fredag den 25. december 2009

Noget om navne

For ikke så længe siden bloggede jeg om Biscuits navn og historien bag det, men faktisk er der en historie bag alle mine hundes navne...

Robbie var 2½ år gammel da han kom til Danmark og blev en del af Hazyland Flokken, så jeg havde ikke nogen indflydelse på hans stambogsnavn. Han hedder (Whenway) Decorated Hero og er opkaldt efter en berømt engelsk væddeløbshest. Der var 3 hvalpe i kuldet - to tæver og Robbie - og de blev alle opkaldt efter væddeløbsheste. Hans to søstre hedder Pebbles og Dark Secret.

Decorated Hero på vej over målstregen

Da Robbie boede i England hed han Bobby, men for det første kan jeg ikke lide navnet Bobby og for det andet var der i 2001, da Robbie kom til Danmark, allerede 2 Border Collier, der blev kaldt Bobby, så da Johanna forslog, at jeg skulle lave det om til Robbie, var jeg ikke længe om at beslutte mig.

Robbies tidligere ejer havde ingen problemer med, at jeg lavede hans navn lidt om. Hun vænnede sig hurtigt til navneændringen, men der var andre af hans engelske venner, der havde rigtig svært ved at acceptere, at han ikke blot blev sendt til udlandet, men også skulle have nyt navn. Heldigvis er det endt med, at hans venner nu også er mine venner og at alle kan leve med at Robbie er Robbie :o)

Whisper var 6 uger gammel, da jeg så ham for første gang, så han var også registreret og havde fået navn. Han hedder (Bridacre) Wisp. Hans opdrætter kiggede tilbage i stamtavlen og hele kuldet blev opkaldt efter deres forfædre. Whisper er opkaldt efter sin Morfars farmor, der hedder Wisp from Whenway. Hans søskende hedder Lucy, Lucinda og Ryan efter Awaywoodever Lucy, Mizanne The Lady Lucinda og Reakasso Ryan.

Wisp from Whenway

Beat har jeg selv navngivet... men under et vist pres!!! Jeg vidste, at jeg ønskede et danse-navn til ham, men jeg forestillede mig, at jeg havde god tid til at tænke over det og bestemme mig. Men så ringede telefonen og Beats opdrætter bad mig beslutte hvad han skulle hedde inden for et kvarters tid, så kuldet kunne blive registreret inden The Kennel Club kontorets lukketid!

Yiks!!!! Desperat begyndte jeg at google forskellige danse temaer... Og der var det... et stort irsk danseshow, der hed 'Rhythm Of The Dance'. Jeg kunne ikke finde noget bedre, så jeg ringede tilbage til England og meddelte, at det skulle være hans navn.
20 minutter senere ringede opdrætteren igen. The Kennel Club havde ikke godkendt navnet. Det var for langt. Jeg havde stadig ingen bedre ideer, så løsningen blev, at 'the' blev fjernet og Beats stambogsnavn blev (Sheringem) Rhythm Of Dance.


Og for at slutte hvor vi startede... med Biscuits navn... Biscuit har ikke altid heddet Biscuit... Biscuit var mit ønske og hans opdrætter lavede navn-ændring på ham for min skyld (1000 tak). Han hed oprindeligt Buddha!!!!!

Juleaften

Hundene og jeg holdt juleaften hos mine forældre i år.


Mine forældre var vist meget glade for besøget, men Bridie var mildest talt fornærmet over, at hendes fredelige hjem blev invaderet af Border Collier.


Min far havde god hjælp til madlavningen...

Til gengæld var det ikke nemt for ham at finde en stol.
Først tog Beat hans plads i lænestolen...

Og senere tog Biscuit hans stol ved middagsbordet.


Hundene fik store 'honningkagemænd' i julegave :o)



Rigtig glædelig jul alle sammen :o)

søndag den 20. december 2009

Godt jeg ikke er en and!

Ok, nu har jeg set den pæne sne og nydt vinteren... Nu er jeg klar til varmegrader igen!

Det er svært at finde gode steder at gå tur med hundene i øjeblikket, fordi der er salt på alle de veje og stier, hvor vi somregel går, når jeg kommer hjem fra arbejde og vi skal nå ud inden det bliver for mørkt. De sidste dage har vi gået i Akademi Haven og det er rigtig godt, fordi der er en masse for hundene at snuse til og så er der også smukt. Det facinerer mig, hvor forskelligt landskabet ser ud alt efter vejr og lys.

Der er kommet is på søen og i dag blæste det lidt, så man kunne hører isen på søen 'synge'. Det knagede og bragede, når vandet bevægede sig under isen.

En flok ænder havde holdt et hul fri for is... Yiks - bare tanken om at gå på bare tæer i vandkanten og endda tage sig en lille dukkert i ny og næ... Brrrrrrrrrrrrr








lørdag den 19. december 2009

Koldt!!!! Men smukt...

Jeg hader kulde! Jeg hader sne og is og glatte veje og at skulle have en masse tøj på, før man vover næsen uden for en dør. Og jeg hader at fryse og det er nærmest uundgåeligt i disse dage...
Men jeg må indrømme, at det er helt utroligt smukt og selv om det er koldt, så nyder jeg vores gåture.

Alle de steder, hvor vi normalt træner, er der enten is/sne-glat eller saltet, så det bliver ikke rigtigt til noget træning i øjeblikket, men det er vel også ok at holde en lille jule- og sneferie.




Dejlige gamle Whisper...


fredag den 18. december 2009

Mere sne

Billederne er fra vores gåtur i parken omkring Sorø Akademi og det nederste er fra Lis' have. Vi var på julebesøg hos hende, Peace og Bliss i dag.




mandag den 14. december 2009

Gråvejrsdage

Det ser ud som om, at vinteren er ved at melde sin ankomst og at vi nu skal have noget frostvejr, men ellers har Hazyland flokkens gåture været præget af gråvejr og støvregn. Hundene er selvfølgelig ligeglade og jeg kan jo heldigvis klæde mig på til det :o).

Halloooo...

Far og søn - Robbie og Whisper


Og Border Collie drengene - Robbie, Whisper og Beat


Og så hele Hazyland flokken - Biscuit, Robbie, Whisper og Beat


Beat keder sig....


Vi har arbejdet en del med, at han ikke må lægge sig, når han bukker, så nu bukker han istedet, når han skal lægge sig :-D

søndag den 6. december 2009

Mmmmm

Mmmmm - Biscuit nyder sin fødselsdagsgave.
En kæmpe pølse... Og man skulle slet ikke gøre noget for at få den :o)





Tillykke med fødselsdagen Biscuit



Min fantastiske sheltie fylder 5 år i dag!
Kæmpe tillykke med fødseldagen Biscuit - WOW, hvor er jeg bare vild med dig!