lørdag den 12. juli 2008

Mysteriet om vandskålen

Jeg har løst et stort mysterium i dag!!!!

Hvorfor er det, at der er lige så meget vand i vandskålen når en labrador har drukket vand, som før den drak???

Jo, nu skal I høre! Det jeg opdagede i dag var, at når en labrador har drukket, så er det ikke vand der er tilbage i skålen. Det er en slimet masse, der næsten skal skrabes ud med en ske.

Forklaringen på mysteriet er simpelthen, at den efterlader mundvand i skålen svarende til den mængde postevand som den indtager...

Mine Border Collier er vilde med Soya. De synes at hun er den sejeste gæst vi nogen sinde har haft, men de nægter at nærme sig vandskålen før vandet er skiftet, hvis hun har drukket :-)
Og Biscuit - der jo er sheltie og ret sippet - vil ikke engang kigge i retning af skålen med slimet vand.

Da drengene skulle træne måtte Soya pænt blive inde. Hun danser jo ikke. Så der skulle lidt ekstra hygge til, i form af et oksehudsben :-).

Nu er der fred og idyl. Alle sover efter en dejlig dag med gåture og træning.


Ingen kommentarer: