Viser opslag med etiketten udstilling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udstilling. Vis alle opslag

mandag den 28. november 2011

Bedste Junior


Mens de voksne drenge havde travlt ved Nordisk Mesterskab i Norge, havde Hero sit at se til her hjemme.
Han havde fået husly hos Erik og Ingelise og Felicia havde lovet at udstille ham ved Border Collie Klubbens Juleudstilling i Sorø.

Han var tilmeldt i junior klassen, som han vandt med flg. kritik:
Stor, middlekraftig maskulin han, smukt hoved og godt hoved, godt udtryk, gode øjne, ører hals og ryg. Velvinklet, gode lave haser, middelkraftige benstammer, godt krop, god pels og farve, gode bevægelser, god opførsel.

Excellent, CK, 1. vinder og udstillingens bedste junior.

Dommer: Jørgen Hindse

lørdag den 26. februar 2011

Heros udstillingskritik, 19.2.2011


Birgitte Schjøth skrev om Hero d. 19.2.2011:
Tiltalende meget velpropotioneret hanhvalp med rigtig godt hoved og udtryk, velansatte ører, korrekt bid og tandsæt, prima hals og overlinie, særdeles velvinklet for og bag, velansat hale, prima bevægelser fra alle sider, særdeles god pels.

Han vandt sin klasse :-)

Tusind tak til Ingelise for handling af Hero, mens jeg var i Sakskøbing for at undervise og tak til Helle for billeder.

tirsdag den 24. august 2010

BCK Klubmesterskab

I weekenden d. 21. - 22. august var der Border Collie Klubmesterskab i Sorø. 2 dage med udstilling, LP og Rally giver rig lejlighed til at møde nye og gamle venner og til at møde 'slægtninge' - hundenes altså.

Biscuit prøver at lærer Tuula at lave 'violinen'.

Dil og Joythi havde deres LP3 debut og det så rigtig fint ud.

Littlethorn SS Jaguar (Edvard) er Robbies barnebarn.
(Grandver Celtic Quest x Robbies datter Littlethorn Xsara)
Han bor hos Enid Hald, Stensedals Border Collies.

Edvard er far til denne unge tæve - Stensedals Pinot Noir
(Robbies barnebarn Littlethorn SS Jaguar x Robbies datter Littlethorn Suzie).
Ejer: Lis Steen Hansen

Edvard er også far til Stensedals Prince Albert
(Robbies barnebarn Littlethorn SS Jaguar x Robbies datter Littlethorn Suzie).
Albert bor stadig hos Enid Hald sammen med far Edvard og de andre Stensedal hunde.

Robbies barnebarn Flash Tally Of Green Borderline blev BIR om lørdagen under dommer Rachel Spencer.
(Robbies søn Littlethorn Continental x Cinderella Princess Of Green Borderline)

Og dette er Robbies smukke datter Stensedals Tasja
(Whenway Decorated Hero x Stensedals Crazy Daisy)

Tasja vandt 'Gribe godbids konkurrencen' lørdag eftermiddag :o)

Selv om Hazyland flokken ikke var tilmeldt nogen konkurrencer, så var de stadig med og hyggede sig. Her er det lille Beat, der siger 'halløj' til Lucky.

Mads Møller og Hailey vandt Den Gyldne Apport.

Lørdag aften var der grill middag - super hyggeligt!

Grillmester Jesper lavede fantastisk mad til os.

God stemning hele vejen rundt.

Det kan godt være, at han ser lidt gal ud, men det er faktisk Beat der smiler.
Han har lært sig selv at efterligne menneskelig mimik og blotte tænderne til et 'smil', når han ser nogen, som han bliver glad for at se. Heldigvis er han snedig nok til kun at bruge det overfor mennesker og man skal føle sig beæret når han gør det, for han gør det kun, når han er rigtig glad for at se en eller anden.

Ahhh - davs Pia, det var godt du kom... Jeg trængte til et knus...

Søndagens udstillingsdommer var Angela Gillespie fra Detania Border Collies.
Hun var ikke så heldig med vejret som Rachel Spencer. Det regnede voldsomt det meste af formiddagen. Hun tog det imidlertid i stiv arm og det samme gjorde udstillerne.


Trods vejret en fantastisk weekend. Tak til alle deltagerne i Sorø og selvfølgelig til mine bestyrelseskollegaer samt udvalgsmedlemmerne for en dejlig weekend.

lørdag den 16. maj 2009

Excellent'e Beat og Engle & Dæmoner

Hazyland flokken og jeg stod tidligt op i dag...
Hmmm, lad mig lige starte med i går...

Jeg havde aften-vagt på arbejdet og kom hjem ca. 23.20. Hundene fik mad og blev luftet. Beat var endda ude og spille bold i ca. 15 minutter i håb om, at han ville sove når vi gik i seng. Mmm right!

Min nat:
I seng kl. 24.
Kl. ca. 00.45: Beat's 'Late Night Entertainment' sluttede og han besluttede sig for a sove lidt.
Kl. 5: Beat's 'Early Morning Entertainment' startede.
kl. 5.15: Beat røg ud i haven!
Kl. 5.45: Robbie kan ikke holde sig mere og SKAL ud!!!!
kl. 6.22: Robbie er overbevist om, at han ikke kan overleve et sekund længere ude i haven og SKAL ind!
Kl. 6.30: Alarmen på mobilen minder mig om at Biscuit skal have sin allergi indsprøjtning (Hmmm, en eller anden har sat den til at ringe 1 time for tidligt - skulle have ringet 7.30) - slukker alarm!
Kl. 6.45: Bliver bange for at glemme allergi sprøjte, så stiller alarm igen.
Kl. 7.00: Vækkeuret ringer!

SUK!!!!

Men ud af fjerene, lufte hunde, lave kaffe :o), pakke bil og afsted til Lille Skensved, hvor Hazyland flokken og jeg mødtes med Helle & Co, for sammen at køre videre mod Helsinge til Border Collie Klubbens udstilling.

Helle og jeg havde besluttet at tage tidligere afsted, for at få trænet vores HTM programmer på 'fremmed grund' inden udstillingen. Yiks!!!! Der var godt nok svære forhold!!! Hullet og bulet græs, der duftede rigtig rigtig godt. Super træning for hundene, men godt at det var udstilling og ikke HTM konkurrence vi var kørt til Helsinge efter!!!!

Lille Beat imponerede imidlertid, ved at håndtere både lugtene og de fremmede omgivelser ganske ok. Han fjollede lidt i starten, men kom godt igen.






Helle og jeg havde lange diskussioner om telte... Skulle det op eller ej... Ville det regne eller ej... Som altid fik Helle sin vilje ;o) og teltet kom op!

Hygge i teltet - Whizz og Bridie ligger forrest og de øvrige sidder i deres bure inde bagved.


Bridie er krøbet i læ for regnen.

Jeg havde kun tilmeldt Beat til udstillingen.
Dommer var Felix Cosme fra England og han skrev om Beat: "10 mth old with a good head, pricked ears, good reach of neck, level topline, well angulated, has a good front. would prefer a bit more control on the move and a bit stronger under-jaw".
Han fik Excellent og blev 2. vinder i junior klassen. Jubiiiiii :o). Vi var meget tilfredse. Beat er jo kun lige 10 mdr. gammel.





Robbies barnebarn Ruby (Littlethorn Ruby) blev Bedste tæve og BIM. Kæmpe tillykke til Ingelise og Erik!

Ruby

Klokken var næsten 5, da vi kørte fra Helsinge. Alle hundene var trætte efter en god dag ude.

Robbies ører stritter op bagerst - helt omme bag ved buret.
Whisper og Biscuit i buret til venstre.
Doggie og Cookie i buret til højre.
Beat og Whizz forrest.
Bridie sad foran ved mine ben.
Se, sådan pakker man 8 hunde i en Toyota Avensis!

Bridie og Biscuit sover i bunke - her er de kommet over på forsædet i min bil.

Jeg var hjemme kl. 18.15 og kl. 19 tog jeg afsted igen. Hundene var blevet fodret og det samme var jeg, så ned i byen for igen at møde Helle. Vi skulle i biografen og se 'Engle og Dæmoner'.


Efter 3 meget kiksede film-oplevelser (Mama Mia, Bolt og Marley & Me), var Helle og jeg begyndt at frygte, at vi bare ikke kunne gå i biografen sammen, men den bekymring blev fejet af bordet i aften!!!
WOW!!!! 'Engle og Dæmoner' er en super film, der absolut kan anbefales! Vi var møj trætte efter en hel dag i det fri, men det glemte vi straks filmen gik i gang. De 2½ time den varede fløj afsted!
Tommelfingeren op - SE DEN!