Sne sne sne

Endnu en morgen, hvor vi vågnede op til mere sne...

Det her var Beat i sneen i går...


Og i dag så det sådan ud!

Der skal ikke komme meget mere sne, hvis Biscuit stadig skal kunne mase sig frem på vores gåture.

Gamle Robbie...

Heldigvis er der også ryddede stier, hvor man kan gå, men så er der bare meget salt og det er hårdt ved hundenes poter.

Gåtur på Sorø Sø

Vinter-vejr

Puh... Lige som så mange andre, brugte jeg lang tid på at komme hjem fra arbejde i dag. Jeg var taknemlig for, at jeg ikke arbejde i Solrød længere. Turen fra Stenlille virkede lang nok!
Det har sneet det meste af dagen og da det også blæser ret kraftigt, fyger sneen ud over vejene.

Men jeg kom godt hjem og hundene og jeg tog en god gåtur ud over isen på Sorø Sø. Ingen andre var tåbelige nok til at vove sig ud i det vejr, så vi havde søen og de omkring liggende skove helt for os selv :o)

Beat ved godt hvordan man skal få det bedste ud af en kold og stormfuld vinterdag :o)

Nyt fra Jive

Jubiiiiiii - der kom mail fra Jive i går :o)

Han har det - trods en traumatisk oplevelse med en flok får - godt og han bliver mere og mere tryg for hver dag der går.

Jive kom ind i mit liv, da han var ca. 2½ år gammel. Han havde ikke haft det godt i sit tidligere hjem og han var skadet på mange måder. Da jeg mødte ham, havde han angst-bider tendenser og der skulle meget lidt til, før han følte sig presset hvis der blev stillet krav eller sagt stop til ham. Alt det kunne jeg godt håndterer og jeg var meget glad for Jive, men han kunne ikke lærer at bo i en flok med mange hunde og slet ikke med hanhunde. Han var konstant stresset og det blev ikke bedre. Efter knapt et år, måtte jeg erkende at det ikke kunne komme til at gå og jagten på det perfekte hjem satte ind.

Vi fandt det perfekte hjem. Jive har nu et helt enestående hjem hos Christina og Jens på Fyn og heldivis får jeg lov til stadig at følge lidt med i hans liv. Det er skønt med de små mails, der stadig - 2½ år efter omplaceringen - melder om forandringer i Jives adfærd, fordi han bliver mere tryg og får mere tillid til sine ejere.

Fødselsdags gåtur

Arbejdet endte med at tage lidt for meget tid i onsdags, hvor Whisper fyldte 10 år, så jeg lovede ham en rigtig god gåtur i går i stedet... Og det fik han!
Vi kørte til Bisserup og gik langs stranden. Det var hundekoldt og der blæste en stiv vind, men det var en dejlig tur og både hundene og jeg nød det.

Brrrrrrr - kolde tæer!

Whisper kigger ud over vandet.

Whisper

Whisper og Beat

Beat

Biscuit har fået øje på en svane...

Biscuit

Robbie - fødselsdagsbarnets far

Robbie

10 års fødselsdag

Hazyland flokken har fejret Whispers 10 års fødselsdag i dag - dog ikke helt så meget som vi havde håbet...

Jeg havde håbet, at jeg kunne køre forholdsvis tidligt fra arbejde, så hundene og jeg kunne få en rigtig god gåtur inden mørket faldt på, men siden jeg begyndte at arbejde som afdelingsleder, må jeg erkende, at mine arbejdsdage har været ret uforudsigelige og det er sjældent jeg går hjem til det tidspunkt, som jeg havde planlagt. Den blev 16.30 inden jeg var hjemme og tusmørket lurede allerede.

Vi kørte alligevel ud til et af Whispers favorit lufte-steder - Tystrup og gik en tur. Det var en dejlig tur og vi var ude i næsten en time inden det blev for mørkt. Og så har jeg lovet Whisper, at vi fejre ham lidt bedre i morgen, hvor jeg holder fri og vi kan komme ud allerede om formiddagen :o).

Vi startede fødselsdagen allerede i morges tidligt, hvor Whisper fik en kæmpe spand med hundekiks og en ny træningsbold. Hundekiksene må han dog dele lidt med de andre og da han havde spist et par gode mundfulde, blev resten også rationeret lidt.

En stor Border Collie godbid kan være en ordentlig mundfuld for en lille sheltie.


Gåtur ved Tystrup Sø - vi går en længere tur i morgen, når jeg har fri.

Hele Hazyland flokken ved søen

TILLYKKE MED DE 10 ÅR WHISPER :o)

Tillykke med fødselsdagen Whisper

Min blide, elskelige, altid glade Whisper fylder 10 år i dag!

Sikke et liv han har haft! Og sikke et liv jeg har haft sammen med ham!

Whisper er min bedste ven og soulmate.

Gåtur på Sorø Sø

I øjeblikket behøver vi slet ikke hundeskove! Sorø har fået et helt nyt, kæmpe stort areal til at gå tur på og der står ingen skilte med 'Hunde i snor'!
Sorø Sø er frosset til og 'frigivet', hvilket vil sige, at det er sikkert at færdes på isen. Så det gør vi! :o)
Der er lidt glat visse steder, men det meste af søen er dækket af sne og ikke mere glat end andre steder... Drengene er dog lidt utilfredse med, at der ikke er noget at lette ben op ad!

Hundeskove

Jeg går normalt ikke ture i hundeskove, men min mor er i øjeblikket indlagt på Næstved Sygehus og når jeg nu alligevel skulle til Næstved for at besøge hende, så kunne jeg jo... Det var jo stadig formiddag, så der kunne vel ikke være så mange andre, der var ude at gå tur.

Der var ikke ret mange andre, men de to jeg mødte, var desværre nok til, at jeg endnu engang fik bekræftet mine fordomme mod hundeskove.

Som jeg ser det, er formålet med en hundeskov, at man helt lovligt og uden risiko for at skade vildtet i skoven, kan gå med sin hund uden snor... Man går der ikke nødvendigvis fordi man gerne vil have, at ens hunde hilser på fremmede hunde eller skal ud og lege. Man vil bare gerne, med god samvittighed, kunne gå med den uden snor.

Tilsyneladende mener alle andre, at man - hvis man færdes i en hundeskov - også skal påtvinges andre hunde og deres ejeres selskab. Hundene og jeg var alene i hundeskoven da jeg kom og vi begav os ud på første runde. Hundene nød det - mange nye dufte og et nyt område at undersøge. Der er ikke langt rundt, men der er flere stier at vælge imellem, så man kan godt gå en ok tur.

Da vi kom forbi indgangen og begav os ind på en ny sti, så vi en gravhund, der begyndte at gå modsat vej rundt. Fint nok - skoven var stor nok til os alle... Kort efter indhentede gravhunden os imidlertid bagfra. Den var vendt om og gik nu samme vej som os. Dens ejer kom halsende efter og forklarede, at de plejede at gå den anden vej rundt, men hendes hund havde fået øje på mine hunde og var løbet efter os og så kunne hun jo lige så godt følge med.

Ok... Heldvis var det en sød lille gravhunde-han og der var ingen problemer med den og mine hunde. Dens ejer slog følge med mig og underholdt mig med div. mindre positive oplevelser fra en hundeskov i Roskilde, hvor folk bare gik tur og ikke mødtes for at lade hundene lege... Mmmm ja, jeg forsøgte at forklare, at jeg egentlig også bare gerne ville gå tur og at mine hunde fik deres sociale behov dækket andre steder, men gravhundeejeren hørte nogenlunde lige så godt efter som hendes hund, så det sivede ikke rigtigt ind.

Da vi atter nærmede os indgangen, blev vi mødt af en ung hanhund af muskel/kamphunde-type. Ok, jeg prøver på ikke at være hysterisk, men hunden var alene uden ejere og jeg har en lille sheltie at passe på. Og jeg ser også TV og læser avis...

Hunden så imidlertid ganske ung ud og virkede ok, så jeg slog koldt vand i blodet og fortsatte 100 meter længere frem, hvor vi fandt det unge par, der ejede den. Gravhunden damen hilste på dem og kommenterede hvor stor muskelhunden var blevet siden sidst. Phew, jeg havde haft ret. Det var bare en stor hvalp.

Jeg blev noget mindre begejstret da jeg hørte teenage-ejerens stolte svar 'Den har ellers været på en tæve for første gang'!
Vi fik skam alle detaljerne om parringen og hvordan de hang sammen og stod med 'røven til hinanden' (Charmerende!).

Muskel-hunde hannen havde parret en labrador tæve! Et helt kuld hvalpe, der bliver solgt som labradorblandinger til intetanende børne-familier og vokser op til at blive store, stærke kamphunde-blandinger. Skønt!!!!

Mindre end 10 minutter efter det første møde, havde den halvvoksne muskelhund været efter både Biscuit og Robbie og jeg valgte at trække ned mod udgangen inden det for alvor gik galt...

På vej videre mod sygehuset, kunne jeg ikke lade være med at spekulerer på, hvorfor det er blevet sådan med hundeskovene. Det var jo bare ment som en del af skoven, hvor man måtte slippe hunden løs, men det har udviklet sig til et sted, hvor samtlige regler for god tone mellem hunde-ejere træder ud af kraft. Der er da ingen andre steder i samfundet, hvor man bare går ud fra, at de hunde man møder er venlig og har lyst til at hilse på andre hunde.

Heldigvis er mine hunde fine med andre hunde, men hvordan kan en dame finde på, uden skrubler at lade sin lille gravhund løbe midt ind i en flok at store Border Collie hanhunde? Og hvordan kan ejerne af en muskelhund finde på, at lade den løbe løs 100 m fra sig uden visuel eller nogen anden form for kontakt?

Det varer nok længe inden Hazyland flokken igen vælger at gå tur i en hundeskov.

Godt Nytår

Hazyland flokken kom fredeligt, sovende ind i 2010.
De har haft en god dag. De var med på arbejde i formiddags og på vejen hjem stoppede vi i Akademi Haven og gik en god tur. De fik mad straks vi kom hjem ved 16 tiden og en time senere fik de endnu en god gåtur. Siden har de sovet fredeligt og roligt. Vi var lige ude på en lille luftetur i haven ved 8 tiden.
Nu kl. lidt over midnat sover de stadig roligt, på trods af at fyrværkeriet brager uden for vinduerne. TV2s Michael Jackson koncert hjælper med at overdøve de værste brag, men dejligt, at de hunde jeg har nu, ikke reagerer voldsomt på lydene.
Både gamle Paw og Ria var meget skudrædde, så jeg er vant til, at nytårsaften er et mareridt. Jeg værdsætter virkelig, at det ikke er sådan mere.
Billederne er dug-friske. Taget ca. 15 minutter inde i det nye år :o).

Beat var lidt irriteret over at blive vækket af en blitz :o)

Rigtigt Godt Nytår!