torsdag den 7. maj 2009

Jubilæum, vikar-arbejde og gamle damer

I går var min første fridag efter at jeg startede nyt arbejde og phew! hvor var jeg smadret oven på alle de nye indtryk. Hvis ikke dagen havde været nøje planlagt, var der nok gået nogen timer på sofaen. Men dagen var nøje planlagt og sofaen stod desværre ikke på programmet.

Hazyland flokken og Whizz startede med en gåtur. Vi lavede det til en bytur i går, for jeg skulle alligevel til Sorø og hente div. gaver.

Kl. 13 afsted mod Skælskør. Min far havde 25 års jubilæum på sin arbejdsplads Harboes Bryggeri, så de inviterede til jubilæums reception.



Min nevø Andreas kom også for at sige tillykke til 'morfar' og for at det ikke skulle blive kedeligt for ham, havde jeg taget en lille jubilæumsgave med til ham også. En bog om Thomas Tog, et lille Thomas Tog og en bold med 'Cars'...


Resten af familien og deres venner fortsatte til Næstved for at fejre jubilæet, men jeg havde lovet Johanna at undervise hendes 2 hvalp/unghunde hold mens hun er i Sverige, så jeg kørte hjem til Sorø for at skifte tøj og hente hunde.
Jeg fik Bridie med mig hjem. Min mor og far skal på ferie, så hun skal passes her mens de er væk. Yep, 2 gamle damer på besøg hos Hazyland flokken - Whizz og Bridie :o).



Kl. 18 stod den på hvalpetræning i Lille Skensved og kl. 19.15 på unghundetræning. Heldigvis holdt det tørvejr! Jeg havde nået at brokke mig til Johanna over, at hun ville stikke af og overlade træningen til mig når det regnede!!!


Kl. lidt i 10 var vi hjemme igen og selv Beat var træt efter en lang dag :o).
I dag står den heldigvis på en masse kvalitetstid med mine egne hunde og vores 2 gæster. Vi har allerede været ude og træne og nu tror jeg, at vi går en tur inden det begynder at regne. Det ser gråt ud.
Whizz

tirsdag den 5. maj 2009

Velkommen til Whizz

Hazyland flokken har besøg. Whizz kom i går aftes og hun skal være her i et par uger. Hun lader til at være faldet godt til og passe fint ind sammen med de andre hunde. Hun er 13 år gammel, så hun skal ikke have de store udfordringer eller aktiviteter, men blot pusles om og hygge sig.
Det er dejligt at have en 'gammel dame' i huset igen :o).


Mmmm yoghurt...
Whizz med mælke-skæg :o)


Og dejlige kødben at gnave i...

søndag den 3. maj 2009

Tillykke

Stort tillykke til Robbies barnebarn Ruby (DKCH DKLPCH Littlethorn Ruby), der blev BIM på DKKs internationale udstilling i lørdags og kvalificerede sig til Crufts 2010.

lørdag den 2. maj 2009

Morgentur og Andreas bolde

Vi vågnede til endnu en smuk og solrig morgen og da man jo kender den danske sommer og ved at man ikke nødvendigvis kan forvente at vejret arter sig hele sæsonen igennem, tænkte vi, at vi hellere måtte udnytte det.

Kl. 7 kørte Hazyland Flokken og jeg mod Rytterbjerget og gik en dejlig morgentur.


Beat gjorde en fantastisk opdagelse!!!! Han opdagede, at han kan svømme!!!! Så i stedet for at stå inde i vandkanten og være lettere hysterisk fordi de andre gjorde noget som han ikke kunne/turde, så sprang han i bølgerne og fulgte med dem. Jubiiii - sikke en start på dagen for lille Beat! :o)



Det var en smuk og stille morgen...








Da jeg kom hjem ringede telefonen...
Det var min nevø Andreas, der lige ville minde mig om, at jeg havde glemt at give ham hans bolde!

Ria - min gamle Border Collie tæve - var ekspert i at finde bolde. Hun forsvandt ind i buske og krat og kom ud med gamle glemte bolde. Hun var besat af den hobby og på trods af, at det er flere år siden hun døde, har mine hunde stadig et bjerg af bolde liggende.

Sidst Andreas var på besøge legede han med boldene og han fik lov til at tage et par af dem med hjem, men han glemte dem og det har han været ked af, hvilker han altså kom i tanke om i morges... Så gode råd var dyre!

Heldigvis fandt vi en løsning. Hazyland Flokken blev igen pakket i bilen og afsted mod Hillerød med 2 fine bolde i bagagen!
Vi kom frem og boldene blev prøvet af. Men de var lidt hårde at sparke til med sandaler på, så vi tog plastic bloden i brug i stedet.



Bagefter spillede vi Memory - Andreas vandt! Hmpf - han har jo også en ung, frisk hjerne! Nåh ja, og så tog han det heller ikke så tungt hvis tur det var, når han gennemskuede hvor der lå et stik :o).

Vi havde også det vildeste drama med flyvende mænd, politi og brandbiler inde på værelset. Men det var altså ikke så farligt, for alle mændene havde hjelm på!


Allans sikkerhed og velbefindende lå Beat stærkt på sinde og han tilbød sin assistance som mund-skænk (og I troede garanteret, at han bare tiggede!).


Og Beat lever stadig, så Allans kiks var åbenbart ikke giftige!
(Ligner Beat en der griner af os?)

Vi sluttede dagen med en cykeltur. Andreas kender ikke til frygt! Han tog de vildeste bakker i fuld fart!

En super hyggelig dag sammen med familien i Nordsjælland - det var nu ikke så skidt, at jeg glemte at give Andreas boldenen :o)

fredag den 1. maj 2009

Nårh, så slem er han da heller ikke...

Selv teen-age drenge har deres lyse øjeblikke, hvor man helt glemmer hvorfor man til tider har lyst til at sparke dem tilbage til England :o)







1. maj

Beat startede tidligt i morges... Det gør han tit...
Og i dag fik han Biscuit med på en god gang 'Jorden er giftig!'. Det er en leg der går ud på, at jage hinanden gennem stuen, så hurtigt som muligt uden at røre gulvet.

De holder begge meget af den leg, men jeg har mine forbehold. Jeg er ikke udpræget begejstret.

Jeg besluttede at afbryde legen og tage hele flokken med til Kongskilde i stedet. Vi gik en dejlig lang tur og nød de smukke omgivelser. Desværre var der enten fiskere eller kano-sejlere ved alle søerne, så svømmeturen må de have til gode, men det var stadig en rigtig god tur.









Vi mødt de største myrer på vejen!!!! Yiks!!!! Jeg var ikke interesseret i at stå stille alt for længe og give dem en chance for at kravle op af mine eller hundenes ben!


Nu skulle man tro, at 1½ times morgentur havde fået den lille Beat til at droppe narre-stregerne for et stykke tid... Suk! Sådan fungerer det ikke... Døren til haven står åben og jeg har efterhånden hentet alt fra sko til hundesnore og min bog ude på græsplænen.

Jeg tror, at Beat og jeg har en date med en ghettoblaster nu! En god 40 minutters trænings-session plejer at tage toppen af opfindsomheden :o).

He he he - Beat er rigtigt i 1. maj humør - oppe på barikaderne og kæmper for retten til at få lov til at arbejde (Hmmm, nå... Så det er ikke det man kæmper for 1. maj... Gider nogen fortælle Beat det?)