Hazyland Border Collies & Biscuit

Nyt år - ny blog!

2012-01-04T15:55:00.000+01:00

Hazyland flokken har besluttet at flytte til en ny blog. Fremover kan I følge med i vores liv og oplevelser på adressen: http://hazylanddancingdogs.wordpress.com/

Vi glæder os til at se jer på vores nye side!

Godt nytår!

2012-01-01T11:51:00.000+01:00

Vi kom godt ind i 2012! Beat var bekymret og ville gerne være tæt på mig, de andre sov sig gennem nytårsfyrværkeriet.

Vi startede morgenen med en god lang gåtur. Hundene havde ikke det fjerneste imod regnen og mudderet og vi havde skoven og vejene for os selv. Hero fandt en ildelugtende genstand at rulle sig i - han kunne ikke forestille sig en bedre start på det nye år!

Godt nytår alle sammen!

Så langt så godt!

2011-12-31T22:13:00.001+01:00

Whisper

Nytårsaften er ikke vores favorit. Jeg planlægger aldrig andet, end at sidde hjemme sammen med drengene og sikre, at de kommer godt og trygt ind i det nye år.

Hero og Biscuit er helt lige glade med skyderierne udenfor, Whisper bliver som regel noget urolig kl. 12, når det for alvor går løs, men klarer det fint indtil da. Beat er ikke begejstret og vil meget gerne være tæt på mig, men så længe fjernsynet er skruet helt op, så det overdøver det meste af det, der kommer ude fra, så klarer han det godt.

Hero og Biscuit side om side

Nu er klokken imidlertid lidt over 22 og alt ånder fred. Der lyder brag og skyderi ude fra, men hundene reagerer ikke på det. Dejligt. De har også haft en god dag med træning og gåtur sammen med vennerne, så de er klar til at sove sig ind i 2012 (klik her!).

Hero

Vi gik en tur kl. 18 mens Dronningen holdt sin nytårstale. Jeg mente, at det nok var på det tidspunkt de fleste ville være inde foran fjernsynet, så der blev skudt mindst muligt. Det virkede ikke helt... Der kom en hel del skud og raketter over hovedet på os. Hero og Biscuit reagerede ikke - de snusede rundt og gav sig gooooooood tid. Whisper reagerede heller ikke før en serie af raketter fløj op lige over hovederne på os, så ville han godt hjem, men der var ikke noget panik på. Beat tog det fint i starten, men så fik han nok og ville bare hjem! Heldigvis panikker han heller ikke. Han søger mig, så han sprang op ad mig og ville være tæt på mig. Og de var alle i snor! Jeg tog ingen chancer med hunde, der pludselig kunne blive forskrækkede og stikke ud i nytårs natten i panik!

Beat løfter hovedet og lytter, når der kommer et højt brag, men sover så igen...

Beat

Hero og Biscuit har lige været ude og tisse i haven og nu er det slut med lufteture for i aften!

Biscuit

Lad os håbe, at billederne bliver ved med at se sådan ud hele aftenen igennem!

Rigtig godt nytår alle sammen!

Argh!

2011-12-26T21:11:00.000+01:00

Er der noget værre, end når man prøver at se TV og så kan ens nevø bare ikke lade være med at kysse én i hele hovedet? :-)

En anderledes jul

2011-12-26T06:27:00.000+01:00

Kuk kuk Cookie

Julen 2011 blev noget anderledes end forventet... Men julen er jo familiens fest og jeg har været mere intenst sammen med familien end jeg ellers ville have været og vi har været sammen uden at det bare handlede om gaver og mad, så selv om jeg kunne have ønsket, at det var gået anderledes, så er det en jul, hvor samværet har været i fokus.

Whisper

Men det startede helt efter planen... Helle og jeg mødtes juleaftensdag for at træne hunde og køre dem trætte inden juleaften. Vi havde en rigtig god træning og hundene gjorde det så godt.

Hero fik en julegave af søster Jazz og han elskede den! En gummi-lege-ring. Gad vide hvor længe det varer inden han bider den over? Den hund har fantastisk evner til at gnave selv massivt gummilegetøj til atomer!

Efter træningen gik vi en tur med dem og så var det tid til at ønske hianden god jul og tage til hver vores familie jul.

Mums - julemad!

Hundene og jeg kørte afsted mod Næstved. Da vi var nået næsten frem, gik det op for mig, at ARGH!!!! jeg havde glemt mine forældres julegave!!!!!!!! ARGH! Om igen! Tilbage til Sorø, hente pakken og afsted mod Næstved igen! Jeg har senere overvejet om jeg mon bare skulle have ladet gaven være til næste gang jeg så dem... Det er måske lige som med paraplyer... hvis man har den, får man ikke brug for den!

Min mor nåede at fejre lidt over ½ - 1 times juleaften

Vi kom noget senere end planlagt, så maden var næsten klar og vi havde kun lige fået spist første ret, da min mor pludselig fik vejrtrækningsbesvær, hun talte 'sort', så panisk og meget anspændt ud og ændrede totalt adfærd. Fat i vagtlægen og derefter 112...

Jeg kørte med ambulancen til Næstved sygehus og min far fulgte efter i sin egen bil. Hundene blev efterladt hjemme i mine forældres lejlighed. Godt, at de var trætte efter en god dag!

Vi tilbragte aftenen på forskellige hospitalsafdelinger. En intens juleaften. Da min mor endelig kom op på neurologisk afdeling, hvor hun blev indlagt, kunne min far og jeg køre hjem. Temmelig udmattede!

Det var over midnat, da drengene og jeg kom hjem, så det var direkte i seng.

Hero

Søndag morgen d. 25. gik hundene og jeg en god lang tur og derefter afsted til Næstved Sygehus igen.

Min far var der også og han havde taget min mors julegaver med, så vi kunne fejre noget af den jul, som vi ikke fik fejret juleaften. Hyggeligt og min mor havde det ret godt.

Efter en times tid fik hun et tilbagefald og vores besøg sluttede noget mindre hyggeligt end det var startet. Hun var ked af det og bange.

Min far og jeg kørte hjem til min far og fik frokost og derefter kørte hundene og jeg hjem. Vi tog Bridie med os. Min far går på arbejde og når min mor er indlagt, så bruger han også meget tid på sygehuset, så Bridie har det bedre her.

Sidste melding fra sygehuset er, at der skal laves flere undersøgelser for at kunne sige, hvad der sker med hende...

Jo, joh... en anderledes jul i år...

Bridie - yummy julemad

Glædelig Jul

2011-12-23T08:00:00.009+01:00

Forsvarsmekanismer og ondskab

2011-12-17T13:25:00.001+01:00

Da jeg sidste år gik på en neuropsykologisk efteruddannelse, mødte jeg Dorthe Birkmose. Hun er psykolog og stod for hele efteruddannelsen og så er hun bare en super inspirerende og dygtig underviser. Hun er enormt skarp på det med menneskelig adfærd og reaktionsmønstre.

For nyeligt var hun inviteret ind i komikeren Simon Juls show 'Halløj i Betalingsringen' på Radio24Syv for at tale om henholdsvis ondskab og forsvarsmekanismer. Hver udsendelse varer en time og tiden er givet rigtig godt ud.

Lyt til Dorthe Birkmoses foredrag om forsvarsmekanismer her!

Lyt til Dorthe Birkmose og Simon Juls snak om ondskab her!

Læs også Dorthes artikel om forråelse.

På julebesøg

2011-12-16T18:50:00.000+01:00

Julen nærmer sig og det er rigtig hyggeligt. En god undskyldning for at besøge venner, som man ellers ikke har så meget tid til at besøge. Drengene og jeg kørte ud til Lis og 'Smedegården tøserne' på vej hjem fra arbejde. Vi havde et par hyggelige timer og bortset fra, at Beat rullede sig i noget dødt, så opførte drengene sig upåklageligt og var glade for at se vennerne.

Peace og Bliss

Bliss

Peace

Tillykke med fødselsdagen Biscuit

2011-12-06T23:21:00.001+01:00

Tillykke med fødselsdagen Biscuit!
7 år gammel i dag!

Bedste Junior

2011-11-28T21:15:00.000+01:00

Mens de voksne drenge havde travlt ved Nordisk Mesterskab i Norge, havde Hero sit at se til her hjemme.
Han havde fået husly hos Erik og Ingelise og Felicia havde lovet at udstille ham ved Border Collie Klubbens Juleudstilling i Sorø.

Han var tilmeldt i junior klassen, som han vandt med flg. kritik:
Stor, middlekraftig maskulin han, smukt hoved og godt hoved, godt udtryk, gode øjne, ører hals og ryg. Velvinklet, gode lave haser, middelkraftige benstammer, godt krop, god pels og farve, gode bevægelser, god opførsel.

Excellent, CK, 1. vinder og udstillingens bedste junior.

Dommer: Jørgen Hindse

Baby Biscuit

2011-11-24T08:10:00.000+01:00

Nårh, jeg fandt lige disse billeder at lille Baby Biscuit og marsvinene. Hvor bedårende er de lige? :-)

Næstved

2011-11-19T17:54:00.000+01:00

Drengene og jeg har været i Næstved i dag for a besøge mine forældre.

Bridie trængte til at blive soigneret, så det stod først på dagsordenen. Mens jeg stod ude i haven og ordnede hende, legede Hero og Biscuit med naboens hund, som jeg formoder hed Rollo, for det var det naboen blev ved med at kalde. Han reagerede imidlertid ikke på det og han hyggede sig lidt for godt sammen med mine drenge og til sidst opgav de og vi blev enige om, at jeg lige skulle sende ham i den rigtige retning, når jeg gik ind.

Min far havde kaffe klar til mig, da vi kom ind igen og derefter gik min mor og jeg en tur inden frokost. Det er udfordrende at skubbe en kørestol og styre 4 hunde på en gang, men det gik faktisk forbløffende godt.

En hyggelig formiddag sammen med mine forældre og da vi kom hjem stod den på mere grooming. Alle drengene blev klippet og ordnet, så de er klar til næste weekend, hvor Hero skal på udstilling og de andre skal med til NM i Norge. Hero og Biscuit måtte også lige i bad, så de dufter af roser nu. Hvis jeg kender Hero ret, så holder det ikke længe. Han lugter som regel mere af l*** end af lagkage ;-)

Hero og den gule ring!

2011-11-15T18:13:00.000+01:00

Lang dag!

2011-11-10T19:43:00.000+01:00

Kl. 5.30 i morges ringede vækkeuret.... Mmmm jeg skulle hjemmefra kl. lidt i 7, så jeg besluttede, at jeg godt kunne sove lidt længere. Hero og Beat blev lukke ud i haven og jeg satte vækkeuret til at ringe igen kl. 6.

Kl. 6.50 vågnede jeg - vækkeuret havde svigtet!!!!!

På 15 min. blev jeg klar til at køre hjemme fra med hundene bag i bilen. 1½ time senere havde jeg endligt fået kæmpet mig gennem morgen trafikken til Park Inn Copenhagen, hvor jeg skulle på kursus i forbindelse med mit arbejde.

Jeg nåede at gå en 20 minutters tur med hundene og derefter fik de en 3 timers lur, mens jeg var til undervisning. Frokosten blev slugt på 15 minutter og resten af den 65 minutters lange pause blev brugt på en skøn gåtur med hundene på stierne bag metro stationen. Vejret var skønt, så det var en herlig tur.

Endnu 3 timers undervisning inden hundene og jeg kunne gå tur igen inden vi satte kursen hjem-ad.
Kattene i Kastrup er noget modigere end i Sorø!!!! Vi mødte 2 katte på vejen og de havde alle chancer for at stikke af og undgå en konfrontation, men nix... de pustede sig op, hvæsede og den ene gik frem mod hundene. Jeg var lige ved at være bange for, at den ville angribe! Yiks!

Efter en lang tur hjem gennem fyr-aftens trafikken er det endlig tid til at slappe af! Puh en lang dag!

Grrrrrrrr

2011-11-07T19:10:00.000+01:00

Fanget!

2011-11-05T20:06:00.001+01:00

Det kan godt være, at Whisper er ved at være en ældre herrer, men fange en bold, det kan han stadig :-)

Årets Redningshund

2011-09-04T18:08:00.001+02:00

Kæmpe tillykke til Torben, der sammen med Robbies søn Smedegården's Robbie The Skywalker (Nico) har vundet det danske mesterskab for redningshunde og titlen som Årets Redningshund. WOW - hvor er jeg bare stolt af dem begge!

Nicos hold vandt også hold-konkurrencen og blev Årets Redningshunde Hold.

Hero og et par af hans engelske søskende

2011-08-27T07:55:00.000+02:00

Hero er nu 13 måneder gammel og han begynder at ligne en hanhund... Her er lidt billeder af ham og et par af hans engelske søskende.

Littlethorn Feet Of Flames - Hero
13 mdr. gammel

Hero

Littlethorn Celica - Angel
10 mdr.

Angel
13 måneder

Littlethorn Mito - 10 mdr.

Mito - 10 mdr.

En sørgelig historie

2011-08-10T19:57:00.000+02:00

Hero måtte i dag sige farvel til sin nye seng. Den var kun 2 uger gammel, så den var alt for ung til at dø. Vi ved ikke helt hvad der var galt med den - måske en mystisk eksotisk sygdom (vi håber ikke den smitter og rammer de andre hunde-senge i huset)...

Det første symptom dukkede op allerede for en uge siden. Sengen havde pludselig et stort hul midt i bunden. Hvordan det var kommet der var en gåde - ikke mindst for Hero.

Vi troede dengang, at hullet måske havde sneget sig ind på hundesengen og havde angrebet den mens Hero vendte ryggen til, men nu kan vi jo godt se, at det var de første tegn på den mystiske sygdom, der førte til dens død.

I dag da jeg kom hjem fra arbejde, havde hullet spredt til til puden og selv om stakkels Hero kæmpede for at begrænse skaderne, så kom sengens indvolde ud hurtigere end han kunne putte dem ind. Sengen led og vi blev enige om, at den ikke stod til at redde.

Vi har nu begravet den i skraldespanden... RIP lille hundeseng!

Nårh stakkels Bridie

2011-08-02T20:40:00.000+02:00

Stakkels Bridie har haft dårlig mave i nogen dage nu. Hun virker egentlig glad og frisk nok. Hun vil gerne spise og hun er ret aktiv (i forhold til, at hun er en gammel dame), men hun bliver bare ved med at have tynd afføring også selv om hun har fået A38 og skånekost i et par dage nu.

I morges ringede jeg til dyrlægen og til eftermiddag kørte vi ned, så stakkels Bridies mave kunne få lidt hjælp i form af penicillin og Pro-Kolin.

God bedring lille Bridie!

Heros nye seng

2011-07-31T21:19:00.000+02:00

Hero har fået en ny hundekurv, men lige pt. er den optaget af en anden... Bridie er meget begejstret for den og det ser ikke umiddelbart ud til, at hun har tænkt sig at flytte sig fra den. Hun har ligget der de sidste par timer og selv når Hero har været henne og skubbe lidt til hende, har hun stædigt kigget væk og set ud som om, at hun ikke har opdaget ham.

Hero sover normalt i en stor hvalpegård og det er inde i den hans seng står... Gad vide hvad Bridie gør, når det om lidt bliver hans sengetid og jeg begynder at lukke ham ind?!

Tillykke med fødselsdagen Hero

2011-07-24T07:16:00.001+02:00

Min skønne, fjollede, evig-glade Hero fylder 1 år i dag. WOW - for et år siden fik vi meldingen om, at hvalpene var født og at der var en hanhund til mig. Nøj, hvor var det bare spændende og fantastisk. Og det har det været lige siden. Hero er en skøn hund, der besidder alle de egenskaber, som jeg elskede ved Robbie og ved det, som Robbie gav videre.

Hero

Hero hviler i sig selv og tager verden i stiv arm. Han er mild og har det sødeste temperament i verden. Han kan enes med alle og er enormt social. Han vil helst have fysisk kontakt med mig hele tiden - om ikke andet, så skal en af hans poter helst røre ved mig, selv når han sover. Og arbejdsmæssigt... WOW der er fart på! Det er bare så sjovt :-)

Også tillykke til Heros søskende med fødseldagen. Ikke mindst han søster Jazz, der fulgte ham til Danmark og som vi ser rigtig tit :-)

Bror Mito

Søster Angel

Søster Jazz

Harry Potter and the Deathly Hallows Part 2

2011-07-13T17:28:00.003+02:00

Siden Harry Potter film nr. 2, har det været tradition, at se de nye film kort efter midnat på premiere natten og sådan skulle det selvfølgelig også være ved denne allersidste Harry film nogensinde. Helle og jeg havde booket billetter og kl. 23.15 mødtes vi på Næstveds mørke gader - klar til afslutningen på Harry Potter and the Deadly Hallows og på sagaen om Harry i det hele taget.

Harry og jeg! :-)

Det var intet mindre end fantastisk! Næstved Bio var dekoreret med kæmper edderkopper, uden for indgangen stod der en ildspyende drage, personalet (og også mange af biografgængerne) var klædt i Harry Potter kostumer og vi fik alle udleveret et par Harry Potter 3D briller, så vi sad i en biografsal, der var fyldt til bristepunktet med mennesker i alle aldre, som alle havde et par runde Harry Potter briller på. Det bliver ikke bedre end det!

Edderkopper og spindelvæv alle vegne

En ildspyende drage...

Snape og Hagrid

Helle blev ramt af en af Lord Voltemorts forbandelser... Det er uvist om hun nogensinde bliver sig selv igen...

Selve filmen var også helt og aldeles strålende. Jeg lo og græd og holdt vejret i spænding. De to timer den varede fløj afsted og i dag tænker jeg bare, at jeg gerne vil ind og se den igen! Politikkens filmanmelder (der ellers er begejstret) mener, at 3D effekten kun blev brugt til at hæve biografprisen. Det er jeg slet ikke enig i. I en af de føste scener fra Hogwarts, kom en dementor flyvende lige hen over hovedet på mig - jeg kunne have rakt hånden op og rørt ved den! og da Lord Voltemort sprang Hogwards beskyttelse i stykker, fløj brændende aske om ørene på os. Jo, 3D effekten bidrog helt klart til oplevelsen.

En fed aften/nat i selskab med alle de kendte figurer fra J. K. Rowlings fantastiske univers. Hvor er det trist, at det var den sidste.

Beat 3 år.

2011-07-12T22:06:00.000+02:00

Beat har haft en dejlig fødselsdag. Vi har lavet alle de ting, som han godt kan lide. Han har været med på arbejde, han har trænet og vi har gået en lang tur. I fødselsdagsgave fik han en ny træningsbold og efter træningen, fik han en fin tun-fiske-lagkage med 3 flag i :-)

Vi trænede lige så længe som Beat ønskede. Vi stoppede først da han begyndte at lægge sig i skyggen med bolden, fordi han ikke orkede mere løb og leg.

Uhmmmm lækker tun-lagkage efter træningen.

Men hvor god en lagkage end ser ud, så kan Beat altså ikke spise, hvis der er den mindste chance for, at der skal ske noget interessant. Han kunne slet ikke spise, så længe, at der var håb om mere bold og træning, så mens Hero trænede, sad Beat i sit bur i bilen og spiste sin lagkage. Når man er i bur og lågen er lukket, så ved man, at der ikke sker mere og så kan man jo lige så godt spise sin fødselsdagskage.

Dejlig gåtur sammen med vennerne.

Tillykke med fødselsdagen kære dejlige Beat.

Nu er Beat træt efter en dejlig fødseldag. Der skal lige være plads til lidt hygge i sofaen :-)

Tillykke med fødselsdagen Beat

2011-07-12T00:01:00.004+02:00

Min fantastiske Beat fylder 3 år i dag - kæmpe tillykke med fødselsdagen min skønne fyr :-)

Mors fødselsdag

2011-07-09T20:51:00.000+02:00

Min mor var glad for at se Bridie igen. Bridie har været hos mig mens min mor har været indlagt og der fungerer rigtig fint, men selvfølgelig er der gensyns glæde, når de ses igen. Det er Biscuit i forgrunden.

Min mor havde fået lov til at komme hjem fra sygehuset i denne weekend bla. for at kunne nyde sin fødselsdag i hjemlige omgivelser, så min søster og jeg kørte begge til Næstved, for at fejre hende. Min søster havde sine to sønner - mine nevøer - Andreas og Marcus med.

Andreas kan godt lide at give hundene godbidder - mange godbidder! Så hundene kan rigtig godt lide Andreas.

Marcus og min far.

Hero besluttede, at han og min mor skulle lege, så det skulle de - min mor havde ikke rigtigt noget valg :-)

Men de så nu begge ud til at more sig :-)

Vi havde en hyggelig familie eftermiddag og jeg tror, at min mor var rigtig glad for dagen, selv om hun var træt da vi kørte igen.

Hero og alle min mors fødselsdagsblomster.

Endelig lagde han sig ned for at sove... Selvfølgelig da det var tid til, at vi skulle hjem!

Lone og familiebesøg

2011-07-09T13:53:00.002+02:00

I sidste weekend, da vi var ved at pakke sammen efter fortolkningskurset, bemærkede jeg, at Hero ikke gik helt rent. Han haltede ikke, men han var heller ikke ren-gående. Næste dag var der imidlertid ingen problemer, men dagen efter, gik vi tur sammen med Ingelise og alle hendes hunde og da vi kom hjem, gik Hero igen lidt urent. Det var ikke meget, men alligevel kontaktede jeg Lone fra The Touch og fik en tid, så i går kørte Hazyland flokken og jeg til Birkerød, så Lone kunne tjekke både Hero og også Beat igennem. Beat har jo lige været under narkose og i der forbindelse kunne der godt være opstået nogle problemer. Efter at begge hunde var blevet sat korrekt sammen igen, kørte vi videre til min søster, der bor i Hillerød ca.15 minutters kørsel fra Lone.

Jeg havde købt et puzzle spil til Andreas på Færøerne, så det skulle han have.

Og en færøsk hånddukke til Marcus

Jeg ankom til mine nevøers børnehave ca. 30 minutter før min søster, så jeg tog hundene ud på en gåtur i silende regn. Godt, at jeg kunne låne tørre strømper at min søster da vi kom hjem til hende!

Vi hentede mine nevøer i børnehaven. Andreas - den ældste - skulle køre med Moster hjem, så vi måtte lige om-rokere hunde, bagage mv. Marcus kørte med sin mor.

Der var lige tid til at lege lidt med Andreas og læse et par bøger for ham, mens søster lavede kaffe og ellers gik eftermiddagen og aftene med hygge og leg. Andreas og jeg gik også en tur med hundene.

Andreas og Hero var lige vilde med at lege i vandpytterne.

Hundene og jeg var hjemme ved 23 tiden efter en dejlig dag med familien.

Det var det syn, der mødte mig, da Andreas og jeg kom hjem fra vores gåtur... Hmm, de kunne da bare sige, hvis de gerne ville have, at jeg skulle blive lidt længere!

Ikke en god dag for Beat

2011-06-28T13:07:00.000+02:00

Beat er blevet kastreret i dag - stakkels lille fyr.

Hovedet bliver tungere og tungere...
Lige ved at falde i søvn....

Jeg kørte ham ned til dyrlægen kl. 9.30. Han blev bedøvet og jeg sad hos ham indtil han sov. Derefter gik jeg en tur med de andre hunde, men var tilbage på klinikken da operationen var ovre, så jeg kunne sidde hos Beat mens han vågnede. Kl. 11 var vi hjemme igen.

Mens dyrlægen opererede Beat, fik de andre hunde en gåtur i det gode vejr.
Hero plejer altid at løbe sammen med Beat, når vi går tur, så han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, men heldigvis ville Biscuit gerne lege. Jeg tror dog ikke, at Hero var helt tilfreds med tempoet, for han skulle jage Biscuit og når Biscuit spurtede rundt på sine sheltie ben, måtte Hero lunde-gallopere efter ham. Hvis Hero for alvor satte fart på,ville han have indhentet Biscuit alt for hurtigt og så var legen ødelagt.

Bridie lagde sig og nød solen mens de andre legede.

Da jeg kom tilbage på klinikken var Beat stadig så langt væk, at han ifølge dyrlægen ikke vidste, at jeg var der.

Men han kom hurtigt lidt mere til hægterne og så ville han gerne kravle op til mig.

Vågner op med hovedet på mit skød.

Problemet med Beat er, at han ikke kan finde ud af at slappe af. Han er så styret af sine instinkter og de ting, som han 'er nødt til', at gøre, at det er rigtig svært at få ham til bare at ligge og sove rusen ud.

Da vi kom hjem fra dyrlægen, kunne han dårligt holde balancen på bagparten, men alligevel var han helt nede i hyrde-stilling parat til en spurter, hvis Hero og Biscuit nu skulle komme ud.

Han er stadig halvt bedøvet, men prøver at komme op i vindueskarmen for at kigge ud og hvis jeg røre mig en millimeter, så spurter han ud mod døren, i håb om at vi skal ud og lave noget. Det skal vi altså ikke i dag!

Hjemme i den hvalpegård, som jeg troede, at han kunne være i i dag, men det gider han ikke og han piver hele tiden derinde, så nu er han i køkkenet, men det gider han heller ikke rigtigt... :-(

Det skal nok blive spændende, at prøve at holde ham i ro de næste par dage!

'Happy Meal'

2011-06-19T13:42:00.001+02:00

Beat blev Dansk Freestyle Champion i går og derfor burde han jo have en Happy Meal...

Men Beat vil ikke spise. Han bliver håndfodret hver dag på vores gåture, for det er den eneste måde, man kan få ham til at spise mad. Hverken hjemmelavet mad, kød eller lækkerier kan friste ham... Og formentlig heller ikke en Happy Meal! Til gengæld elsker Beat legetøj, så hans Happy Meal burger blev en med piv i :-). Han fik en pivdyrs burger og han elsker den :-).

Store Soigneringsdag!

2011-06-12T19:23:00.003+02:00

Gennem de sidste dage, har jeg bemærket, at det ofte har set ud som snevejr, når Biscuit har været forbi... Store hvide fluff bolde i et spor, der hvor han har gået. Whisper har også set lidt møl-ædt ud og når Beat har været med på arbejde, har der ligget sorte totter alle vegne på kontor-gulvet. Og så i dag da jeg trænede med Hero... Hver gang jeg havde rørt ham, havde jeg store sorte pels-totter i hånden!

Mmmm Hazyland flokken er gået i fæld - det er tid til, at de skal have vinter-tøjet af...

Biscuit

Beat

Hero

Bridie

Whisper

Hold da op, hvor sidder der meget pels på 3 Border Collier og 2 Sheltier! Og en god portion af det, ligger nu på min græsplæne!

Og mens jeg soignerede hunde, havde Hero travlt med at holde styr på marsvinene, der var ude i deres løbegård.

Hero holder øje med marsvinene.

Hero og Bridie sikre at alt er ok inde hos marsvinene.

Familien samlet i Næstved

2011-06-05T18:15:00.000+02:00

I går mødtes min søster og jeg samt mine 2 nevøer hos mine forældre i Næstved. Jeg kom lidt før min søster og gik en tur med Bridie og mine egne hunde inden resten af selskabet dukkede op.

Familien samlet....

Smukke Whisper

Hundene flokkedes rundt om 5 årige Andreas...

- Nårh - der var forklaringe på hans popularitet :-D

Marcus er nu også værd at holde øje med, for han taber sommetider noget...

Andreas fik et hocky spil af morfar, så det skulle selvølgelig afprøves.

Hero forelskede sig dybt og inderligt i 1 årige Marcus. Han fulgte ham som en skygge hvor han end bevægede sig hen.

Hero, Marcus og jeg.

Marcus og Hero

Hele tiden lige i nærheden...

Aiii - der kom kyssene alligevel lidt for tæt på!

Smukke Hero

Phew! Det er hårdt at være babysitter!

Dejlig dag i selskab med familien :-)

Endnu et kapitel i sagaen om Rikke

2011-05-25T18:39:00.003+02:00

Jeg sidder på toppen af en forårsgrøn bakke og kigger ud over en idylisk lille sø. Mine hunde snuser i græsset rundt om mig. Jeg kan høre et insekt summe i de hvide blomster på en busk ved siden af mig. Fuglene kvidre over mig og vinden suser i bladene. Jeg har brug for freden omkring mig, for at magte det tanke- og følelses kaos, som jeg har inden i. Min bærbare computer balancerer på mine knæ, mens jeg prøver at komme i gang med at fortælle min historie.

I forgårs var jeg i retten for at vidne mod den unge pige, der for lidt over et år siden vendte op og ned på mit liv. Jeg husker det stadigt ganske tydeligt – den lørdag eftermiddag i marts 2010.

Jeg var lige mødt ind til en aftenvagt og Rikke, der var i aflastning på Skovglimt, kom hjem fra det dagtilbud kommunen havde bevilget til hende. Det var kompliceret med Rikke. Hun var konfliktsøgende og truende. Hun passede slet ikke ind i Skovglimts målgruppe og sagsbehandleren arbejdede da også på at finde et andet bosted til hende. Vi havde givet dem en deadline. Rikke kunne blive hos os indtil efter påske og så skulle hun flyttes. Der var kun ca. 10 dage tilbage.

De andre borgere var bange for hende og hun fyldte alt for meget hos personalet, så der blev ikke overskud til andre end hende. Indtil hun kunne flyttes, var der bevilget ressourcer til et specielt tilrettelagt dagtilbud på en rideskole. Rikke var glad for heste og gik til ridning en gang om ugen, så det virkede som en god løsning. Hun kom hver dag ud og laave noget, som hun var glad for og de andre borgere og personalet fik et hårdt tiltrængt pause.

Det var imidlertid dette dagtilbud, der gav anledning til konflikten. Rikke ville have en fridag og det sagde jeg nej til. Aftalen var klar – Rikke skulle ud af huset hver dag.

Rikke blev vred, men jeg stoppede konflikten ved at gå fra den. Gennem de næste 45 minutter, brød Rikke så godt som hver eneste af de aftaler, vi havde lavet gennem de 2 måneder hun havde været på Skovglimt. Hun gjorde hvad hun kunne for at provokerer mig. Hun ønskede en konflikt og en konfrontation og jeg prøvede at navigerer uden om den. Tilsidst gjorde Rikke den ene ting, som hun vidste, at jeg ikke ville ignorere. Hun truede en af de andre borgere. Han blev bange for at blive smadret og slået ihjel og jeg var nødt til at gribe ind.

Jeg bad Rikke overholde vores aftaler og lade de andre borgere være. Jeg forventede at hun ville blive sur, græde og forlade Skovglimt som så ofte før. Vi var efterhånden vant til den slags dramaer. Det var ikke det, der skete.

Gennem de næste 20 minutter blev jeg sparket, spyttet på, slået, skreget af og til sidst blev jeg, med en kniv for struben, bedt om at tage stilling til, om jeg ønskede at leve eller dø. I 20 minutter var hele min krop og alle mine sanser i højeste alarm-beredskab og det kulminerede i et kæmpe brag, hvor alt lukkede ned og jeg holdt op med at fungere. Politiet kom og tog kniven fra Rikke og jeg forlod Skovglimt.

Alt hvad jeg ellers interessered mig for blev ligegyldigt.Verden blev et skræmmende sted. Jeg mistede evnen til at gøre helt basale ting - sove, spise, læse, skrive, huske, forstå... Jeg var konstant bange, konstant ked af det og jeg savnede at have det, som jeg havde haft det før...
Mine tanker drejede sig kun om overgrebet. Jeg talte ikke om andet og forsøgte desperat at skabe mening i noget, der lignede vanvid.

Det var svært at tale med folk, fordi de altid sagde det forkerte. 'Jeg håber du har det bedre...' blev en næsten ubærlig sætning at høre. For nej, jeg havde det ikke bedre og jeg havde dårlig samvittighed over stadig kun at have overskud til mig selv. Jeg følte mig presset til at skulle have det bedre, for min angst og ked-af-det-hed var ubehagelig for andre at se på og være i nærheden af.

Jeg smilte og forsøgte at være modig og sej, både for at beskytte andre, så ikke de skulle blive bange for min sårbarhed, men også for at beskytte mig selv, for det var svært, når folk ikke turde se mig i øjnene eller blev utilpasse, når jeg blev ked af det. Mange turde ikke spørge, fordi de var bange for min reaktion. Nogen ignorerede mig og andre lod som om intet var hændt og begge dele var svært, fordi overgrebet var blevet en del af mig og jeg havde brug for at blive accepteret med de mén og skader, som det havde efterladt. Jeg ønskede, at folk bare ville være sig selv og spørge hvis de var nysgerrige - lade mig fortælle. Hvis jeg ikke har lyst til at tale om det, skulle jeg nok sige til.

Fysiske overgreb er forfærdelig. Det er enormt grænseoverskridende at blive slået og sparket. Og hvordan det føles at blive truet på livet kan slet ikke beskrives. Livet er jo det vigtigste vi har - uden det er vi ikke... Men det mest krænkende og det der er sværest at leve med er, at hun spyttede mig i ansigtet. Det kan jeg slet ikke håndtere! Det er så ækelt og jeg kan ikke forestille mig noget, der i højere grad kunne udtrykke hendes afsky for min person.
Når jeg græd, mærkede jeg ikke tårerne – det eneste jeg kunne mærke, var et andet menneskes spyt, der løb ned ad ansigtet på mig. Før overgrebet elskede jeg at gå tur med hundene i den milde forårsregn. Den jordagtige duft, der spredte sig, når den tørre jord blev fugtig... Og regnen føltes næsten som en slags kærtegn, når den ramte ansigtet. Efter overgrebet mærkes regnen ikke længere som kærtegn. Den gav mig kvalme, fordi den mindede mig om den totale ydmygelse af et andet menneskes savl, der løb ned over mit ansigt.

Jeg var ude af stand til at slappe af. Jeg er hele tiden i gang med noget. Hvis jeg sad ned i 5 minutter uden noget specielt at lave, fandt jeg straks en undskyldning for at rejse mig og gøre noget. Roen og stilheden skræmte mig - med den kom tankerne. Jeg var bange... Ikke for noget bestemt, men bare fordi, jeg nu vidste, at verden ikke er så sikker, som jeg troede den var.

Hele tiden søgte jeg tilbage til før det skete. Jeg ville have mit liv tilbage som det var før overgrebet! Jeg ville have, at det hele skulle gå væk!

Og så en dag talte jeg med et andet volds-offer og hun fortalte mig, at det ikke handler om at få det tilbage som man havde før, for det kan man ikke få. Livet er ændret for altid. Det bliver aldrig det samme igen. I stedet for at prøve at skrue tiden tilbage, måtte jeg lære at leve med det, som jeg har nu, for det kan være lige så godt - bare anderledes. Jeg skal skabe mig en ny identitet. Jeg er ikke mere Emmy som jeg var - jeg er nu Emmy der ved hvordan det føles at få en kniv holdt op mod halsen. Jeg er Emmy der ved, hvordan det føles når et andet menneskes spyt løber ned over mit ansigt. Jeg er Emmy der ved, at jeg kan modtage spark og slag uden at vise frygt eller trække mig tilbage. Det er den person jeg er nu og det vil jeg være altid fremover. Jeg skal finde ud af at leve med den viden, uden at det vælter mig omkuld hver gang jeg tænker på det. Det var det perspektiv jeg manglede, for at kunne begynde at se fremad i stedet for bagud.

Månederne efter overgrebet var en aktiv og meget bevist kamp for at få livet tilbage. Jeg havde opdaget, at jeg var sårbar og kunne skades. Jeg tror endda, at jeg accepterede den viden. Jeg opdagede, at jeg ikke altid er i stand til at tilgive. Og jeg opdagede, at livet ikke altid giver mening.

Langsomt... meget meget langsomt begyndte min krop at reagere mere normalt igen. Jeg begyndte at kunne genkende mine reaktioner og tanker igen. Det tog tid og det var hårdt arbejde. Min krop knoklede for at få alle funktioner op at køre igen og det gjorde mig enormt træt. Og rent mentalt, var jeg rigtig sårbar - jeg havde det godt, men der skulle meget lidt til, før jeg fik det mindre godt. Søvnbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed og en lav tolerance overfor andre mennesker blev en del af livet. Men livet gik videre og lidt efter lidt, begyndte jeg at gå med...

I forgårs var jeg i retten for at vidne mod Rikke.

Jeg var bange for at møde hende igen. De billeder jeg havde fra mit sidste møde med hende, var skræmmende. -Og Rikkes mor fyldte næsten lige så meget som Rikke. Tanken om at skulle møde dem igen, gav mig kvalme.

Men dagen for retssagen kom og det var egentlig ikke så slemt. Rikke havde gjort noget tilsvarende igen på det nye bosted, så der var to forhold at tage i betragtning. Jeg lyttede til vidnerne og fulgte med i sagen uden at føle ret meget.

Ikke før anklageren opsummerede sagen. Det var første gang jeg hørte en anden fortælle hvad der var sket. Indtil da havde jeg selv fortalt min version af historien og jeg havde hørt andre referere hvad jeg havde sagt, men jeg havde aldrig hørt en punkt for punkt gennemgang af episoden med fremmede ord og en anderledes indgangsvinkel.

Anklageren fremhævede, at Rikke havde ønsket at dræbe mig. Jeg begyndte at græde.

Anklageren og forsvareren afsluttede deres opsummeringer og de tre domsmænd forlod salen for at voterer. Jeg forsøgte at få kontrol over mine følelser igen. Rikkes mor sad to stolerækker længere fremme end jeg. Hun vendte sig om og sagde til mig ”Jeg synes ikke, at du kan være bekendt, at du ikke kan komme og hilse på os eller tale med os, vi arbejdede trods alt sammen gennem længere tid”. Jeg afviste hende: ”Jeg ønsker ikke at tale med dig!”. ”Nej, men det kan du ikke være bekendt!”. ”Det har ikke noget med jer at gøre” fik jeg forklaret, ”men jeg synes at det her er rigtig svært og jeg har ikke overskud til jer.”, men Rikkes mor hørte ikke efter. Hun havde allerede vendt ryggen til mig igen.

Jeg ønskede at få hende til at forstå, at jeg ikke var på arbejde og ikke var professionel lige nu. Jeg var privat og bange og såret og var ikke i stand til at tage mig af dem. Jeg ønskede at råbe til hende, at for en gang skyld handlede det ikke om hende og hendes behov. Hun var ikke offeret og hun havde ikke krav på noget fra mig. Men hun havde allerede vendt ryggen til og jeg sad tilbage med min frustration og min vrede.

Få minutter efter måtte jeg forlade retssalen. Jeg lukkede døren og gav efter for gråden og afmagten.

Kort tid efter var sagen afsluttet. Rikke fik en behandlingsdom på ubestemt tid. Jeg burde være glad og lettet. Det var jo det jeg gerne ville – jeg ville sikre, at hun fik behandling og blev placeret et sted, hvor hun ikke er til fare for andre. Men jeg var hverken lettet eller glad. Jeg var fuld af skam og angst og jeg forstod ikke hvorfor.

Dagen efter retssagen talte jeg med Anne Charlotte Harhoff, den psykoterapeut, som jeg har talt med jævnligt siden overgrebet. Det var godt. Jeg fik sat ord på hvor skammen kommer fra – skam over kun af kunne føle afsky for Rikke og hendes mor, når mit professionelle jeg egentlig mener, at jeg burde have ondt af dem eller forståelse for dem. Skam over ikke at kunne rumme Rikkes mor og leve op til hendes forventninger, når hun havde brug for det. Hun var jo min 'klient'. Skam over at være offer. Og angst fordi jeg er sårbar og kan skades.

Siden i forgårs har jeg igen oplevet mange af de stærke kropslige reaktioner, som også kom lige efter overgrebet – rastløshed, ekstrem træthed, grådanfald og indre uro. Jeg taler konstant om retssagen og om overgrebet. Det er som om, at jeg er gået 14 måneder tilbage i tiden. Anne Charlotte siger, at det er helt normalt. Hun kalder det 'efterskælv' fra det voldsomme 'jordskælv', som jeg oplevede dengang. Jeg har taget et par dage fri, for at give kroppen og hjernen tid til at reagerer og bearbejde.

Det er ikke rart, men jeg ved at det går over og at livet igen vil blive godt. Jeg har jo prøvet det før og det er ikke så skræmmende denne gang, for jeg ved, at det bliver bedre igen.

Det er 14 måneder siden og retssagen er overstået, men det er ikke slut endnu. Der kører en arbejdsskadesag og jeg går til undersøgelser med knæet og skal også til en psykiater, for at få vurderet både fysisk og psykisk mén-grad.

Jeg har været heldig. Min chef har støttet mig hele vejen igennem. Når jeg ikke selv kunne træffe beslutningen om at sygemelde mig eller tage et par fridage, så træf hun den for mig. Hun sørgede for hurtig psykolog behandling til mig og til de andre, der var på arbejde den eftermiddag i marts. På intet tidspunkt har hun stillet spørgsmålstegn ved, om jeg var skyld i eller optrappede konflikten og det har været vigtig, for skyld og skam over ikke at kunne stoppe konflikten uden at det blev til vold, har fyldt meget hele forløbet igennem.

Så ja, jeg ved at livet er godt. Rikke var der og hun satte sit mærke i mit liv, men hun fik ikke lov til at ødelægge det eller mig.

De gode gamle dage :-)

2011-05-15T18:14:00.000+02:00

Hero holde øje med, at alle videobåndene bliver spillet ordentligt over!

Det er lidt vemodigt at se disse gamle videoer, men samtidigt dejligt...
Skønne minder, der samtidig prikker lidt til savnet.

I denne video er det Ria, Kiri, Hazy, Robbie, Whipser, Nalle, Easy og Ea, der hygger sig ved vandet. Af alle disse hunde, er det kun Whisper, der stadig lever.

Og starten af Rias agility karriere...
Fantastiske, dejlige Ria. Hun var sådan en hund, som jeg altid vil drømme om at få igen. Lydig, lærenem, ivrig efter at behage, 100% nervefast og altid 110% motiveret. Hun ydede altid mere end man bad om.

Mental tests...

2011-05-15T07:08:00.000+02:00

Så er jeg ved at være i bund med stakken af gamle videobånd, der skulle spilles over på DVD.

I dag er det bla. div. mental tests, der er blevet spillet over og nu også gemt på YouTube.

Skønne, ivrige Ria legede sig gennem sin mental beskrivelse (danske):

Hazy er både mentalt testet i Danmark (mental beskrivelse) og i Sverige og i begge tests viste hun sig at være super nervefast! Her er hun i den svenske test, som hun bestod med glans i 1998, da hun var 1½ år gammel:

Kiri bestod også den svenske mental test i 1998:

Og det samme gjorde Robbies halvbror Foggy (Whenway Smokey Joe):

Flere kære minder...

2011-05-01T20:03:00.000+02:00

Så er vi ved at være i bund med alle de gamle videoer, som jeg har uploaded til YouTube, så de er gemt for eftertiden.

Først er der Hazys LP1 prøve. Den er fra 1998, så den er efter de gamle regler.

Kiris LP2 prøver er fra 1997 og 98, så de er også efter de gamle regler, hvor hunden f.eks. skulle 2 x heelwork. Først lineføring, hvor handleren selv gik programmet og derefter et fri ved fod program, som dommeren dirigerede. Jeg har uploadet 2 af Kiris prøver.

Og så er der et par videoer, som intet har med konkurrencer at gøre. Trods alt er langt det meste af livet med hundene jo hverdag og samvær.

Kiri sammen med de to marsvin, som jeg havde den gang. Kiri var så glad for marsvinene og nussede og pussede om dem :-)

Og den sidste lille video er Paw, Kiri og Hazy, der leger i haven sammen med genboens corgi Viktor. Denne video må være fra 1997 - 98, for Hazy ser ret ung ud og hun er født i 1997 og Paw ser endnu ikke gammel ud og han døde i 2000 som en gammel, slidt mand. Det bærer han slet ikke præg af på den her video, så den må være fra et godt stykke tid før 2000.

Lille Hazy

2011-05-01T15:53:00.000+02:00

Rejsen tilbage i tiden fortsætter... Her er det en video af Hazy og hendes søskende. De må have været ca. 5 - 6 uger gamle på det tidspunkt.

Memory Lane

2011-04-30T23:27:00.000+02:00

Jeg har netop fået spillet nogen af mine gamle VHS bånd over på DVD. Det har været fantastisk, at gense mange af de gamle hunde, som jeg har lært så meget af og noget af det jeg har lavet med dem, vil jer gerne dele med jer. Nyd denne lille rejse ned af min Memory Lane.

Min første hund var en schæferhund ved navn Paw. Her løber han agility i et indslag på TV2 Øst.

Og her træner han lidt lydighed hjemme i baghaven:

Og Kiri... det var med hende, at jeg tog de første skridt ind i den fantastiske verden af musik og dans, som nu er så stor en del af mit liv. Og her sker det... min allerførste HTM performance nogensinde - i 1998 :-)

Og et par år senere i 2001 på Vilhelmsborg ved World Cup Finalerne i dressur ridning. Konge familien var til stede!!!

Og Hazy - en LP3 prøve fra 1998. Hun var ca. 1½ år den gang og det var efter de gamle LP regler, hvor der var 6 felter til fremadsendelse og apport af ukendt genstand. Her ser det ud til at være en ske, de skulle hente.

Mormor

2011-04-28T21:21:00.000+02:00

Min mormor døde, da jeg var teenager og inden da, så vi hende egentlig ikke ret tit. Vi boede i Fredericia i en kort periode og min mormor boede i Middelfart, så i den tid, formoder jeg, at vi så hende lidt oftere. Jeg husker i hvertfald, at jeg overnattede hos hende og at hun fik en kat... Men ellers voksede jeg op i Island og på Grønland og bedsteforældre var kun nogen man så, når de enten kom på besøg hos os eller vi var på ferie i Danmark.

Jeg har kun vage minder om min mormor. Jeg husker en hvidhåret dame, jeg husker hvordan hendes lejlighed var indrettet og jeg husker en stor metal-bil, som jeg legede med, når jeg besøgte hende. Tanken om hende fylder mig med varme. Jeg husker, at jeg holdt af hende og at hun fik mig til at føle mig elsket.

Jeg er i Middelfart i dag, til sidste del af min Konflikt Coach uddannelse. Jeg ankom tidligt i morges og kørte gennem byen en lidt anden vej end de andre gange jeg har været her og pludselig så jeg dette gamle vandtårn midt i et lyskryds!

KAPOW!!!! SMAK!!!! BANG!!! Jeg rejste 30 år tilbage i tiden!!!!
Da jeg var barn og vi skulle besøge min mormor, føltes rejsen dertil altid uendelig lang. Vi kørte og kørte og kørte og jeg glædede mig så meget til at se hende og når vi så dette vandtårn, så var vi der... Blot et enkelt sving mere inden vi drejde ned ad Sixtusvænget, hvor hun boede...

Jeg var nødt til at fortsætte videre til Hindsgavl Slot, hvor mit kursus blev afholdt. Jeg skulle nå at gå med hundene inden kurset startede. Derefter blev jeg grebet af den helt fantastiske undervisning og da vi var færdige, skulle hundene ud på endnu en tur på stranden.

Men lidt over 5 kørte jeg tilbage til vandtårnet. Jeg skulle lige se det igen - og mindes... Jeg kørte også lidt videre, for at se om det jeg mente at kunne huske var korrekt og joh det var det. Lige rundt om hjørnet fandt jeg Sixtusvænget og de flade huse, som jeg husker, at min mormor boede i.

Ældre mennesker i dag er ængstelige (og det er mange unge vel egentlig også) og jeg tror, at en del af beboerne fandt det bekymrende, at jeg gik rundt med mit kamera og tog billeder af deres vej og hjem... Men det kunne selvfølgelig heller ikke vide, at jeg var på en rejse 30 år tilbage i tiden og på en vandring langs 'Memory Lane'.

Hundene og jeg nyder nu en stille aften på vore B&B. Alle sover - det har været en god dag, men oplevelser for 2- og 4 benede. Jeg tror også, at jeg snart skal i seng.

Beat elsker at rulle sig på tæpper - selv en lille dør-måtte kan bruges til et godt rul.

Godnat - sov godt derude.

Påske besøg i Hillerød

2011-04-22T20:24:00.041+02:00

I går kørte hundene og jeg til Hillerød, for at besøge min søster og hendes familie. Der skulle jo afleveres påskeæg og så var det også et stykke tid siden, at jeg havde set dem. Vi kørte derop, så vi var der ved 11 tiden. Så havde vi nogen timer sammen, inden mine forældre kom om eftermiddagen.

Min nevø Andreas og jeg brugte lang tid inde på Andreas' værelse, med at bygge det største luksus hus i lego.
Lille Marcus skulle sove, så ham måtte vi vente lidt med at hygge med.

Der manglede ikke noget!
Swimming pool, ude-køkken, haveskur, garage, vel-anlagt have og stor bil.
Og uden for huset står Onkel (den har ikke noget hår, for Sune har barberet håret af), Moster Emmy, far, mor og farfar (der heller ikke har noget hår, men han fik kasket på).

Da vi var færdige med huset, var det frokost tid og derefter gik Andreas og jeg en tur med hundene.

Kom nu Whisper! Nu har du snuset til den plet længe nok!

Turen gik ned til en lille sø, hvor hundene kunne bade.

Kast nu! Kast nu! Kast nu! Kaaaaaaassssstttt....

Jubiiii

Hjemturen gik via legepladsen... man kunne jo lige så godt slå to fluer med et smæk (hundetur og legepladstur).

Da vi kom hjem, var Marcus kommet op og sluttede sig til selskabet.

Smil :-)

Min søster, Andreas og Marcus

Tak til hele familien, for en hyggelig dag.

Smukke sort/hvide hunde!

2011-04-22T20:13:00.000+02:00

Bridacre Wisp

Sheringem Rhythm Of Dance

Littlethorn Feet Of Flames

Kuldsøskende: Littlethorn Top Fuel og Littlethorn Feet Of Flames

Helles to tæver - Littlethorn Top Fuel og Littlethorn Avensis

Saxo

2011-04-19T20:43:00.001+02:00

Lige et par nye billeder af Robbies søn Saxo. Han er opdrættet hos Lis Hedegaard (Kennel Smedegården) og hans mor er den tysk importerede Lionheart Bliss.

Beats lange vinter

2011-04-18T19:44:00.000+02:00

December 2010

I oktober 2010 døde mine fantastiske gamle Robbie. Han var stærk og rolige og hvilede så meget i sig selv. Han var Hazyland flokkens ubestridte monark, men han havde aldrig brug for at demonstrere sin magt. De andre hunde respekterede hans status uden at stille spørgsmål.

Da Robbie forsvandt efterlod han et stort tomrum i flokken. Biscuit er for opfarende og selvcentreret til at blive en god førerhund og Whisper var aldrig rigtig blevet voksen... Først inden for det sidste halve år, er han trådt i karakter og jeg ser en ny side af ham - en mere ansvarlig og moden side. Han er blevet flokkens nye fører-han, men han har ikke sin fars naturlige autoritet og overblik.

I oktober 2010 stod lille følsomme Beat pludselig uden den struktur i flokken, som han havde brug for, for at fungerer. Der var ingen markant leder, Biscuits fik lidt mere rum til sine små sheltie-særheder, Whisper ændrede position og der kom oven i købet en lille ny hvalp ind i flokken. Beats verden blev usikker og han reagererde voldsomt.

Nærmest fra den ene dag til den anden holdt han op med at spise. Jeg tog ham til dyrlæge, men alt var normalt. Han havde bare ikke lyst til mad. Men vi ved jo alle, at en hund dør ikke af sult, hvis den får tilbudt mad hver dag. Det fik jeg ihvertfald at vide, at mange vel-menende mennesker. Godt så! - det kan jeg fortælle er en skrøne. Beat spiste ikke lige meget hvad jeg tilbød ham - jeg kogte ris, kylling, købte Karolines Ostesauce og alverdens andre lækkerier. Han snusede til det og vendte hovedet væk.

Efter adskillige ugers sultestrejke, blev jeg alvorligt bekymret og meget bange for hans helbred.

Den eneste måde, hvorpå jeg kunne få ham til at spise var, ved at tage mad med ud og give ham det som belønning i træningen. Man skal lave rigtig meget for at få spist en hel dags-ration mad, når hunden kun vil have en lille foder-pille som belønning for hver øvelse, så de fleste dage var han udmattet, før han havde spist halvdelen. Når man ikke får noget mad, så har man jo heller ikke energi og udholdenhed.

Jeg opfandt små lege, hvor han greb 5 stykker mad og når han havde spist dem, fik han bolden som belønning. Jeg begyndte også at fodre ham med Frölic, fordi der er mere fedt i og det var noget af det eneste han ville spise.

Det blev lettere da jeg opdagede, at han også ville tage mad som belønning, når jeg kaldte ham til mig på vores gåture. Det blev rutine, at han fik alt sin aftensmad i små håndfulde, i løbet at vores daglige gåtur. På den måde blev fodrings-situationerne langt mere afslappede for os begge. Jo mere jeg fokuserede på hans spisning, jo sværere var det for Beat, så det var virkelig en lettelse at finde en metode, så han fik føde nok uden stress.

Beat tabte sig meget og han blev træt og havde ikke noget overskud. De andre hunde blev for meget for ham og når han blev presset, blev han udadreagerende. Forholdet til de andre hunde blev meget anstrengt. Min flok har altid været harmonisk, men der begyndte at komme interne slagsmål og uro. Beat holdt sig meget for sig selv, for han kunne slet ikke magte at være sammen med de andre.

Han kunne hellere ikke rigtigt magte at komme med på arbejde mere. Han havde ikke overskud til beboernes lidt anderledes adfærd, selv om han har været vant til den gennem flere år.

Træningen var håbløs. Han var uinteresseret og havde ikke overskud. Vi lavede lidt, men det var korte sessioner og vi stoppede så snart Beat blev træt. Vi rykkede ikke rigtigt.

Vinteren har været lang, med mange spekulationer... Omplacering til et hjem uden andre hunde? Eller en mere radikal beslutning? Beat er en helt speciel lille fyr, som jeg har elsket dybt og inderligt fra den første dag jeg så ham. Han betyder rigtig meget for mig og det har været svært at se ham så ked af det. Jeg har følt mig enormt magtesløs.

Og så midt i marts begyndte Beat pludselig at spise igen. Han begyndte at blive mere social og han blev igen utålmodig og rastløs, hvis ikke han fik lavet nok... Den gamle Beat, som jeg næsten havde glemt hvordan var, er kommet tilbage.

Fjollede Beat - marts 2011

Hold da op, hvor er det dejligt. Beat kommer igen op i sofaen og hygger. Det er så længe siden, at han har villet være tæt nok på de andre hunde til bare at komme ind i stuen. Han leger de vildeste lege med Hero ude i haven og føler sig slet ikke presset. Og vi kan pludselig lave vores nye program - det, som vi ikke er kommet nogen veje med hele vinteren! Beat nyder at træne igen! Og han tigger når jeg spiser eller laver mad! Han spiser alt sin mad hver dag - af madskålen... og tager imod godbidder. Han skal ikke hånd-fodres mens vi går tur.

Hygge - april 2011

Jeg vidste godt, at jeg var bekymret, men det er først nu, hvor jeg mærker lettelsen, at det går op for mig, hvor bekymret jeg var. Velkommen tilbage lille Beat - du må aldrig gøre mig så bange igen!

April 2011

Dejlige Jive

2011-04-12T17:50:00.000+02:00

I søndags kørte Helle og jeg til Fredericia for at lave opvisning ved Vild Med Dyr Messen. Da vi var på vej derover, bippede der en sms ind på min telefon. Det var fra Jens og Christina, der ejer min ex-hund Jive. Jive var en del af Hazyland flokken i ca. ½ år, men han trivedes ikke sammen med de andre hunde, så nu bor han i Middelfart og det er jo ikke ret langt fra Fredericia, så Jens og Christina spurgte, om ikke vi havde lyst til at komme til frokost hos dem. Joh tak, det ville vi da vældig gerne.

Det var dejligt at se Jive igen og gensyns glæden var gensidig. Jens og Christina syntes vist, at han opførte sig ret uhøfligt, men jeg tænkte bare, at det jo er sådan jeg kender ham :-). Han tiggede også ved bordet, da han boede hos mig og sprang op ad mig og skubbede til mig, når han ville nusses :-).

Da vi havde spist, legede vi lidt med Jive og testede hvor meget af sin dog dancing han stadig kunne huske. Han var faktisk ret dygtig, selv om det flere år siden han trænede sammen med mig.

Det var skønt at se Jive igen. Han er virkelig blevet voksen og hviler mere i sig selv, end han tidligere har gjort. Det ser ud til, at de ar han havde på sjælen da jeg fik ham, endelig er ved at hele.

Hero og Breakfast

2011-04-06T21:06:00.000+02:00

Lidt aftenhygge for Hero og marsvinet Breakfast :-)

Lige siden en af mine venner som en joke spurgte om marsvin kan spises og foreslog, at jeg kaldte mit nyt marsvin for Lunch, har mine marsvin haft 'måltidsnavne'. I øjeblikket har jeg Lunch og Breakfast, men jeg har også haft en lille Tea (aftensmad).

Man bliver lidt overrasket...

2011-04-01T21:26:00.000+02:00

- når man åbner hoveddøren og ser sådan en samling af kødben og pinde på trappen... Det er Heros værk! Han er en rigtig skattejæger og elsker at samle bunker af 'værdigenstande'. Heldigvis har han ingen problemer med at han vogter sine samlinger, så det skaber ikke vanskeligheder for resten af flokken og det er kun udenfor han gør det. Men han gør det også når vi går tur - finder ting, som han bærer med hjem til skattekisten.

Heros samle-mani er god motion for os begge. Han samler på trappen og jeg fjerner det igen. Derefter samler han atter tingene sammen, så jeg kan lægge dem væk... Jeg formoder, at trappen snart ville blive begravet i pinde, itu-bidte bolde, kødben og andet hvis ikke jeg fjernede det ind imellem.

27. marts

2011-03-27T22:15:00.001+02:00

Everything happens for a reason...

27. marts.

D. 27. marts 2010 stod jeg op, hyggede mig med hundene og kl. 14 tog jeg på arbejde. I løbet af de næste timer blev mine grænser overskredet i en helt ufattelig grad. En psykisk syg kvinde skreg mig ind i ansigtet på en fuldstændig vanvittig måde, hun spyttede mig i ansigtet og jeg mærkede hendes savl løbe ned ad mine kinder, jeg blev sparket og slået så hård at mit knæ er smadret og jeg stod med en kniv få centimeter fra mit ansigt og min hals mens jeg blev bedt om at tage stilling til, om jeg ønskede at leve eller dø. Jeg tilbragte aftenen på skadestuen i Slagelse for at få de mærker jeg havde på kroppen dokumenteret og natten tilbragte jeg lysvågen, dopet af stesolid men stadig med totalt kaos i mit indre.

D. 27 marts 2011 stod jeg op, spiste morgenmad, gik en fantastisk tur med hundene, redigerede musik til Hero og Jazz, opdaterede Heros hjemmeside med nye billeder, gik endnu en tur med hundene, lavede aftensmad og nu er det tid til at slappe af... Om et par timer går jeg i seng og jeg forventer at sove trygt og roligt indtil i morgen tidligt, når vækkeuret ringer.

For præcist et år siden troede jeg ikke, at jeg nogensinde skulle kunne føle mig tryg igen. Jeg troede ikke, at alle de ting jeg går op i og elsker ville komme til at betyde noget igen. Min krop og mine følelser var i højeste alarm beredskab. Gosh de første måneder var svære. Jeg levede mit liv en dag af gangen - eller rettere sagt en time af gangen. Anne Charlotte - den psykolog som min arbejdsplads stillede til rådighed - var til helt uvurderlig hjælp og jeg er hende dybt taknemlig, men der skulle et andet voldsoffer til, før jeg fik den brik der manglede, for at jeg kunne komme videre og se fremad i stedet for bagud. Efter mødet med Aimé kunne jeg endelig holde op med at prøve at få overgrebet til at gå væk og i stedet lærer at forstå livet som det nu er.

Det sidste år har lært mig en svær lektie - tålmodighed! Ting tager tid! Arbejdsskade sagen - uafsluttet! Retsagen - endnu ikke begyndt! Møder, rapporter, skemaer... Hele tiden bliver jeg konfronteret med en episode, som jeg egentlig helst ville have afsluttet og lægge bag mig.
Og knæskaden... - uhelbredelig! For et år siden havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle lærer at leve med kroniske smerter. Ikke nu ihvertfald. Måske engang når jeg bliver gammel, men jeg er jo ung...

For et år siden troede jeg, at jeg ønskede livet tilbage som det var før overgrebet og misforstå mig ikke - hvis jeg mødte ånden i lampen, så ville mit første ønske være, at overgrebet ikke havde fundet sted, men det fandt sted og det er netop essensen af det jeg har lært i det sidste år... At det fandt sted og livet er stadig godt.
Jeg har lært at det er i orden at være sårbar og at lade andre se, at jeg er det. Jeg har lært at tage hensyn til mig selv og mærke hvornår min krop og sjæl siger stop. Jeg har lært at accepterer at jeg sommetider bliver utryg og får et sug i maven og det er okay. Det er bare sådan det føles lige nu og det går væk igen.
Rigtig mange ting er blevet sat i perspektiv for mig. Når man med en kniv for struben og en sindsyg kvinde foran sig, har svaret på om man vil dø eller ej, så forekommer mange små trivialiteter pludselig ikke så vigtige.

27. marts.

27. marts er en god dag til at udtrykke sin taknemlighed.

Jeg er taknemlig for at jeg sammen med Helle og Anja, fik lov til at vinde et verdensmesterskab. Jeg er taknemlig for en fantastisk uge i Finland sammen med Helle, Katja og Susanna. Jeg er taknemlig for at jeg fik lov til at være der, da Robbie sov ind. Jeg er taknemlig for, at jeg kunne gå en smuk tur i solen sammen med min mor i går. Jeg er taknemlig for, at jeg har holdt min yngste nevø i armene. Jeg er taknemlig for, at Biscuit og jeg fik lov til at danse på Crufts. Jeg er taknemlig for min ferie hos Kath og David. Jeg er taknemlig for, at Hero snorker ved siden af mig mens jeg skriver dette. Jeg er taknemlig for at jeg var i live og havde alle de oplevelser, glæder og sorger...

27. marts.

Besøg i Næstved

2011-03-26T21:54:00.000+01:00

Hero, Beat og jeg kørte til Næstved i dag for at besøge mine forældre. Med alle de rejser og andre aktiviteter der har været på det sidste, var det ved at være længe siden, at vi havde været der.

Mine forældre havde fået lavet en taske med et billede af Hero på til mig.
Billedet havde han fået Helle til at levere... Sikke en overraskelse :-)

Hero hilste høfligt på Bridie, da han kom ind.

Beat elsker at rulle når han kommer ind et sted, hvor der er tæpper.

Min mor og jeg så en gammel video fra en ferie, som vi var på i Prag i 1999!
Min far og Beat hjalp hinanden med at få videon til at virke.

Beat og min mor hygger - jeg tror måske, at Beat fandt det hyggeligere end min mor gjorde.

Min mor og jeg gik en lille tur med hundene.
Biscuit og Whisper havde ventet i bilen, mens Hero og Beat var med på besøg, så de skulle jo også lige lidt ud.

Den her lille fyr var ikke imponeret over 5 hunde!

Hindsgavl Slot

2011-03-26T21:00:00.054+01:00

Hvordan ved man, at man er på et slot???
Man tjekker om toiletpapiret bliver foldet pænt når toiletterne rengøres!!!
- For det sker vist kun på rigtige slotte!!!

Torsdag og fredag i sidste uge var jeg på modul 1 af Conflict Coach uddannelsen på Hindsgavl Slot ved Middelfart på Fyn. Kurset var super interessant og om eftermiddagen bød naturen omkring slottet på nogle helt fantastiske gåture ved skov, eng og strand.

Om natten overnattede vi på et rigtig godt B&B - Kroghøjgaard. Det kan varmt anbefales, hvis man har brug for at overnatte ved Middelfart med hund. Søde værtsfolk og god plads til hundene.

Mmmm spisetid!

Hov... hvad laver Hero på bordet?

Biscuit føler sig godt hjemme.

God nat Whisper

Sov godt Hero

Og også dig Beat - Zzzzzzzzz

Forår!

2011-03-22T18:28:00.000+01:00

Tjekkiet, marts 2011

2011-03-21T07:56:00.000+01:00

Læs om mine oplevelser i Tjekkiet her:

Ankomst: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/ankomst-til-tjekkiet.html

Dag 1: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/nar-jeg-nu-ikke-kan-se-x-factor.html

Konkurrencen og dommergerning: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/prague-international-dog-dancing-show.html

Toilet oplevelser (hvem vil ikke gerne læse om det?): http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/noget-om-tjekkiske-toiletter.html

3: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/sidste-dag-i-tjekkiet.html

Hero og Whisper

2011-03-18T15:48:00.001+01:00

Følg med i Hero og Whispers ferieoplevelser her!

Home Sweet Home

2011-03-17T22:11:00.000+01:00

En helt almindelig dag - og det har været skønt.

Jeg har været på arbejde - en dag på kontoret, så Hero kunne komme med mig. Derefter en gåtur sammen med Ingelise og hundene, inden jeg skulle hjem og... nåh ja, så stoppede det almindelig også, for jeg skulle hjem og pakke, for at blive klar til at tage til Prag, hvor jeg skal dømme en international dog dancing konkurrence på lørdag...

Hero var glad for at være tilbage på arbejde og han opførte sig eksemplarisk det meste at tiden...

Men jeg var ikke helt tilfreds, da han begyndte at drikke min kaffe!
Han sad på skødet af mig og hyggede lidt, da han fik øje på kaffen og diskret (men hurtigt og målrettet) drejede hovedet og tog sig en slurk. Hmpf!

Crufts og rejsen til England var spændende og det var dejligt at møde gamle venner og lærer nye venner at kende, men i dag trængte jeg til en almindelig arbejdedag, så jeg kan vågne i morgen og atter være eventyrlysten og se frem til at opleve Tjekkisk dog dancing fra første parket.

Efter arbejde tog Ingelise og jeg hundene med ud på en dejlig gåtur i skoven.

Da ví kom hjem var Beat klar til en hyggestund.

Og mens Beat hyggede, slagtede Hero Biscuits held og lykke får fra Crufts! Uartige hvalp!

Og efter masakren på fåret, var han også klar til en lille lur. Heros absolutte favorit sovested er på skødet af mig med hovedet på den bærbares tastatur. Ahhh - så hygger han!

CRUFTS 2011

2011-03-16T19:03:00.000+01:00

Læs vores rejseberetning her:

Scandinavia Rules!
Biscuit og Zing med ejere på Crufts.

Live Crufts TV

2011-03-07T23:21:00.000+01:00

Læs i Dog Dancing Dagbogen hvordan du kan se HTM/Freestyle konkurrencerne live fra The Arena på Crufts!

Hvis det er muligt vil jeg forsøge at opdatere Dog Dancing Dagbogen undervejs, men jeg ved ikke om jeg har internet adgang...

Addddd!!!!!

2011-03-02T18:03:00.000+01:00

Addddd!!!! Hero rullede sig i et eller andet klamt og ildelugtende da vi gik tur - og han smagte vist også på det, for man kan se, at det sidder på hans tænder. AD!

I går kom han løbende med et dødt, fladt pindsvin i munden... Han er meget charmerende i øjeblikket.

Heros udstillingskritik, 19.2.2011

2011-02-26T14:04:00.001+01:00

Birgitte Schjøth skrev om Hero d. 19.2.2011:
Tiltalende meget velpropotioneret hanhvalp med rigtig godt hoved og udtryk, velansatte ører, korrekt bid og tandsæt, prima hals og overlinie, særdeles velvinklet for og bag, velansat hale, prima bevægelser fra alle sider, særdeles god pels.

Han vandt sin klasse :-)

Tusind tak til Ingelise for handling af Hero, mens jeg var i Sakskøbing for at undervise og tak til Helle for billeder.

Heros far

2011-01-25T08:36:00.001+01:00

Border Collien i denne video er Heros far Aculsia Galaxy Choc Box. Du kan se ham bevæge sig ved 1.10 og 2.47. Desværre var der ingen gruppe placering til ham denne gang.

Whisper er jo ikke klar til at gå på pension

2011-01-23T09:24:00.008+01:00

Whisper er gået på pension fra HTM. Hans bagpart kan ikke rigtig holde til det meget præcise heelwork mere og siden han var syg for et par år siden, har han heller ikke kunnet lærer nye programmer. Men han er bestemt ikke klar til at gå på pension. Han vil ud og træne og have udfordringer, så nu har vi genoptaget vores LP3 træning. Vi stoppede med lydigheden og koncentrerede os 100% om HTM, kort tid efter, at han blev lydighedschampion, men nu vender vi tilbage og vi synes begge, at det er enormt sjovt.

Noget af det sværeste er, at han skal sætte sig i alle afslutninger og under hans lineføring. I de sidste ca. 6 år har alle pladspositioner jo været i stå og hvis han har sat sig, har han fået en ny pladskommando, for at få ham op at stå. Jeg bruger nu en Sssss (for Sssssit) lyd når vi nærmer os et stop, for at minde ham om, at det er det, jeg gerne vil have. Han bliver hele tiden bedre til det og han er begejstret for alle de godbidder han får, når han sætter sig :-)

Om Whisper kommer til prøve ved jeg ikke, det kommer an på, hvordan det passer sammen med HTM konkurrencerne, men vi har noget 'rigtigt' at træne frem imod og det er vigtigt for os begge to. Ellers bliver træningen bare noget lal og det er Whisper bestemt ikke klar til.

Fjerndirigering til apport... Først ud til keglen

Opsamling og vending nærmest på samme tid

Og aflevering

Fremadsendelse - fuld fart frem til feltet...

Og afdækning

Stillingsskift - det er en af Whispers skarpeste øvelser...
Han er lynhurtig og meget præcis.

Sit!

Og afslutning på plads

Min skønne, fantastiske Whisper

Hero og Jazz - 6 mdr. gamle i morgen!

2011-01-23T09:03:00.005+01:00

I morgen er der igen fødselsdag i Hazyland flokken... Arh ikke rigtig fødselsdag, men alligevel... Hero fylder ½ år. Utroligt, at det kun er 4 mdr. siden, han blev en del af Hazyland flokken. Det føles som om, at han altid har været her og han har lært så meget allerede. I starten virkede det helt uoverskueligt, at han skulle blive renlig og han forstod ingen ting, men vupti... lige pludselig var han en fornuftig fyr, der falder helt naturligt ind i flokken og egentlig ikke kræver de store hvalp-hensyn mere.

I går mødtes Hazyland flokken og jeg med Helle og hendes hunde og Hero og Jazz legede og hyggede sig i flere timer. Det er herligt at se de to kuldsøskende sammen og jeg er rigtig glad for, at Helle fik Jazz til Danmark samtidig med at jeg fik Hero. De er så glade for hinanden. Da vi ankom var Jazz lukket inde, så Hero kunne træne og bagefter Jazz, inden de fik lov til at lege. Hero kunne lugte Jazz gennem døren, så han satte sig og stirrede på den revne, som hun ville komme ud af, hvis døren skulle gå op. Nåh - de er skønne de to :-).

Og det er fantastisk at følge de to hvalpes udvikling - de er så ens på mange punkter, men også meget forskellige. De er begge meget soociale og vil gerne hygge og nusse. De har også begge to højt 'drive' og vil rigtig gerne arbejde. De er utroligt motiverede. Men Jazz er nørden i familien. Hun kan godt lide præcisionsarbejde og tænder på små detaljer. Hero er en rigtig dreng - fuld fart frem og alting skal helst foregå i galop selv i indlæringsfasen. Det kan godt være en udfordring, at han insisterer på at gøre noget i galop, som han ikke engang forstår hvad er! Men jeg elsker at arbejde med ham. Han er sjov og han vil bare så gerne.

Border Collier løber på væggene...

2011-01-23T08:22:00.005+01:00

Mmmmm Border Collier løber på vægge. Det ved enhver...
Og det gør de altså også sommetider - især hvis arbejdet i en periode har optaget lidt for meget tid eller de af anden grund ikke lige har fået de udfordringer og de oplevelser, som de har brug for. -Men hvis de har det godt og har fået lov til at bruge hoved og krop, så er de dejligt, afslappede hunde.
Hero er en rigtig magelig hygge-fis og han nyder sin sofa - især, hvis han kan finde en pude til hovedet :o)

Hvordan ved man, at sneen er smeltet?

2011-01-21T20:12:00.001+01:00

Joooo det ved man, når der hver dag samler sig en skattekiste af dejlige pinde og kødben på trappetrinnet uden for døren.

Forklaringen er den, at Hero futter rundt haven og finder alverdens fantastisk genstande, som han samler op og bærer rundt på. Så finder han pludselig ud af, at han gerne vil ind, så han går til døren, hvor han slipper det han nu har i munden, men inden han når at påkalde sig min opmærksomhed, bliver han grebet af noget andet og futtere videre rundt i haven.

Historien gentager sig og i løbet af en lille times tid kommer trappen til at se således ud!

En go' hår-dag!

2011-01-19T12:17:00.002+01:00

Yep - det er en go' hår-dag i dag!

Tillykke Whisper - 11 år gammel i dag!

2011-01-13T13:36:00.016+01:00

Min fantastiske Whisper fylder 11 år i dag og selvfølgelig skulle det fejres. Helle og jeg mødtes for at træne og vi havde lagkage (til hundene), chokolade (til os), kaffe osv. med og så blev der fejret og trænet samtidig.
Efter træning fik hundene en lille lufte/løbetur, inden det gik hjemad, så Helle og jeg kunne komme på arbejde. Jeg tror, at Whisper er rigtig tilfreds med sin fødselsdag - specielt fordi han spiste meget mere lagkage end nogen andre!

Whisper med sin lagkage

Et stort W for fødselsdagsbarnets navn.

Og selvfølgelig 11 'lys'!

Opskriften var lagkagebunder, 1 lag leverpostej, 1 lag bierwurst, leverpostej på toppen og pyntet med Frölic, pølsetern og kallun stænger som lys. Nøøøøj hvor lyder det lækkert!

Whisper var meget tilfreds, for han fik meget mere kage end alle andre! Her er han samme med Hero.

Mmmm forsigtige Beat nippede høfligt til sin kage som en rigtig fødselsdagsgæst.

Der var ikke noget høfligt nippen over Doggie! Hendes var væk før vi nåede at tage et billede!

Der var også fødselsdagsgaver... Hundekiks fra Larssen Flokken

Og en ny bold fra Hazyland flokken...

Cookie og Biscuit måtte spise deres kage ude i sneen, for pludselig løb tiden fra os og den næste, der havde lejet hallen, stod klar.

Hero og Jazz var også med ude og de var bestemt ikke indstillede på, at de to voksne skulle dele resten af kagen. De mente nok, at de kunne dele lidt. Her er det Jazz, der holder kagen under nøje opsyn.

Hero lod den heller ikke ude af syne...

Kom nuuuuuu!!!! Sheltien behøver ikke smage den - vi skal vokse, så vi har brug for næringen!

Festlighederne blev afsluttet med en dejlig, fælles fødselsdags løbetur.

Is is is...

2011-01-10T20:05:00.001+01:00

Hold da op, hvor er der glat i øjeblikket. Udendørs træning er helt udelukket og selv gåturene er med risiko for brækkede ben og andre skader... Jeg tør næsten ikke lade hundene løbe løs af frygt for, at de kommer ud på isen, når de spurter med fuld fart. Jeg kan lige forestille mig de ledbånds- og muskelskader der kunne opstå, hvis et ben pludselig skrider ud, når Beat eller Biscuit for alvor giver den gas.

I dag kørte Ingelise og jeg ud til Kongskilde, fordi vi håbede, at der ville være bedre veje og stier, som hundene kunne løbe på, men det var en skuffelse... Der var spejl glat og vi endte med bare at gå en tur rundt på en snedækket eng. Hellere en lidt kedelig tur end et brækket ben eller en anden skade! Og hundene kedede sig ikke - de havde jo hinanden at løbe med. Især Whisper var begejstert over Ingelises søde tæver :-)

Smukke Biscuit

2011-01-07T18:59:00.001+01:00

Smukke Biscuit er nu foreviget via Majbritt Pavlaks blyant...

Jeg bliver gang på gang imponeret over hvor dygtig hun er og hvor flotte hendes tegninger er. Her har hun bare fanget Biscuits blik og personlighed 100%. Min skønne lille blå fyr :o)

Rigtig Godt Nytår

2010-12-31T12:50:00.001+01:00

Min smukke Robbie, der nu danser på den anden side af regnbuen.

Årets sidste dag - tid til at tænke tilbage og tid til at se fremad.

Det føles som om 2010 er ræset afsted og gået lynende hurtigt, men når jeg tænker tilbage, så er der sket ufattelig meget. Livet ser så anderledes ud nu end d. 31. december 2009.

I marts stod jeg med en kniv for struben og en psykisk syg kvinde smadrede mit knæ ved at sparke til det. D. 27. marts kunne mit liv så let være blevet bragt til en brat afslutning. Kvinden siger stadig - uden nogen form for anger - at hun ville have slået mig ihjel. Det er heldige omstændigheder og måske også fordi hun trods alt ikke havde modet til at stikke kniven i mig, at jeg er i live i dag. Efter effektiv krise-bearbejdning hos en super dygtig psykoterapeut, er jeg kommet over episoden med større viden om mig selv og om livet. En gang imellem bliver jeg vred over de stærke og kroniske smerter i knæet og over alle de ting som jeg pludselig ikke kan, men det meste af tiden lever jeg med det i dyb taknemlighed over at være i live og kunne give min mor et knus, hører min nevø plage mig om at komme og lege med lego, nyde mine hunde, rejse, opleve, leve...

Sagen blev ikke helt afsluttet i 2010. Både fordi de psykiske og især de fysiske mén vil strække sig langt ind i fremtiden, men også fordi der er en arbejdsskadesag og en retsag, som forhåbentlig kan afsluttes i 2011. Det vil være dejligt at kunne lægge de to sager bag mig. Især retsagen gruer jeg for, fordi jeg der vil blive konfronteret med gerningsmanden igen.

2010 var også året for det første HTM Verdensmesterskab nogensinde. Og så endda i Danmark! DKKs HTM udvalg knoklede som bæster både op til konkurrencen og også de 4 dage i Herning, men det var en fantastisk oplevelse. Det blev naturligvis ikke mindre af, at Danmark vandt HTM Guld og Freestyle Sølv. WOW! Og så sov jeg iøvrigt nærmest en uge i træk da det var overstået.

Der har været spændende rejseoplevelser. En uge i Finland i sommers for at lave opvisning og undervise og afsted til Finland igen i december til Nordisk Mesterskab. Jeg må indrømme, at jeg bedre kan lide Finlands vejr i august end i december! Vores 14 dages ferie i England i september var også fantastisk - specielt fordi jeg fik lille Hero med hjem. Og så underviste jeg for første gang i HTM i England. Sikke en ære, at blive inviteret til at undervise i sportens hjemland og med nogen af verdens bedste handlere på tilskuerrækkerne. Jeg må indrømme at jeg havde noget klamme hænder og følte en vi præstationsangst, da vi gik i gang! Jeg har også dømt i Sverige for første gang og det fik mig til at sætte stor pris på de danske regler. Puh hvor var det svært, men interessant :o).

2010 bød på en række gode opvisnings-oplevelser. Først på året var der Show Of Winners, hvor Biscuit og jeg testede vores nye program til It's A Hard Knock Life. Ved VM fik Whisper og jeg lov til at lave Ratatouille i The Main Arena, som før nævnt var vi i Finland for at lave opvisning og vi havde 2 dage i silende regn og stiv kuling ved Royal Canin Show. En af de mest specielle opvisninger i år var imidlertid nok den Whisper og jeg lavede foran hele det engelske Kennel Club Working Party og repræsentanter fra The Kennel Club. Den blev videofilmet til brug ved fremtidig undervisning af engelske HTM dommere og vi skulle bryde så mange regler som muligt i løbet af programmet. Sært at få lov til at optræde foran engelsk hundesports spidser og så ikke engang kunne vise sit allerbedste. Sært, men også ganske sjovt at prøve :o).

I begyndelsen af september tog jeg afsked med min elskede og helt unikke Robbie. Jeg savner ham utroligt meget - min stærke, klippefaste og gudesmukke blå dreng, der kom ind i mit liv nærmest ved et tilfælde og som berigede det så meget og har sat poteaftryk i mit hjerte og i border collie verdenen generelt. Han lever videre i hans efterkommere og jeg er taknemlig for, at jeg stadig deler liv og hjem med både hans søn og hans oldebarn.

I oktober blev Biscuit og jeg inviteret til at danse på national og live TV i Bingo Banko. Hold da op det var svære forhold og Biscuit viste virkelig, at han er en sheltie ud over det sædvanlige. Men det fedeste var alligevel, at Helle og jeg havde en helt fantastisk aften sammen.

For 2010 har givet mig mange rigtig gode oplevelser både sammen med Helle og sammen med mine andre venner. Og familien har der heldigvis også været plads til midt i alt hunderiet. Min mor har været alvorligt syg og indlagt adskillige gange. Hun er hjemme nu og jeg havde en dejlig 1. juledag sammen med hende og min far. Lad os håbe, at 2011 bringer hende et stærkere helbred.

Jeg glæder mig til at se hvilker oplevelser 2011 bringer. Hazyland flokken og jeg ønsker jer alle et rigtig godt og succesfyldt nytår.

Et af livets små mysterier og andre Hero billeder...

2010-12-30T20:24:00.005+01:00

Hmmm jeg er sikker på, at jeg satte mine træsko ude i gangen, da vi havde været ude med skraldespanden???
Så hvordan den er havnet i sofaen er virkelig et mysterium???? ;o)

Hero elsker Whisper og vil helst hele tiden være så tæt på ham som muligt. Der er rigeligt plads til, at de kan ligge sammen i sofaen mener han. Whisper er vist ikke helt enig. Han bliver lidt irriteret over Heros overdrevne kærlighed, men han er jo en tålmodig fyr, så han gør ikke noget ved det. Når han bliver rigtig irriteret grumler han højest lidt i skægget, men og det gør ikke noget særligt indtryk på Hero.

Og sådan ser Hero ud, når han har haft en hård dag med gåtur, træning og leg med søster Jazz :o)

Jul

2010-12-26T09:10:00.019+01:00

Jubiiii - glædelig jul alle sammen :o)

Juleaften tilbragte jeg på Skovglimt i år - det var min tur til at være på arbejde. Selvfølgelig kan jeg godt lide at være sammen med min familie juleaften, men jeg synes også, at det er spændende og dejligt at være på arbejde. Det er da herligt at få lov til at holde jul sammen med nogen mennesker, som man ellers aldrig ville overveje at holde jul sammen med dem. Juleaften bliver et mix af alle de små traditioner, som personale og beboere mener hører til en rigtig jul og der er en helt særlig stemning.
Jul med familien har sin charme og glæde, men det kan også være fantastisk at gøre det på en helt anden måde. Jeg havde ihvertfald en rigtig god juleaften.

Første juledag stod den så på familie jul... Hundene og jeg startede dagen med en lang gåtur i dyyyyyyyyyyb sne - puh hvor var det hård, men hundene så ikke ud til at have noget problem med det :o).

Hazyland flokken i sne til maven

Beat

Hero

Efter gåturen tog alle 4-benede sig en lur mens jeg gjorde klar til turen til Næstved.

Hero - ZZZzzzzzzzzzz

- Men freden var ikke længe med Hero i huset: 'Sover du Whisper? Gør du? Gør du? Sover du?....'

Beat

Derefter kørte vi til Næstved, hvor mine forældre bor. Vi udvekslede julegaver, hyggede os og min far havde lavet en lækker julemiddag.

Der lå stadig rigtig meget sne på vejene.

Bridie og Biscuit foran mine forældres juletræ.

Hundene fik også juleguf - både min far og jeg havde sørget for lækkerier til dem.

Hero elsker appelsiner! Han kan genkende lyden af en appelsin der bliver pillet (og det giver altså ikke meget lyd!) på lang afstand og lige meget hvad han er i gang med, så skal han nok komme! I går fandt han en pose med appelsiner på køkkengulvet og så besluttede han, at det var høflig selvbetjening...

- Det er svært at få skrallen af...

- Og så forbarmede jeg mig over ham og hjalp ham med at pille den...

- Mmmmmmm...

Og da appelsinen var spist, var det tid til andre narrestreger.

Jeg sværger - julehjertet sprang op i min mund helt af sig selv... jeg stjal det ikke...!

Bridie kunne ikke lade sig rive med at de andres fjollerier. Hun sov sig gennem dagen på min mors skød.

Efter maden og en ekstra kop kaffe kørte hundene og jeg igen ad de snefyldte veje hjemad. Tak for en dejlig jul til både Skovglimt og min familie.

Dette smukke 3D billede i glas af mine hunde fik jeg i julegave af mine forældre. Neden under det står der en lille spejl lampe, så lyset brydes op gennem glasset og billedet. Det er super flot.

Rigtig Glædelig Jul fra Hazyland Border Collies & Biscuit

2010-12-24T13:00:00.000+01:00

Mito

2010-12-23T16:43:00.003+01:00

Så er der kommet nye billeder af Heros bror Littlethorn Mito. Deres opdrætter Bob har hele tiden sagt, at Hero og Mito ligner hinanden og det kan jeg godt se... Mitos ører virker bare lidt mere under kontrol end Heros, der flagre for alle vinde og i øvrigt ligner Beats det meste af tiden! ;o)
Hvalpene er nu 5 mdr. gamle.

Så er det snart jul

2010-12-23T14:26:00.025+01:00

Julen er nu ganske nær og der er vist ikke mere nogen tvivl om, at det bliver en hvid en i år!

De sidste dage har det været bidende koldt, men utrolig smukt.

I forgårs - d. 21. dec. - kom jeg hjem fra arbejde ved 16 tiden og tog straks hundene ud på en gåtur ud over marken. Der var -15 grader og det var så koldt, at hundene fik rimfrost i ansigterne og små istapper i skægget under hagen. Men de nød turen, selv om de engang imellem haltede lidt, når de havde stået stille og poterne blev for kolde.

Jeg skulle have været oppe ved min søster og hendes familie i dag, men lige som mange andre valgte jeg at tage sne-stormsvarslerne alvorligt, så jeg kørte der op i går i stedet.

Hold da op! Godt nok var der ikke sne på vejene, men der var stadig vældig glat og så var juletrafikken overvældende! Hele vejen fra Køge til København var der massive trafike-propper i den modsatte retning og bilerne bevægede sig i sneglefart. Selv om jeg også havnede i kø, så var jeg var taknemlig for, at jeg skulle mod København og ikke mod Jylland.
Det var alt for længe siden jeg havde besøgt min søster, svoger og to nevøer, så det var rigtig hyggeligt. Vi fik udvekslet julegaver (mine nevøer åbnede deres, men gik meget op i, at jeg ikke måtte åbne min... Hmpf!), jeg fik læst bøger for min ældste nevø Andreas, hygget med min yngste nevø Marcus og snakket med min søster. Og så fik min svoger fixet min router, så den nu virker og jeg har trådløst internet i stuen :o). Yep - jeg sidder netop nu i sofaen med den bærbare og blogger. Yipeeeee.

Andreas - 4½ år

Min søster og 6 mdr gamle Marcus

Marcus

Marcus, Andreas og jeg

Og så kom sneen!

Men hundene havde haft en kedelig dag og de nød at løbe i sneen

Hjemturen var lang! Der var stadig meget trafik mod Jylland og vejene var endnu mere glatte, men vi tog os god tid og kom godt hjem. Det begyndte at sne, da vi var ca. 30 km fra Sorø, men det var først da vi kørte af motervejen, at det blev rigtig slemt.

Hundene havde en rigtig kedelig dag i går. De var alene hjemme mens jeg var på arbejde og derefter tilbragte de lang tid i bilen. De fik en lille gåtur om morgenen, en lille en midt på dagen og en lidt længere da vi kom hjem fra Hillerød, men ikke en fed dag for 4 aktive hunde, så jeg lovede dem i rigtig god dag i dag...

- Så i formiddag trodsede vi vejret og gik i skoven. Øj hvor var det hårdt at gå tur gennem ½ meter sne, men hundene elskede det. Bagefter skovlede vi sne hos os selv og for den ældre dame på den anden side af vejen, så hundene brugte en lille time på at forsøge at gribe alt det sne jeg kastede væk. Nu er det helt udmattede og der kommer snorke-lyde fra alle hjørner af stuen :o)

Brrrrrrrrrr og støjende dækner

2010-12-21T12:18:00.000+01:00

Brrrrrrrr - det er en kold fornøjelse at komme ud om morgenen i denne tid. I denne uge har jeg har tidlige morgenvagter og er kørt hjemme fra ved 5.30 tiden, så afisningen af bilen er startet allerede kl. 5. Nøj hvor er jeg ikke vild med tidlige morgner!

Som de fleste andre steder havde det også i Sorø sneet rigtig meget i nat og jeg kunne nærmest ikke finde den lille sorte i morges. Der hvor jeg parkerede den i går aftes, stod der bare en ordentlig bunke sne! Heldigvis viste det sig, at der gemte sig en bil inde midt i bunken :o).

På vejen ind mod Sorø kørte jeg gennem 30 cm. sne. Og da jeg mødte sne-ploven kørten den selvfølgelig den modsatte vej, så derefter kunne jeg køre og betragte sporet til den modgående trafik være fint og ryddet, mens jeg selv sad fast i tide og utide og måtte bakke og køre frem igen for at komme videre. Det gjaldt især om ikke at komme til at holde stille for rødt lys ell. lign. for så var det svært at komme igang igen.

Fra Sorø og videre mod Stenlille var vejen heldigvis ryddet og ingen problemer.

Hundene elsker sneen. Især Hero har ikke lyst til at komme ind igen, når først han er kommet ud. Han er til gengæld ikke vild med at få dækken på. Det første dækken han har brugte var Beats. Det har velcro bånd som lukning, så det kunne strammes nok til at passe ham, selv om han stadig ikke er fuldvoksen. Desværre hadede han lyden af velcroen, der blev revet op, når han skulle have det af, så nu kan han ikke lide dækner og han kan ikke lide at jeg røre ved hans dækken når han har det på. Han forbinde det at jeg røre dæknet med at lyden snart kommer. Det må vi lige arbejde lidt på... men gosh, hvor han minde mig om Whisper. Han reagerer fuldstændig lige som ham, når der er noget han ikke kan lide.

Nu bruger han Robbies gamle dækken. Det siger ikke noget, når man åbner det, så forhåbentlig kommer han sig over sit dækken-fobi, når han finder ud af, at det ikke siger grimme lyde og når vi lige får fodret/klikket for at jeg røre ved det/tager det af ham.

Jive

2010-12-18T19:37:00.000+01:00

Min skønne Jive, der engang var en del af Hazyland flokken, men som havde brug for en familie, der var helt hans egen og som han ikke skulle dele med andre hunde, har det stadig godt.

Sammen med hilsnen fra Jives familie fik jeg også dette skønne billede.
Ser han ikke bare godt ud - og glad ud!

Jeg har lige fået en hilsner fra ham og hans familie. Dejligt - jeg har nemlig tænkt meget på ham siden Robbie døde. Formentlig fordi Jive var Robbies søn og jeg savner alt hvad der har med Robbie at gøre helt ubekriveligt meget.

Bedste Baby

2010-12-18T18:34:00.001+01:00

Mens Biscuit og Whisper var med mig til Nordisk Mesterskab i Finland, så var Beat og Hero på en lille vinterferie hos Erik og Ingelise.

Ingelise havde lovet at udstille Hero ved Border Collie Klubbens julestævne og sammen havde de en strålende debut på hans udstillingskarriere.

Hero med sin Bedste Baby rosette og hans kusine Wave med sin Bedste Hvalp rosette.
Wave hedder Germal Prada på stamtavlen og hun er efter Littlethorn Continental x Littlethorn Saphire.

Dommer Kresten Scheel skrev i Heros kritik:
5 mdr. gammel, smuk og velproportioneret hvalp, god størrelse og substans, rigtig godt hoved, passende udfyldt næseparti der smaller lidt til og ikke er for langt, udmærket bred skalle for alderen, velansatte ører, god halslængde, godt frontparti med tilbagelagte skuldre, prima overlinje, passende lavt ansat hale, velvinklet bagparti, prima veludviklet brystkasse for alderen, prima pels, prima bevægelser, god skridtlængde, forbenene smyger sig korrekt hen over jorden uden høje løft, tilpas aktion i bagparten.

Hero blev udstillingens Bedste Baby og efter kun en udstilling blev han også Årets Baby nr. 2.

Siden Finland

2010-12-18T17:52:00.018+01:00

Det var skønt at komme hjem fra Finland og se at det meste af sneen var smeltet. Desværre varede glæden ikke længe...

Vi kom hjem fra Finland mandag aften og tirsdag morgen skulle jeg til et møde på Klarskovgaard i Korsør Lystskov, så jeg tog hundene i bilen og da mødet var færdigt, gik vi en dejlig tur langs stranden. Det var en bidende kold dag, men vi gik inde i en bugt med god læ, så det var en rigtig dejlig tur og det var skønt at være sammen med Beat og Hero igen. Jeg havde savnet dem mens Whisper, Biscuit og jeg var i Finland.

Skøn gåtur på stranden

Smukke Beat

Sikke en dejlig strand

Hazyland flokken i fuld galop

Pragtfulde gamle Whisper fandt en tom flaske, som han kunne lege med

Og så kom sneen igen. Og tilsyneladende er Vestsjælland løbet tør for vejsalt, for vejene er dækket af is og der bliver ikke ryddet særlig godt. Føj hvor er det ikke altid sjovt at skulle ud og køre.
I dag trodsede Hazyland flokken og jeg alligevel det glatte føre og kørte ud til Lis, Bliss og Peace for at aflevere julegaver og ønske glædelig jul. Det er længe siden, at jeg har haft tid til at køre derud, så det var rart at se dem alle sammen igen og hyggeligt at få snakket med Lis.

Smukt er det, men glat at køre i

Biscuit, Beat, Hero og Peace i vild leg i Lis' have

Beat og Peace hyggede sig rigtig godt sammen

5 måneder gamle Hero
Littlethorn Feet Of Flames

Lis' tysk importerede tæve
Lionheart Bliss

Og hendes datter - den smukke blå tæve
DKCH Smedegården's Peace On Earth (Peace)

Det er den slags Border Collier Biscuit ønsker sig, at Hazyland flokken kan bestå af fremover...
Den udstoppede slags!

Nu hygger hundene og jeg med Jul i Gammelby på DVD. Det er min favorit julekalender nogensiden og jeg bliver aldrig træt af den. Så er julestemningen ved at indfinde sig :o)

Tillykke med fødselsdagen Biscuit Blå

2010-12-06T22:53:00.005+01:00

Stort tillykke med fødselsdagen lille Biscuit.

6 år gammel - det er slet ikke til at forstå, at vi har nået at opleve så meget sammen på kun 6 år!

BIS Hvalp på en International Udstilling

2 x Crufts

2 x Nordisk Mesterskab (og snart afsted til det 3.)

Et Verdensmesterskab

Den første hund af anden race end BC til at blive Freestyle Champion

Årets Freestyle Hund

International Team Of The Year i England

Første danske hund der kvalificerede sig til advanced class i England

Utallige opvisninger og konkurrencer i ind- og udland

Vi har sammen stået på scenen i Tivoli, optrådt på national TV, haft fantastiske rejseoplevelser og meget meget mere...

Tak for 6 fantastiske år lille sheltie - jeg glæder mig til de næste 6!

Danny

2010-12-04T10:50:00.001+01:00

Lige et billede af Annette Lowes (UK) hunde Danny, Moss og Flash. Danny yderst til venstre er Robbies oldebarn. Hans stambogsnavn er Dorvale Spring Dancer og han er også en danse-hund :o)

Vinter dage

2010-12-02T15:06:00.010+01:00

Vi er kun i begyndelsen af december og vinteren ser allerede ud til at have bidt sig godt fast. Det er koldt og blæsende og sneen ligge i et tykt lag. Det er smukt, men det er også besværligt. Det er problematisk at træne og selv om hundene er glade for sneen, så besværlig gør det også gåturene. Enten går vi i sne så højt, at Hero og Biscuit har svært ved at komme frem eller også går vi på stier og småveje fyldt med salt, så hundene halter sig gennem gåturen.

- Og så hader jeg kulde, så det er en overvindelse hver gang jeg skal gå uden for en dør!

Men smukt er det jo...

En solsort har fundet et æble, der stadig hænger på æbletræet.

Smukke Whisper

Smil! :o)

Beat elsker at løbe i sneen

Lille Biscuit må hoppe gennem sneen - den er allerede højere end hans bryst/mave-højde. Han er faktisk ikke ret begejstret - specielt ikke når sneen sætter sig fast i hans pels.

Hero elsker sneen og han elsker Biscuit, så at mule Biscuit rundt i sneen er nærmest dobbelt op på fornøjelsen

Hallooooo.... er der nogen dernede????

En travl uge med en hurtigt-voksende hvalp.

2010-11-27T16:00:00.008+01:00

Hero vokser og er ved at være en stor dreng. Men hans hoved er stadig ret stort i forhold til kroppen, så der er nok lang vej igen... for jeg formoder jo, at kroppen kommer til at passe til hovedet en dag.

Den sidste uge har budt på nogen rigtig lange arbejdesdage, men heldigvis kan jeg som regel have Hero med mig, så han ikke skal være alene hjemme.

Sommetider er Hero heldig, at min kollegas Jack Russel hvalp Bodil kommer med på arbejde.

Elegant fyr :o)

Sådan ser kontorgulvet ud, når Hero har været i sving!

Og når gulvet på kontoret ser ud som om, at en eller anden har tømt makuleringsmaskinen ud over det hele, så skal der jo ryddes op... Ikke nemt, for Hero er besat af at jage kosten. Selv når den ligger og ikke bliver brugt, hænger han fast i den!

Beat nøjedes trods alt med at stjæle de sko, som jeg ikke havde på!!!!

Og hvad laver den her sko i hans mund?????

Den første sne

Zoooooom!
Løbetur sammen med Cookie, Beat, Doggie og søster Jazz

Hero har fået en større hundekurv, men åbenbart er baby-kurven den bedste og lige bortset fra hovedet og det ene forben, så kan han jo også næsten være der :o)

Hero - 16 uger gammel

2010-11-16T19:18:00.002+01:00

Så er Hero blevet 16½ uge gammel og træningen skrider godt frem. Han elsker øvelser, hvor han kan få lov til at bevæge sig og han er enormt intens i sin arbejdsstil. Han giver virkelig 100% i hver eneste lille zig zag. Det er enormt sjovt at arbejde med ham. Stillestående øvelser eller øvelser, der kræver lidt mere koncentration irriterer ham - han vil have gang i den. Jeg håber, at hans tålmodighed bliver bedre med alderen. Lige nu nyder og 'dyrker' jeg bare de ting han er rigtig god til. Så længe han er så ung, gælder det om at styrke arbejdsglæden og motivationen, så kan vi øge kravene til koncentration og fokus senere, når han bliver lidt mere moden.

Min største bekymring lige nu er, at der er begyndt at komme lidt for meget lyd på. Jo gladere han er for en øvelse, jo mere knurrer han, når han laver dem. Ups! Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal tackle det, fordi han er så ung endnu. Jeg har ikke lyst til at stoppe ham i noget. Jeg tror, at jeg må forsøge kun at klikke for og belønne øvelser uden lyd, men det er svært, for klikket kommer ofte når han er i gang med bevægelsen og lyden først når han er ved at afslutte den, så det ender rigtig tit med, at klik og knur kommer på præcis samme tid. Ups igen!

Hero og vennerne

2010-11-12T07:51:00.002+01:00

Mito og Guiletta

2010-11-11T18:33:00.001+01:00

Hero og Jazz er snart 16 uger gamle - dvs. at det er 8 uger siden vi hentede dem og så deres deres to søskende Mito og Guiletta, som opdrætteren selv beholdte, for sidste gang, så det var rigtig spændende, da der i dag tikkede en mail ind fra Littlethorn Border Collies i England med dug-friske fotos.

Hold da op, hvor er de lækre de to hvalpe. Mito minder mere om Hero nu, end han gjorde da vi hentede hvalpene. Den gang virkede Mito meget tung i forhold til Hero, men det gør han ikke mere.
Guiletta er lige så yndig som hun var, da hun var 8 uger gammel - en rigtig feminin lille tæve hvalp.

Mito

Guiletta

Hero, 15 uger gammel

2010-11-09T07:40:00.003+01:00

Hero vokser og vokser - han vejer nu på den anden side af 10 kilo. Han har været til hvalpetræning for første gang (knæ operationen + div. weekend aktiviteter udsatte starten noget) og tacklede det super flot. Jeg startede med at klikke hver gang han så op på mig eller tog kontakt til mig og ret hurtigt ignorerede han alt det andet på pladsen og fokuserede på hvad jeg gjorde.
Han var lidt forsigtig overfor de andre hvalpe, men da han lige havde set alle de andre racer án, så ville han gerne lege med dem. Alt i alt en succesfuld træningsdebut på DKK kreds 2s træningsplads. Det var også der Beat gik til hvalpemotivation og det er et godt sted.

De andre hunde accepterer efterhånden, at Hero nu er en del af flokken.

Biscuit har det lidt hårdt, for Hero vil meget gerne vise ham sin kærlighed, men han er allerede 2 kilo tungere end Biscuit og hans kærlighedserklæringer kan være ret overvældende. Jeg har før måttet redde sheltien ud fra en hæk, som Hero havde mast ham ind i, i et forsøg på at komme til at slikke ham i mundvigene, så vi er nødt til at lave lidt husregler for samvær med hunde af mindre racer. Vi arbejder pt. på at forklarer Hero, at når Biscuit løber ind under skrivebordet, så skal man stoppe med at kysse ham og lade ham være i fred. Der er også en regel der hedder, at når sheltien sover, må man ikke vække den med et stort smæk-kys. Biscuit er en sød og social lille fyr og han har rigtig gerne lege, men tit ender legen med at han er Heros legedyr og så bliver han forståeligt nok sur - desværre har Hero ikke rigtigt respekt for ham - han er simpelthen ikke stor nok til at 'skære igennem' overfor hvalpen, så det er mig, der skal styre deres samvær - så det gør jeg.
Det er iøvrigt Hero's egen pote, der bliver holdt hen foran hans øjne på billedet!

Beat har selv sat grænser for hvad han vil være med til og det respekterer Hero.

Hero forguder Whisper!
Han opsøger ham flere gange om dagen bare for at sidde og kigge hengivent op på ham og hver gang han har været væk fra flokken og kommer tilbage, så skal han lige over og kigge til Whisper. Whisper gengælder ikke helt hvalpens følelser, men det meste af tiden ignorere han ham bare og når det bliver for meget, knurrer han lidt. Hero er meget respektfuld over for Whisper.

Og Ups - tast fejl på computeren... Hero er 15 uger gammel på denne video - ikke 16 som der står i starten. Ikke at det betyder så meget, for han når nok ikke at lærer meget mere på den næste uges tid...

Beats far

2010-11-06T08:49:00.003+01:00

Julie, der ejer Beats far Dug, har lige sendt et par nye billeder af ham... De er fra The Kennel Club Working Trial Championships (det engelske mesterskab) i oktober, hvor Dug arbejde for første gang efter en lang pause pga. en skade. Han arbejdede super godt og blev nr. 5, men bedst af alt var det, at der ikke var nogen tegn på skavanker eller skade!

Længdespring

Højdespring

Dugs udtryk minder helt vildt om Beat på det her billede :o)

Smukke Hero - kan være meget uartig!

2010-10-28T19:02:00.000+02:00

Hero er nu 12½ uge gammel og han er endnu ikke 'vokset fra hinanden'. For- og bagben følges nogenlunde ad og han ser endnu ikke alt for langlemmet ud - det skal nok komme :o)

Det meste af tiden er han forholdsvis sød, men han er begyndt at vise sit sande jeg. Mine sko er igen begyndt at vandre rundt i huset på eget initiativ - det var de ellers holdt op med efter at Beat var blevet lidt ældre - og toiletruller og andet papir-materiale har tendens til at eksplodere til atomer uden at nogen kan forklare hvorfor eller hvordan.

Renligheden går rimeligt under vante forhold og så længe vi holder de faste rutiner, men i går da vi var til møde i BCK, nåede han at tisse en gang og gør noget lidt større to gange inden for den første halve time. Iøvrigt rullede han sig helt ud i går - gnavede i tæpper, væltede lamper, stjal sko, bed folk i fingrene og var i det hele taget Hero når han er værst. Suk - hvad skete der med min bedårende og artige lille hvalp?

Alt i alt må jeg dog erkende, at jeg er meget begejstret for ham. Han virker som en ukompliceret lille hund, der rigtig gerne vil lærer og som har stort gå-på-mod og entusiasme.