde i og aldrig mere at skulle lave aftensmad to gange fordi Hazy har stjålet den første portion?
12 år er jo ingen alder for en hund. Jeg troede at Hazy var så stærk, at hun aldrig ville dø. Jeg har altid troet at hun ville leve til hun var 27 og være en pest hver eneste dag af hendes liv.
Hazy bestemte selv over sit liv. Jeg hentede min første Border Collie hjem med store drømme om agility og lydighed på top plan. Hazy havde andre planer. Jeg tror aldrig at hun har bevæget sig rundt på en agilitybane i højere tempo end trav og hun blev først lydighedschampion da jeg lovede hende, at jeg aldrig ville tage hende til flere prøver, hvis bare hun blev champion.
På trods af det, har jeg lært så meget af hende. Og hun var en fast klippe i min hundeflok og i mit liv. Der var intet der kunne ryste hende og når jeg synes at jorden engang imellem begyndte at skælve lidt for meget under mig, skulle jeg bare se på hende og hendes ro smittede øjeblikketligt af på mig.
Men alderen sætter sit præg, selv på personligheder som Hazy. Gennem den sidste måneds tid eller to, har der været tegn. Små ændringer i hendes personlighed. Hun begyndte at blive lidt senil og hun blev mere afhængig af mig. Forholdet vendte og jeg blev klippen i hendes liv. Jeg forsøgte at tilbringe så meget tid sammen med hende som muligt, fordi jeg fornemmede at det var vigtigt for hende.
De sidste dage gik vi nogle lange ture og Hazy havde det godt og nød det.
Og så i går morges skete det, som jeg vidste var på vej. Hazy hostede en del i løbet af natten og hun var meget stille om morgenen. Hun var ude og tisse og kom også da jeg kaldte ude fra køkkenet for at lade hende slikke en tallerken. Men hun lagde sig ned for at slikke den. Og på vej tilbage til sofaen stod hun stille og fik en rystetur. Jeg lagde hende op på sofaen og kort tid senere kom Helle. Vi skulle have trænet sammen. Hazy løb ud for at hilse på hende, men faldt om inden hun nåede helt derud. Der var ingen der skubbede til hende - benene kunne bare ikke bære hende mere.
Vi kørte til vagt-dyrlægen i Rude, hvor Hazy og jeg sagde farvel for sidste gang.
Min klippe, min første Border Collie, min første Champion og min ven gennem 12 år er rejst til de evige jagtmarker. God rejse kære Hazy.
Helle, tusind tak fordi du tog med mig til Rude og tusind tak til Rude Dyreklinik fordi det sidste farvel blev så roligt og værdigt. Hele Hazys liv var fyldt med værdighed og det var hendes afslutning også.
Og Johanna - en kæmpe tak for at du lod Hazy blive en del af mit liv. Jeg får aldrig nogenside en hund som hende igen! Og det er ment på den mest positive måde :´).
Hmmm det var så hvad Beat mente om Årets HTM hund i DKK! Han har spist Whispers rosette! Han behøver da ikke at ødelægge den, selv om han er lidt misundelig på Whisper - han skal da nok få chancen en dag og så må han bare arbejde hårdt, så han kan vinde sin egen. Det prøvede jeg at forklare ham, men han virkede ret uimponeret... Han hoppede bare op og nappede rosetten ud af hånden på mig og stak af med den igen. Med et stort grin om sin sort/hvide Border Collie mule :o).
Og Hazy havde lige 10 minutter i dag hvor hun gik i barndom og fjollede med et stort plys legetøj. Der er ret langt mellem at den gamle dame går i fjolle-mode efterhånden.
Men så var hun også træt bagefter og måtte ha' sig en lur :o)
Hazy har haft en skøn fødselsdag. Hun fejrede den ved at tage med på arbejde og blive forkælet hele dagen og hvis ikke hun har dårlig mave i morgen, oven på at det hun har spist i dag, så er det et mirakel!
Endnu engang tillykke med fødseldagen. Min dejlige, gamle, senile pige :o).
Gamle Hazy fylder 12 år i dag. Hvor blev tiden dog af???? Det kan da ikke være 12 år siden, jeg hentede min første Border Collie hjemme i Johannas køkken! Hazy er blevet en gammel dame, en smule dement tror jeg, men hun er glad og har det godt og det er det afgørende. Stort tillykke med fødselsdagen min pige!
I går startede meget tidligt!!! Kl. 5.00 med en gåtur med hundene og så i bad, pakke og gøre klar, så jeg kunne være i Sorø Hallen kl. 7 og gøre klar til dagens store BCK arrangement med udstilling, lydighed, rally og HTM.
Som medlem af BCKs udstillingsudvalg var mit første program-punkt at undervise i soignering - start kl. 8. Stakkels Robbie måtte være demo-hund og lade sig soignere, så deltagerne kunne se hvor man bør klippe. Han så nu ud til at hygge sig meget godt ;o).
Derefter en times ringtræning med Johanna. Beat gik med i første halvdel og derefter var det tid for, at jeg skulle gøre klar til at bedømmelserne kunne starte.
Dommer Tuula Tammelin havde indvilget i at starte med at forklare hvad hun kigger på når hun dømmer og hvorfor racen ser ud som den gør. Super interessant.
Og så gik bedømmelserne i gang.
Først en Baby og derefter Hvalpe klassen, hanner. Beats klasse. Beat var meget meget artig. Det er altid en overraskelse når det sker. Men han viste sig fra sin mest selv-kontrollerede side... Ingen biden i linen (eller i min rumpe for den sags skyld), ingen hoppen og fuld opmærksomhed på mig. Han stod oven i købet stille engang i mellem...
Tuula Tammelin skrev:
" 6 mdr, meget tillidsful, prima kontakt, nydeligt hoved og udtryk, velbygget helt igennem, lige tilpas benstammer, bevæger sig ubesværet og ivrigt, lavt ansat hale".
Han vandt klassen og gik videre til at konkurrere mod tæve hvalpen og han blev Udstillingens Bedste Hvalp.
Nårh lille Beat :o)
I Åben Klasse tæver handlede jeg Robbies datter Tasja (Stensedals Tasja). Dommeren kunne vældig godt lide hende, men vurderede at hun var for tyk :o(. Hun blev 4. vinder i klassen, men det er nu ikke så skidt, for det var en stærk klasse.
Jeg mødte også Robbies søn Zico. Han er efter Lionheart Bliss og opdrættet af Lis Hedegården. Hans stambogsnavn er Smedegården's Let It Snow.
Og lidt mere familie...
Robbies søn Zanto er far til de næste to unge tæver - de er altså Robbies børnebørn. De fik begge bedømmelsen 'Good' i går.
Kiwi
Joythi
Og Spunk er også et barnebarn. Hans far er også en af Robbies sønner 'Strauss'.
Spunk
De afsluttende konkurrencer i går var super spændende! Robbies engelske barnebarn Doggie (Littlethorn Avensis) viste sig fra sin bedste side og vandt ubesværet sin vej op gennem klasserne. Hun endte med at vinde BIR. WOW! Kæmpe tillykke til hendes ejer Helle Larssen og opdrætter Bob Tunnicliff. Læs mere her!
Doggie
Mens jeg havde travlt i udstillingsringen, var Johanna travlt optaget i Rally ringen. Hun var bla. til prøve med Hazy og bestod Viderekommende klassen for 2. gang. De fik 96 points og blev 3. vindere i klassen. Og det på trods af et styrt over springet. Stakkels Hazy kiggede så intenst op på Johanna, at hun slet ikke så at der var et spring foran hende. Han faldt lige på næsen, men Hazy er en sej tøs. Hun rejste sig, klæbede sig igen op ad Johannas ben og fortsatte som om intet var hændt. Ingen tøven, ingen usikkerhed. Hun rystede sig ikke engang!
Tusind tak til Johanna for indsatsen med Hazys rally. Det er dejligt at se Hazy lave noget igen og det er tydeligt, at hun nyder at komme i ringen med sin opdrætter :o).
Fra kl. 16 var der HTM konkurrencer. Jeg stillede ikke op, men jeg var dommer hele aftenen. Resultaterne fra konkurrencen kan ses her!
I dag var det første dag Whisper var med ude siden han blev syg. Hundenen og kørte til Lille Skensved og besøgte Helle, Doggie, Cookie og Bianca og det var skønt at være hjemmefra og tænke på noget andet end genoptræning. Jeg var faktisk sammen med Whisper uden at analyserer hans mindste bevægelse!!!!
Whisper nød det også! Binaca er hans store kærlighed og hun er også meget forelsket i ham, så selv om vi jævnligt mindede dem om, at Whisper skulle passe på, så flirtede de stort! Whisper så rigtig godt ud og virkede ikke træt, men hormoner kan nok overdøve en del træthed, for da han endelig faldt ned og trak vejret normalt, var han udmattet! Han gik noget bedre på benene da han kom end da han gik og han har sovet uafbrudt siden, men jeg tror han synes at det var det værd! Skønt at være hund og ikke patient for en dag :-).
Yihaaa - min bedste Binaca.
Dagens egentlige formål var at se DVD fra den engelske Crufts Semifinale og selv om vi havde luftet hunde først, så var Beat ihvertfald ikke træt!
Alle er hjælpsomme og vil godt sikre at DVDen kommer godt i afspilleren
Det er jo ikke sært at der kommer ryg-skader engang imellem!!!!! Helle prøver at redde Whisper fra at få en Beat i hovedet. Jeg ved ikke hvad der ser mest skræmmende ud - Beats stilling på et ben eller Helles ansigtsudtryk!
Beat prøvet at lærer HTM. Jeg ville nu ønske at han havde kigget på en anden - den her gøede ret meget i sit program!
Attack! Det er Helle nederst i bunken.
Mmmm, min velopdragne hvalp står da ikke på bordet???? Narjh - det gør han aldrig!
Se - han er jo en ren engel!
Artighed i personificeret form!
Alle hundene tager en slapper. Bemærk især hvor tungt Whisper sover. Jeg tror, at han drømmer om Bianca.
Hazy ZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzz
Robbie er altid lidt asocial. Han lægger sig altid i det fjerneste hjørne.
I går fejrede Border Collie Klubben julen ved det årlige julestævne i Sorø Hallen. Der var udstilling, LP og Rally.
Udstillingsdommer var Patricia Wilkinson fra Kennel Altricia i England.
Beat var tilmeldt baby klassen og det var hans udstillingsdebut. Dommeren skrev: "5 mth old, black and white dog, well constructed, balanced in head, good reach of neck, level topline, movements quite good, but would like a better tail carriage" Very Promising og Bedste Baby.
Lis' Peace (Smedegården's Peace On Earth) fik sit 3. cert og blev Dansk Champion. Stort tillykke til Lis!
Og Johannas Whizz (Pikkupaimenen Chocolate Shake) vandt BIR i en alder af 13 år!!!!! Hun så blændende ud i ringen! Stort tillykke til Johanna og Whizz, der i øvrigt også blev Årets Veteran.
Robbies to børnebørn Doggie og Ruby fik begge Excellent og Doggie vandt sin klasse. Hans andet barnebarn Maggie blev Årets Tæve nr. 3.
Hazy og Johanna var tilmeldt Rally. Det var deres første forsøg i Viderekommende Klassen og de fik 97 points og blev 3. vindere. Robbies søn Paddy blev nr. 4 med 94 points.
Nyt år - ny blog!
-
2012 starter med en ny dog dancing dagbog. Fremover kan I følge med i
Hazyland dansernes liv og oplevelser i den nye dog dancing dagbog! Klik her!
Denne bl...
Spunk
Doggie
