Mobil telefonen

Ugen før Beat fyldte 8 uger og jeg kunne hente ham, var Helle og jeg på Mary Ray Camp i Wales. En eftermiddag efter træningen, kørte vi ud for at se lidt mere af Wales og shoppe lidt. Vi fandt en dyrehandel og selvfølgelig skulle jeg have noget hvalpe-legetøj til min længe ventede hvalp.

Jeg faldt for en blå plys mobil telefon, der lyder som en rigtig telefon, når man trykker på den. Det viste sig at være et godt køb. Beat elsker sin telefon og den har efterhånden holdt i 14 måneder, hvilket er rigtig godt gået af et plys-hunde-legetøj! Den var imidlertid begyndt at bære præg af alder og slid. Vattet stak ud hist og pist og der var gået en lang sygning foran, men tanken om at smide telefonen ud var ikke til at bære, så frem med nål og tråd og nu er telefonen tilbage i sin vante form


Det var hårde 20 minutter for Beat mens hans telefon blev repareret. Han ventede utålmodigt og fulgte nøje med i processen.

Da jeg endelig lagde telefonen fra mig, skyndte Beat sig at snuppe den... Den skulle jo nødigt falde i forkerte poter!

Shhhh ingen ser at jeg snupper den fra bordet... Shhhh...

Et øjebliks uopmærksomhed, var imidlertid nok... Whisper fik fat i telefonen og han nærer ikke samme varme og hengivne følelser for den lille, blå fyr. Han forsøgte brutalt, at bide det ene øje af!

Stakkels telefon og stakkels Beat!
Øjet sidder heldigvis stadig fast og telefonen er tilbage hos sin retmæssige ejer...
Idylen er genoprette...