søndag den 25. oktober 2009

Gammel hund kan godt lære nye tricks


Robbie nyder sin pensionist tilværelse og pudsigt nok kan jeg også mærke, at mit forhold til ham har ændret sig siden det blev endeligt bestemt, at han ikke mere skulle konkurrere eller lave fulde HTM/Freestyle programmer ved opvisninger.

Jeg tror, at det har lagt pres på os begge, at Robbie skulle holdes på et niveau, som han både fysisk og psykisk var ved at være for gammel til. Ihvertfald nyder jeg vores samværd på en helt anden måde nu. Jeg føler en ømhed når jeg ser ham og jeg elsker den ro og styrke, som et langt livs erfaring og visdom giver.

Selvom vi ikke mere skal have programmer klar til konkurrence eller opvisning, så skal Robbie selvfølgelig stadig udfordres og have opgaver. I dag ville jeg have 'leget lidt' med hans gamle LP apport øvelse, men apportbukken af træ lå inde i huset, så jeg fandt min metal apport i træningstasken og besluttede mig for, at prøve med den i stedet.

I begyndelsen ville Robbie slet ikke kigge på den fæle metal ting, men v.hj. a. shaping, tog det ikke mere end et lille kvarters tid, før han hentede metal apporten, når den blev kastet og kom tilbage for at afleverer den i min hånd :-).

Super dreng!

fredag den 23. oktober 2009

Robbies datter er blevet International Champion

Jubiiiii! Robbies datter Never Never Land Just Wait'n'See (Ness) har bestået sin hyrdeprøve og har dermed opnået titlen International Champion.

Ness er opdrættet i Polen hos Ewa łukasik, Never Never Land Border Collies.



søndag den 18. oktober 2009

søndag den 27. september 2009

Zanto er blevet Danmarks Mester!

Kæmpe tillykke til Vibeke og Robbies søn Zanto, der vandt DcH DM i Elite-klassen.
Vi er super stolte af jer!

fredag den 11. september 2009

Beats familie

I dag har vi besogt Julie, der ejer Beats far og to onkler.
Der er lavet en lille YouTube video, hvor de traener.

Forst er det Beats far WT CH Our Dug CDex UDex WDex TDex (ISDS 564356), der laver en fremadsendele, spor og en lille smule heelwork. Deres fremadsendelse er kaempe svaer! Hunden skal lobe frem mod 'ingenting' og den skal kunne dirigeres videre i en hvilken som helst retning og en hvilken som helst afstand, som dommeren vaelger.

Efter Dug er det Onkel Ron - WT CH Cafcoll Ron CDex UDex WDex TDex - der laver et feltsog. Han apporterer bla. en hestesko!!!!

Og endelig er det Onkel Reg, der laver en lille smule heelwork.