Robbie nyder sin pensionist tilværelse og pudsigt nok kan jeg også mærke, at mit forhold til ham har ændret sig siden det blev endeligt bestemt, at han ikke mere skulle konkurrere eller lave fulde HTM/Freestyle programmer ved opvisninger.
Jeg tror, at det har lagt pres på os begge, at Robbie skulle holdes på et niveau, som han både fysisk og psykisk var ved at være for gammel til. Ihvertfald nyder jeg vores samværd på en helt anden måde nu. Jeg føler en ømhed når jeg ser ham og jeg elsker den ro og styrke, som et langt livs erfaring og visdom giver.
Selvom vi ikke mere skal have programmer klar til konkurrence eller opvisning, så skal Robbie selvfølgelig stadig udfordres og have opgaver. I dag ville jeg have 'leget lidt' med hans gamle LP apport øvelse, men apportbukken af træ lå inde i huset, så jeg fandt min metal apport i træningstasken og besluttede mig for, at prøve med den i stedet.
I begyndelsen ville Robbie slet ikke kigge på den fæle metal ting, men v.hj. a. shaping, tog det ikke mere end et lille kvarters tid, før han hentede metal apporten, når den blev kastet og kom tilbage for at afleverer den i min hånd :-).
Super dreng!
