60 års fødselsdag

I går var det min fars 60 års fødselsdag og hele familien var samlet. Mit efterår har været super travlt og det er evigheder siden jeg har set min søster, svoger og nevø. De bor i Hillerød, så man kommer ikke sådan lige forbi uden at det er planlagt og man har sat dagen af til det :o(.

Men i går mødtes vi og det var dejligt at se min nevø Andreas igen :o).
Han er 3½ år gammel og der sker bare så meget i hans liv lige nu. Han lærer at gøre en masse ting selv og han udvikler sig med turbo-fart!

The Biscuit

For et par dage siden fik jeg en mail fra et af Biscuits børnebørn. Hans ejer havde været lige ved at kalde ham Cookie, så hans navn matched hans bedstefar Biscuits. -Men Biscuit er i virkeligheden slet ikke opkaldt efter en kage. Han er opkaldt efter en advokat fra TV serien Ally McBeal.

Min absolutte favorit TV karakter John Cage er en lille og pudsig, men meget succesfuld advokat, der vinder så godt som alle de sager han fører. Hans kælenavn er 'The Biscuit' og min Biscuit blev opkaldt efter ham, fordi han ville blive 'den lille' i min flok af Border Collier og så håbede jeg, at han ville få lige så meget succes og blive lige så sjov og charmerende som advokaten.

Nåh ja, så er John the Biscuit Cage også god til at danse - men mest til Barry White :o).

Ahhhh

De sidste par måneder har været alt for travle. Der har været konkurrencer, stævne-planlægning, kurser og undervisning i en uendelighed og ud over det, har jeg haft travlt på arbejdet. Der har ingen tid været til min familie og jeg føler ikke, at der har været tid til rigtigt at nyde mine hunde. Det hele har handlet om træning og stævne eller kursus forberedelse.

Det har været en spændende tid og jeg har nydt det - ihvertfald det meste af tiden :o), men nu glæder jeg mig til at kunne sætte farten lidt ned og få pusten igen.

I dag gik hundene og jeg en lang tur i skovene rundt om Tystrup Sø.
Ahhhh! Det var skønt. Kun hundene og jeg. Tid til at tænke og til at kunne være sammen uden at skulle præsterer noget.

Og nu glæder jeg mig til snart at se min lille nevø igen - det er måneder siden jeg har været sammen med ham! :o)

Artikel fra Nordisk Mesterskab 2009

Læs artiklen om vores oplevelser ved Nordisk Mesterskab - klik her!

Phew! Godt Whispers øje er ok igen!

Han kunne jo slet ikke se TV i går, hvor han gik rundt med lukkede øjne hele dagen!

Mobil telefonen

Ugen før Beat fyldte 8 uger og jeg kunne hente ham, var Helle og jeg på Mary Ray Camp i Wales. En eftermiddag efter træningen, kørte vi ud for at se lidt mere af Wales og shoppe lidt. Vi fandt en dyrehandel og selvfølgelig skulle jeg have noget hvalpe-legetøj til min længe ventede hvalp.

Jeg faldt for en blå plys mobil telefon, der lyder som en rigtig telefon, når man trykker på den. Det viste sig at være et godt køb. Beat elsker sin telefon og den har efterhånden holdt i 14 måneder, hvilket er rigtig godt gået af et plys-hunde-legetøj! Den var imidlertid begyndt at bære præg af alder og slid. Vattet stak ud hist og pist og der var gået en lang sygning foran, men tanken om at smide telefonen ud var ikke til at bære, så frem med nål og tråd og nu er telefonen tilbage i sin vante form


Det var hårde 20 minutter for Beat mens hans telefon blev repareret. Han ventede utålmodigt og fulgte nøje med i processen.

Da jeg endelig lagde telefonen fra mig, skyndte Beat sig at snuppe den... Den skulle jo nødigt falde i forkerte poter!

Shhhh ingen ser at jeg snupper den fra bordet... Shhhh...

Et øjebliks uopmærksomhed, var imidlertid nok... Whisper fik fat i telefonen og han nærer ikke samme varme og hengivne følelser for den lille, blå fyr. Han forsøgte brutalt, at bide det ene øje af!

Stakkels telefon og stakkels Beat!
Øjet sidder heldigvis stadig fast og telefonen er tilbage hos sin retmæssige ejer...
Idylen er genoprette...

Go' Morgen Whisper!

Whisper kan godt lide at sove længe om morgenen, så jeg lod ham sove og nussede selv rundt og blev klar til dagen. Kl. 8 skulle jeg ringe til dyrlægen, for at få en tid, så kl. lidt i 8 gik jeg hen for at sige god morgen til Whisper og se hvor slemt hans øje så ud i dag... Erm... Whisper slog begge øjnene op og så ud som om intet var hændt...

I går gik han rundt med lukkede øjne hele dagen og i dag er der intet at se...

Måske vidste han, at den stod på et dyrlæge besøg, hvis ikke han strammede sig an - Whisper hader dyrlæger og er panisk bange, når han er på klinikken. Dejligt, at vi slap for det i denne omgang! :o)

Stakkels Whisper og seje Olsen

Stakkels Whisper kom til skade med det ene øje, da vi trænede i dag. Vi legede med bold og snoren fra bolden ramte ham i øjet. Han fløj tilbage med et hyl, men kom straks frem igen for at få bolden og han legede og trænede videre, men han blev ved med at blinke med det ene øje.
Siden han kom hjem, har han ligget med begge øjne lukkede. Han kan åbenbart ikke finde ud af kun at lukke det ene.
Jeg tror, at vi må en tur til dyrlægen i morgen.


Til gengæld er det herligt nyt om Biscuits søn Olsen. Han vandt (sammen med sin handler Tommy) både Spring kl. 3 og Agility kl. 3 i Vallensbæk i dag og blev Dansk Agility Champion. Way To Go Olsen!