For ca. 3 måneder siden fik jeg
svar fra en MR scanning af mit knæ. Der var ikke noget alvorligt galt - jeg skulle bare have lidt smertestillende og så ville det gå i orden af sig selv. Strålende... Bortset fra at det stadig gjorde for ondt og efter en måneds tid mere blev jeg henvist til en kikkertundersøgelse. I går morges blev jeg indlagt på Ringsted Sygehus. Planen var at de ville undersøge knæet, fixe det de fandt og vupti så ville jeg være fit for fight igen og så god som ny. Hverken røngten eller MR scanning havde jo vist noget, så det var nok bare småting... Mmmm...
Da de kiggede ind i knæet lignede det en butiksrude, der var blevet sparket til så den var smadret, men ikke faldet ud af vinduesrammen. Brusken i den side af knæet hvor jeg blev sparket var helt krakkeleret og det kan ikke fixes. Udsigten er gigtmedicin indtil det ikke længere er nok og så skal der et nyt knæ ind. Ikke opløftende nyt!
I går var en lang dag. Jeg blev udskrevet kl. 4, hvor Ingelise hentede mig. Hun gik en god tur med hundene og derefter blev vi enige om, at hun hellere måtte tage Hero med hjem. Operations såret blødte hele tiden i går eftermiddag og efter en opringning til sygehuset blev jeg dømt til at skulle holde benet helt i ro med noget koldt på såret. Ikke en nem opgave med en 12 ugers hvalp i huset. Så i dag er Hero i Vallensbæk til agility og vi andre keder os helt vildt her hjemme. Og selv om Helle lader til at mene, at jeg futter for meget rundt, så er jeg meget artig og holder mig i ro. Det gør også ret ondt, så det giver sig selv...
Jeg har hoppet (på krykkerne) ned for at åbne have-lågen så hundene kunne snuse lidt rundt på de grønne området og krykkerne er blevet brugt til at cirkle rundt om og springe over - så vi har været lidt ude i det skønne vejr. 15 min. og så var det tilbage på sofane med en ispose på knæet. Men den friske luft hjalp lidt på humøret... Det er ikke fedt at ligge hjemme på sofaen, når man ved at alle andre er til 5 års dog dancing jubilæum i Næstved :o(. Jeg har lidt ondt af mig selv.
 |
| Hundene har taget det rigtig pænt og været meget forsigtige og søde. De fornemmer vist, at jeg ikke er helt fit for fight. Efter vores 'gåtur' har de bare lagt sig til at sove og Beat har holdt med med selskab på sofaen. |
Men mens jeg lå på sofaen og havde ondt af mig selv, kom der strålende nyt fra Finland. Nevada, mor til Robbies finske kuld, har vundet det Finske HTM mesterskab med Robbies program til Variations.
Vi lærte Katja programmet da vi var i Finland tidligere på året, fordi hun gerne ville i gang med HTM, men ikke helt vidste hvordan hun skulle få hul på det. Hvor er det bare super flot! Og jeg er lidt stolt over programmet - det gjorde Robbie til Dansk HTM Champion og nu blev Nevada Finsk Mester med det :o).
